Jeg har fejlet + en lyfe-update

Hej Anne,

Lad os bare få det ubehagelige overstået med det samme. Jeg har nemlig kedelige nyheder: Jeg kom ikke på date. Det skyldtes desværre hverken kolde fødder eller nervøsitet over manglede motoriske kundskaber, men at en, der står mig meget nært, er blevet indlagt, fordi hun er meget syg. Jeg fik beskeden i onsdags, hvor daten skulle have stået, og i frygt for at sidde og græde ned i hovedretten valgte jeg at aflyse. Min date var heldigvis virkelig sød, empatisk og forstående – hvilket kun bekræfter mig i, at han er en, jeg gerne vil på date med en anden gang.

Den dårlige nyhed har også sat sig lidt på kreativiteten, og jeg har slet ikke kunnet finde på noget at skrive herinde. Jeg er dog nået frem til, at  jeg bare skal rive plasteret af og igang igen, så skriver indlæggene nok sig selv igen inde i hovedet, som de gjorde inden jeg blev ked af det. Så nu er jeg her altså igen! Juhuu 🙂

Jeg har derfor, som en blød opstart, besluttet mig for at fortælle dig om de ting, jeg har foretaget mig den forgangne uge. For selvom jeg har været ked af det og bekymret, har jeg haft en en dejlig og begivenhedsrig uge.

Jeg har blandt andet:
– Været til forårskoncert med DR’s pigekor i Holmens Kirke med min veninde Anna. Det var en virkelig dejlig og smuk oplevelse. Jeg tror dog godt, at pigerne er klar over, at deres publikum har en gennemsnitsalder på 114 og der derfor skal skrues godt op for volumen. Jeg blev nødt til at holde mig diskret for ørerne engang i mellem, fordi jeg var bange for at mine trommehinder ville eksplodere. De kan fandme ramme nogle høje toner, de damer.

koncert– Genfundet min kærlighed til Erann DD. Hvilket mine kollegaer hos BD i dag opdagede. Jeg troede jeg var safe – jeg havde in ear høretelefoner og mit “jeg hører bare lige lidt Drake“-ansigt på. Men da jo uheldigvis har fået blæst mine fimrehår i ørene til ukendelighed efter DR’s koncert, skruede jeg åbenbart så højt op, at min kollega Line kunne genkende den ikoniske fløjteintro til Still believing. Og selvom jeg et øjeblik følte, at de kiggede mig direkte ind i sjælen, er jeg nu meget glad for, at det er out there: Nina elsker Erann.

– Holdt fødselsdag/kaffemik for mig selv. Det ved du jo – for du var der. Nu var fejringen jo fra mig til mig, så jeg er måske lidt farvet- men hold kæft hvor var det hyggeligt! Pynten var, meget tydeligt, også fra mig til mig:

ninamik– Bagt 400 kager i anledning af min helt fantastiske kaffemik. Bl.a. den her frækkert fra Y-Anna. Der er flere, der er besvimet, når de har smagt den. Næsten.

29386873_10155536740662689_705920992274284544_o– Lavet en killer lipsync til Anastacias “Paid my dues” til en kollegiefest på Egmont. Du skulle se min lillebrors ansigt, da jeg fremførte den. Han var decideret imponeret – men det var altså også nærmest 1:1.

– Mødt et tinder-match til festen. Vi snakkede om, hvor dårlig jeg er til at svare og drak en halv øl sammen. Det må da næsten tælle som en tinderdate? Der var både presset stemning og bajer involveret. Så nåede jeg alligevel første delmål i min tinder-challenge. Tjatjing.

– Indset, at jeg skal gå mere ud. Jeg har de sidste mange weekender levet et vaskeægte mormorliv under min plaid på min sofa. Og det har været godt for sjælefreden og skønhedssøvnen, men virkelig skidt for ungdommelighedsfølelsen. Det skal være slut nu. Mere fest.

– Brugt halvdelen af søndagen på at finde pladser og navne til de 423 nye planter jeg fik i fødselsdagsgave til mit kaffemik. Indeklimaet har aldrig været bedre og vandebyrden større her på matriklen.

– Den anden halvdel af dagen brugte jeg på fosterstilling, bland selv slik og Asterix og Obelix  – Mission Cleopatra. Verdens. bedste. film. Den skal du virkelig love mig, at du (gen)ser. Den er helt genial (og ligger på Tv2 Play).

