JEG HAR VÆRET PÅ DATE *OMG WHAT OMG*

Hej Anne,

Jeg har store nyheder med herind i dag. Det vi aldrig troede skulle ske, er sket: JEG HAR VÆRET PÅ DATE!

Jeg forstår godt, hvis du tror, at jeg lyver nu – men jeg lover dig, at det er sandt.

Jeg tror, at grunden til, at det lykkedes var, at der var tale om decideret hurtig eksekvering. Han skrev til  mig tirsdag og torsdag aften mødtes vi. Det var et gammelt match fra Happn, som skrev og spurgte, om det ikke var på tide, at vi mødtes og drak et glas vin. Det besluttede jeg mig for, at det var det. Mest af alt fordi jeg følte, at det var på tide for mig at hive plasteret af og vise mig selv, at jeg altså stadig godt kan finde ud af at date.

Og det kunne jeg! Jeg tog semi-pænt tøj, sippede rosé, som jeg havde indkøbt til lejligheden (den lille “jeg skal jo op og på arbejde i morgen”-flaske til en 20’er i Rema) og tog ansvar for min del af en intetsigende samtale om det gode vejr, fitnesscenteret vi begge har trænet i og hvor de unge går i byen henne nu til dags.

Efter halvanden times tid fik jeg et godnatkys og så tog han videre i byen med drengene. Han sagde: “Vi ses” og jeg sagde “mmmmh ja dét gør vi“, og færdiggjorde i hovedet sætningen med et “nooot” mens jeg sendte Borat en taknemmelig tanke, for at lære mig dette trick. Og så gik jeg i seng for at restituere efter min middelmådige præstation i datingarenaen.

Og som jeg lå der helt udmattet i min seng, kiggede jeg lige vores korrespondance på Happn igennem – bare lige for at se, hvad der havde ført os hertil. Jeg fandt følgende:


Jeg er ret sikker på, at Happn har været inde at spise bidder af samtalen, for jeg mindes ikke, at jeg var så socialt handicappet dengang i 2015. Men alligevel.. ud fra dette uddrag kan du vel næsten forestille dig det festfyrværkeri af kemi, der udspillede sig på min sofa i går aftes 😉

NÅ, men nu er jeg igang igen. Jeg er glad for, at jeg gjorde det. Han var faktisk en sød fyr og selvom jeg muligvis aldrig ser ham igen, så fik han sparket gang i min datinglyst igen. Så tak for det, Happn-lover.

 

“Ik vær hende der, please”


Hej Anne,

Som jeg skrev for et par indlæg siden, har jeg jo lagt mit datingliv i graven. Jeg havde simpelthen 0% lyst til at date, og så tænkte jeg, at det var åndssvagt at gøre. Og unfair overfor dem, hvis tid jeg ville ende med at spilde. Derfor lukkede jeg den ned med alle potentielle bejlere og meldte ud, at de intet skulle forvente af mig og det ville være til alles fordel, hvis de udså sig et nyt bytte. Jeg lyder her en del mere feteret, end hvad jeg i virkeligheden var – men det er jo en af fordelene ved at forfatte tekster om sig selv – jeg bestemmer om jeg skal lyde som verdens centrum. Og det skal jeg, hehe 😀

NÅ – men altså, jeg gad ikke date og sådan var det. Det var derfor en stor ting, da jeg pludseligt i sidste uge mærkede et lille glimt af lyst til at mødes med en semi-ukendt person af modsat køn. Vi skrev lidt frem og tilbage for at finde en dag og jeg endte med at foreslå fredag aften, for så kunne vi nå at ses, inden jeg tager i sommerhus om lørdagen. Han spurgte om, hvornår jeg mente om fredagen og jeg svarede, at ca. kl. 20 ville være fjong for mig.

Og så bliver der stille. I et døgn. Og han åbnede ikke min besked – det ældste trick i bogen til at købe betænkningstid. Og det er virkelig fint nok. Jeg kender det SÅ godt fra mig selv, at jeg ikke lige kan overskue at tage stilling til en besked, og derfor lader jeg den lige være.