–  Fået taget outfitbillede af Jose. Jeg havde 0% lyst – jeg følte virkelig, at jeg kunne mærke min selvrespekt rulle med øjnene og forlade bygningen, da jeg sad der og posede. Men min kollega, Ditte, sagde, at jeg var ren Beverly Hills den dag, så jeg havde intet valg:

prof2

Det var vist det. Så er dét plaster revet af. Det er rart at være tilbage herinde, jeg elsker jo vores lille korrespondance. Nu vil jeg smutte i fitteren. Vi skrives ved, mulle 🙂

breaking news: jeg skal på date

Hej Anne,

Det her indlæg bliver kort, men ikke desto mindre, er det hammervigtigt, for jeg har en stor nyhed på hjerte: Jeg skal sgu på en date. En rigtig en. Og den er sat i stand gennem vores lille blogunivers. Jeg fik nemlig følgende kommentar som svar, da jeg i dette indlæg ytrede, at jeg inden for to uger skulle have været på min første date post tinder-allergi:

skaermbillede-2018-03-06-kl-22-43-17

Jeg vil sige, at jeg havde en ret stærk fornemmelse af, hvem min hemmelige beundrer var, da jeg gik med til at tage på date – og jeg fik min mistanke bekræftet, da han i går skrev til mig på facebook, at han har booket bord til os på onsdag kl. 19.30. Så nu skal jeg altså på min første vaskeægte voksen/dinnerdate. Og det er jeg ret beæret over – det der med, at nogen så gerne vil hænge ud med mig, at de vil bruge deres lommepenge på at fodre mig. Det er sgu sødt. Til gengæld vil jeg gøre mig 20% mere umage med motorikken end normalt, så den fine mad ikke ender ned ad mit tøj. Det vil være spild af hans penge.

Nå, det var bare lige dét, jeg havde på hjerte. Og selvom det ikke er en date gennem tinder, så håber jeg, at du er en lillebitte smule stolt af mig – I’m evolving. Og dette indlæg kommer i kategorien “Nina på tinder” alligevel. Og det gider jeg bare slet ikke diskutere, Anne!

Kys og tusinde blomster, som du ville have sagt. Det er et dejligt udtryk og du fortjener at få det tilbage en gang imellem <3

P.s: nej, der er ingen High School Musical-fan gemt i mig. Ikke engang en lille en. Jeg har ikke set en eneste af filmene. Og mens vi er igang, kan jeg lige så godt fortælle dig, at jeg heller ikke er særligt vild med Harry Potter. Så er den ude. Jeg håber ikke, at det vil koste os vores venskab. Jeg er villig til at give HSM et ærligt forsøg. Helst med dig. Og en masse popcorn.

Kort update på tinder-allergi

Hej Anne,

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg blev helt vildt forarget og ked af det, da jeg læste dit indlæg om de to fulde mænd i bussen. Jeg forstår godt, at du både blev vred og fik kvalme – det fik jeg også bare af at læse det. Desværre er jeg slet ikke overrasket. Både fordi, jeg selv har oplevet ting, som har været ubehagelige og grænseoverskridende fra mænd jeg ikke kendte, men også fordi jeg har overhørt sådanne samtaler mellem mandlige venner før.
Jeg er enig med dig i, at man selvfølgelig skal kunne snakke om sex med sine venner, men at han måske skulle vælge et mere privat forum. Jeg synes dog også, at kvindesynet i sådan en udtalelse er virkelig trist og forkert. Stakkels, stakkels pige, der er blevet snakket sådan om –  jeg får så ondt i maven på hendes vegne. Og stakkels kone, der pludseligt er degraderet til at være en tissekone. Jeg tror, at du har ret i, at han mangler ord til at beskrive nogle helt andre problematiske følelser i ham, men jeg bliver sgu stadig træt og min indre retfærdighedskæmper sidder lige nu med bankende hjerte og har så meget at sige. Men jeg stopper her. Jeg tror, at det vil være uklogt af mig at gå igang med at skrive mine tanker om sådan et emne, før jeg har fået samlet tankerne og ved 100%, hvad jeg vil formulere.

NÅ MEN, apropos dumme mænd, vil jeg da lige opdatere dig på mit forsøg på at kurere min tinder-allergi med immunterapi (altså swipe derudaf, som var der ingen dag i morgen).

For at gøre det kort: Jeg synes faktisk, at det går fremad. Symptomerne er på retur.

Successer: 

  • Jeg har faktisk formået at swipe videre de fleste dage. Endda med rimelig entusiasme. I dag swipede jeg dog i min iver en virkelig nice fyr, som jeg også følger på instagram til venstre ved en fejl. Græd næsten.
  • Jeg har dvælet ved billeder af bare, hovedløse kroppe – og hygget mig meget godt med det.
  • Jeg har svaret en del flere, end jeg gjorde inden jeg startede eksperimentet. Måske ikke to om dagen, men i hvert fald to om ugen. Hehe.
  • Jeg er begyndt at overveje, om det faktisk kunne være hyggeligt at møde nogen ude i den virkelige verden igen.

Fails: 

  • Jeg har ikke været i nærheden af at læse hveranden bio igennem. Det kommer simpelthen aldrig til at ske. Aldrig.

For at opsummere: det går langsomt fremad. Jeg begynder at kunne se et lys for enden af denne meget mørke og lange dating-tunnel. Jeg nyder dog virkelig ikke at have behovet for at møde mænd og bruge energi på dem. Det giver virkelig meget plads i hovedet til andre ting såsom at finde den perfekte røde læbestift inden min fødselsdag på fredag, se “date mig nøgen” på TV2 og få liv i min døde orkidé igen. Alt i alt et givende singleliv.

På fredag er det jo som sagt Nina-nytår og jeg har besluttet, at et af mine nytårsforsæt er at komme lidt igang på datingfronten igen. Jeg opdaterer igen om to uger. Næste delmål er, at jeg skal have været på minimum én date til den tid. Stay tuned!

 

The return of the Tinder Queen

overkrop fullsizerender
I mellemtiden på Tinder… hæng lige på mens jeg henter mine antihistaminer

Hej Anne,

Jeg ved godt, at jeg ingenlunde har givet min immunbehandling en reel chance endnu. Og jeg skriver faktisk slet ikke for at brokke mig over mænd og deres gebærden på vores alle sammens love-to-hate-medie, Tinder. Billederne måtte jeg dog dele, omend jeg havde lidt moralske skrupler inden delingen… Men jeg konkluderede, at i og med de via halshugning har anonymiseret sig selv, er det okay.

Nej ser du, jeg skriver faktisk af en helt anden og meget mere indadskuende årsag. De seneste par dage har jeg nemlig gået og funderet lidt over tingenes tilstand. Det har medført, at jeg har indset, at jeg selv bærer en del af ansvaret for min efterhånden veludviklede tinder-allergi. Faktisk en relativt stor del af ansvaret. For som det kendte ordsprog siger: Når du swiper til venstre med én finger, peger fire fingre tilbage på dig selv. Jo… det siger man.

Min erkendelse har, meget naturligt, medført en vis selvransagelse. Og jeg er nået frem til konklusionen, at årsagen ikke (alene) er at finde i de dating-apps jeg, med stor entusiasme, bashede for et par dage siden.

Det reelle problem er, at jeg for tiden går og føler mig frikadellet.

Frikadellet adjektiv

Betydning:
En tilstand karakteriseret af dårlige hårdage, tøjvalg baseret udelukkende på komfort, unaturlig bleg teint og et tungt og værkende korpus.

Det kan være svært at se på folk, om de føler sig frikadellede, men den typiske patient ser således ud:

skaermbillede-2018-02-13-kl-22-57-16

Og således på sociale medier:
img_9495

Altså frikadellet = en babefaktor lig 0 (i hvert fald irl).

Og følelsen af at have ca. lige så meget sexappeal som den gennemsnitlige danske skolebibliotekar, fordrer virkelig ikke (mig) til at kaste mig ud på kødmarkedet. Så er det nemmere at sætte sig hjem bag skærmen med en kop kaffe og gå i krig mod de stakkels mænd, som (i ordets bogstaveligste forstand) blotter sig i håbet om at finde “en spændende relation”.

MEN det skal være slut nu. Jeg har derfor de seneste par dage forsøgt mig med tiltag, som langsomt, men sikkert skal sende frikadelle-tilstanden retur. Jeg nævner i flæng:

  • Et lag spray-tan i ansigtet tre aftener i træk.
  • Jeg har trænet hver dag!.. i to dage.
  • Jeg har taget min forårsfrakke i brug (og dødfryser), af den simple årsag, at jeg får en længere og mere klædelig silhuet.
  • og sidst men ikke mindst:  jeg har taget højhælede støvler på. Sådan nogle damehæle, som larmer så meget, at evakueringsalarmen nært er gået, når jeg er trampet igennem kontorlandskabet for at hente kaffe.

Og jeg føler jeg faktisk at det virker. Jeg har i hvert fald mærket et lille glimt af ægte lyst til at svare mine tindermatches. Halleluja! Nu skal der dates………

Så nu er der bare tilbage at sige: spænd hjelmen, Anne, the tinder queen (ja ok) is back!