Da der er gået et døgn vurderer jeg dog, at han nok ikke er ellevild for at ses fredag, når han ikke er vendt tilbage. Jeg vil derfor gerne trække mit bud tilbage, så jeg kan lave andre planer fredag aften – for hvis der er noget, der er mangel på i denne verden, så er det frie fredag aftener. Jeg skriver derfor: “Jeg tolker stilheden som et ellers tak og finder på noget andet at lave :)”. Jeg er ikke sur, bitter, irriteret eller noget, jeg vil bare gerne have rådigheden over min fredag aften tilbage.

Han svarer kort efter: “Ik vær hende der, please

Og så faldt al interesse, jeg nogensinde har haft for ham, på gulvet. “Hende der” – hvem er hun? Og hvorfor må jeg ikke være hende?

Jeg blev virkelig provokeret. Det eneste jeg gjorde var at sætte en grænse for, hvor længe tilbuddet stod, når der var radio silence i den anden ende. Jeg føler, at min tid er det mest dyrebare jeg har og også en af de største mangelvarer i mit liv, derfor tager jeg den også seriøst og værner om den. Jeg skældte ikke ud, sagde han gjorde noget forkert eller brokkede mig over hans opførsel, jeg tog bare min tid tilbage. Og så var jeg “hende der”.

Jeg blev ikke kun provokeret på mine egne vegne, men også på mine medsøstres vegne. “Hende der” – de to ord rummer så meget negativitet og jeg har mødt det før. Hun er hende, man ikke vil være. Hende som fyre foragter – den “frygtelige kvinde“, som jeg har skrevet om tidligere.

Hun er blevet den, man for guds skyld ikke vil være. Besværlig og krævende. Hun er blevet et skræmmekort, man som mand kan spille for at kontrollere adfærd. For vi kvinder vil jo bare gerne være gode, rummelige, sjove, sexede og glade. Nemme at være sammen med, aldrig jaloux og ikke stille urimelige krav. En rigtig drømmepige.

Jeg er “hende der”, og jeg vil gerne være “hende der”. Men for mig står hun for noget godt, stærkt og positivt. Jeg har ikke altid været hende, og inden jeg gav mig selv lov til at være hende, blev jeg kørt over i et forhold, hvor jeg til sidst var så usikker på mig selv, at jeg ikke kunne være i min egen krop. Hvor jeg græd mig selv i søvn med en partner, der lå med ryggen til mig og bad mig om “tage mig sammen”. Som sagde, at folk ville grine af mig, hvis de hørte, hvad jeg gjorde til problemer.

For mig er “hende der” en, der respekterer sig selv, sin tid og kender sit værd. Hun står ikke bare til rådighed og venter på, at hun bliver dømt inde eller ude. Hun er ikke bange for at stå ved sin mening og sine følelser, selvom hun kan blive hånet som “en frygtelig kvinde”. I min verden er hun en kvinde, som står ved sig selv, ikke finder sig i pis og står op for sig selv. Og hun er ikke bange for at gå, hvis en mand ikke behandler hende med respekt. Hellere alene end i noget forkert.

Okay.. Jeg er godt klar over, at ham, der startede denne reaktion hos mig, på ingen måde mente alt det her med sin lille uskyldige besked i instachatten. Men jeg er nok lidt et brændt barn på det her punkt og det er derfor en af mine helt store hjertesager. Man må gerne stille krav. Man må gerne respektere sig selv og man er ikke en frygtelig kvinde, fordi man gør det. Det bliver først frygteligt, hvis man ikke gør det 🙂

Jeg vil runde af. Og bare lige for at slutte af på en mindre “pigerne mod drengene”-måde, så mener jeg 100% at det samme gælder den anden vej rundt. Uden undtagelse.