Tinderlede og immunterapi

Hej Anne,

Jeg håber, at du har en dejlig weekend. Har du sjove planer? Jeg selv ligger lige nu og slapper af. Det har jeg brug for,  for jeg er sgu blevet lidt bekymret for mit helbred. Jeg har de seneste par uger oplevet nogle meget mærkelige symptomer, som jeg ikke helt kan placere. Jeg tror måske, at det er en form for allergi, men jeg er ikke helt sikker.

Sidst jeg fik en allergitest, slog testen ud på birk, græs og (meget ulykkeligt) hund. Det var i engang i foråret 2015, og jeg er næsten sikker på, at jeg har udviklet endnu en overfølsomhed sidenhen. Til min store frygt, er jeg begyndt at mistænke et slemt tilfælde af Tinder-allergi, med krydsallergi i Happn.

img_0807

Symptomerne viser sig primært som irritabilitet i maveregionen, dybe suk, ømt tommelfingerled (hovedsageligt højresidigt) og en næsten uimodståelig trang til at hyre min telefon ind i væggen.

Jeg får primært symptomer når:

  1. Jeg swiper og møder profilbilleder, der er af en hovedløs bar overkrop. Jeg reagerer værst, når kroppen har røde barberknopper mellem navle og trussekant.
    _______________________________
  2. Jeg får passive-agressive beskeder, hvis jeg ikke har svarer.
    Eksempel: ??” eller”hvorfor matche, hvis man ikke gider skrive?!?!
    (Jeg ved godt, at det er irriterende ikke at få svar, men der burde altså stå “Tinder er en højrisikozone for ignorering og såret ego, al swiping er på eget ansvar” i Tinders betingelser)
    ________________________
  3. Når et match ikke accepterer manglende svar og skriver igen og igen og igen.
    Eksempel:Hej smukke“, “hey smukke! 😀“, “Hvad så søde? Har du en god lørdag?“, “Hvad laver du så til daglig?” 
    ___________________
  4. Når jeg er blevet lokket til at udveksle snapchat, så vi kan bruge chatfunktionen der, og matchet insisterer på at føre hele sin del af samtalen ovenpå billeder af egen overkrop.
    Eksempel: Ham i bar overkrop: “hvad er din livret?“, mig i chat: “buffet, hvad med din?“, ham i bar overkrop: “nok lasagne eller græske kødboller. Hvad er din største frygt?“, mig inde i hovedet: “at du bliver ved med at eksponere mig for topløse billeder.
    _____________________

Når jeg kigger på ovenstående liste, kan jeg jo egentlig godt se, at jeg kan blive mine symptomer kvit ved at slette min Tinder. Men det værste ved min allergi er, at jeg ikke kan lade appen være. Hver gang jeg har et ledigt øjeblik, sidder jeg lystigt og swiper. Sådan en proces kræver sådan ca. 0,4% af min hjernekapacitet og er ren meditation. Derfor vil jeg også være ked af at slette mine dating-apps lige nu. Og jeg derfor researchet på mulige behandlingsformer.

Jeg har rigtig gode erfaringer med anti-histaminer fra mine andre overfølsomheder, men jeg har hørt, at immunterapi skal kunne fjerne nogle allergier helt! Ved immunterapi udsættes man dagligt for små doser af det stof, man er allergisk overfor. På den måde vænner ens immunsystem sig til stoffet – og til sidst kan man være symptomfri. Det lyder jo helt fantastisk.

Jeg har derfor, med fokus på immunterapi, lagt følgende behandlingsplan for mig selv: 

  • Jeg skal fortsætte min hjerneløse swiping.
  • Jeg skal forsøge at svare på minimum to beskeder dagligt.
  • Jeg skal dvæle mindst 5 sekunder ved billeder af bar overkrop med barberingsknopper, når jeg møder dem.
  • Jeg skal skrive “Sorry, men jeg kommer aldrig til at svare. Du kan bare slette mig. Undskyld jeg har spildt din tid” til alle fyre, som giver udtryk for såret ego, som eksemplificeret i punkt 2 og 3 på listen. Det kan lyde quitter-agtigt, men den type beskeder bliver jeg aldrig immun overfor.
  • Jeg skal opfatte de topløse snaps, jeg modtager, som en måde at vise mig, hvor hans hjerte ligger. I min snapindbakke <3
  • (Tilføjet efter din feedback i kommentarfeltet) Jeg skal gå ind og læse hver bio, når jeg swiper. For at undgå anafylaktisk shock må jeg dog kun læse hveranden bio den første uge.

Behandlingen starter fra dags dato og skal testes i to uger. Derefter vil  jeg melde tilbage, om jeg har set bedring i symptomerne. Jeg har oprettet kategorien Nina på Tinder til formålet.

Kryds fingre for mig, Anne. Det her bliver krævende.