And on that note vil jeg gå en tur i mandebuffeten på Tinder og lede videre efter en god, sjov og empatisk mand, som ikke “hende der”-shamer 😀

Vi skrives ved <3

Jeg har fejlet + en lyfe-update

Hej Anne,

Lad os bare få det ubehagelige overstået med det samme. Jeg har nemlig kedelige nyheder: Jeg kom ikke på date. Det skyldtes desværre hverken kolde fødder eller nervøsitet over manglede motoriske kundskaber, men at en, der står mig meget nært, er blevet indlagt, fordi hun er meget syg. Jeg fik beskeden i onsdags, hvor daten skulle have stået, og i frygt for at sidde og græde ned i hovedretten valgte jeg at aflyse. Min date var heldigvis virkelig sød, empatisk og forstående – hvilket kun bekræfter mig i, at han er en, jeg gerne vil på date med en anden gang.

Den dårlige nyhed har også sat sig lidt på kreativiteten, og jeg har slet ikke kunnet finde på noget at skrive herinde. Jeg er dog nået frem til, at  jeg bare skal rive plasteret af og igang igen, så skriver indlæggene nok sig selv igen inde i hovedet, som de gjorde inden jeg blev ked af det. Så nu er jeg her altså igen! Juhuu 🙂

Jeg har derfor, som en blød opstart, besluttet mig for at fortælle dig om de ting, jeg har foretaget mig den forgangne uge. For selvom jeg har været ked af det og bekymret, har jeg haft en en dejlig og begivenhedsrig uge.

Jeg har blandt andet:
– Været til forårskoncert med DR’s pigekor i Holmens Kirke med min veninde Anna. Det var en virkelig dejlig og smuk oplevelse. Jeg tror dog godt, at pigerne er klar over, at deres publikum har en gennemsnitsalder på 114 og der derfor skal skrues godt op for volumen. Jeg blev nødt til at holde mig diskret for ørerne engang i mellem, fordi jeg var bange for at mine trommehinder ville eksplodere. De kan fandme ramme nogle høje toner, de damer.

koncert– Genfundet min kærlighed til Erann DD. Hvilket mine kollegaer hos BD i dag opdagede. Jeg troede jeg var safe – jeg havde in ear høretelefoner og mit “jeg hører bare lige lidt Drake“-ansigt på. Men da jo uheldigvis har fået blæst mine fimrehår i ørene til ukendelighed efter DR’s koncert, skruede jeg åbenbart så højt op, at min kollega Line kunne genkende den ikoniske fløjteintro til Still believing. Og selvom jeg et øjeblik følte, at de kiggede mig direkte ind i sjælen, er jeg nu meget glad for, at det er out there: Nina elsker Erann.

– Holdt fødselsdag/kaffemik for mig selv. Det ved du jo – for du var der. Nu var fejringen jo fra mig til mig, så jeg er måske lidt farvet- men hold kæft hvor var det hyggeligt! Pynten var, meget tydeligt, også fra mig til mig:

ninamik– Bagt 400 kager i anledning af min helt fantastiske kaffemik. Bl.a. den her frækkert fra Y-Anna. Der er flere, der er besvimet, når de har smagt den. Næsten.

29386873_10155536740662689_705920992274284544_o– Lavet en killer lipsync til Anastacias “Paid my dues” til en kollegiefest på Egmont. Du skulle se min lillebrors ansigt, da jeg fremførte den. Han var decideret imponeret – men det var altså også nærmest 1:1.

– Mødt et tinder-match til festen. Vi snakkede om, hvor dårlig jeg er til at svare og drak en halv øl sammen. Det må da næsten tælle som en tinderdate? Der var både presset stemning og bajer involveret. Så nåede jeg alligevel første delmål i min tinder-challenge. Tjatjing.

– Indset, at jeg skal gå mere ud. Jeg har de sidste mange weekender levet et vaskeægte mormorliv under min plaid på min sofa. Og det har været godt for sjælefreden og skønhedssøvnen, men virkelig skidt for ungdommelighedsfølelsen. Det skal være slut nu. Mere fest.

– Brugt halvdelen af søndagen på at finde pladser og navne til de 423 nye planter jeg fik i fødselsdagsgave til mit kaffemik. Indeklimaet har aldrig været bedre og vandebyrden større her på matriklen.

– Den anden halvdel af dagen brugte jeg på fosterstilling, bland selv slik og Asterix og Obelix  – Mission Cleopatra. Verdens. bedste. film. Den skal du virkelig love mig, at du (gen)ser. Den er helt genial (og ligger på Tv2 Play).

–  Fået taget outfitbillede af Jose. Jeg havde 0% lyst – jeg følte virkelig, at jeg kunne mærke min selvrespekt rulle med øjnene og forlade bygningen, da jeg sad der og posede. Men min kollega, Ditte, sagde, at jeg var ren Beverly Hills den dag, så jeg havde intet valg:

prof2

Det var vist det. Så er dét plaster revet af. Det er rart at være tilbage herinde, jeg elsker jo vores lille korrespondance. Nu vil jeg smutte i fitteren. Vi skrives ved, mulle 🙂

breaking news: jeg skal på date

Hej Anne,

Det her indlæg bliver kort, men ikke desto mindre, er det hammervigtigt, for jeg har en stor nyhed på hjerte: Jeg skal sgu på en date. En rigtig en. Og den er sat i stand gennem vores lille blogunivers. Jeg fik nemlig følgende kommentar som svar, da jeg i dette indlæg ytrede, at jeg inden for to uger skulle have været på min første date post tinder-allergi:

skaermbillede-2018-03-06-kl-22-43-17

Jeg vil sige, at jeg havde en ret stærk fornemmelse af, hvem min hemmelige beundrer var, da jeg gik med til at tage på date – og jeg fik min mistanke bekræftet, da han i går skrev til mig på facebook, at han har booket bord til os på onsdag kl. 19.30. Så nu skal jeg altså på min første vaskeægte voksen/dinnerdate. Og det er jeg ret beæret over – det der med, at nogen så gerne vil hænge ud med mig, at de vil bruge deres lommepenge på at fodre mig. Det er sgu sødt. Til gengæld vil jeg gøre mig 20% mere umage med motorikken end normalt, så den fine mad ikke ender ned ad mit tøj. Det vil være spild af hans penge.

Nå, det var bare lige dét, jeg havde på hjerte. Og selvom det ikke er en date gennem tinder, så håber jeg, at du er en lillebitte smule stolt af mig – I’m evolving. Og dette indlæg kommer i kategorien “Nina på tinder” alligevel. Og det gider jeg bare slet ikke diskutere, Anne!

Kys og tusinde blomster, som du ville have sagt. Det er et dejligt udtryk og du fortjener at få det tilbage en gang imellem <3

P.s: nej, der er ingen High School Musical-fan gemt i mig. Ikke engang en lille en. Jeg har ikke set en eneste af filmene. Og mens vi er igang, kan jeg lige så godt fortælle dig, at jeg heller ikke er særligt vild med Harry Potter. Så er den ude. Jeg håber ikke, at det vil koste os vores venskab. Jeg er villig til at give HSM et ærligt forsøg. Helst med dig. Og en masse popcorn.

Kort update på tinder-allergi

Hej Anne,

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg blev helt vildt forarget og ked af det, da jeg læste dit indlæg om de to fulde mænd i bussen. Jeg forstår godt, at du både blev vred og fik kvalme – det fik jeg også bare af at læse det. Desværre er jeg slet ikke overrasket. Både fordi, jeg selv har oplevet ting, som har været ubehagelige og grænseoverskridende fra mænd jeg ikke kendte, men også fordi jeg har overhørt sådanne samtaler mellem mandlige venner før.
Jeg er enig med dig i, at man selvfølgelig skal kunne snakke om sex med sine venner, men at han måske skulle vælge et mere privat forum. Jeg synes dog også, at kvindesynet i sådan en udtalelse er virkelig trist og forkert. Stakkels, stakkels pige, der er blevet snakket sådan om –  jeg får så ondt i maven på hendes vegne. Og stakkels kone, der pludseligt er degraderet til at være en tissekone. Jeg tror, at du har ret i, at han mangler ord til at beskrive nogle helt andre problematiske følelser i ham, men jeg bliver sgu stadig træt og min indre retfærdighedskæmper sidder lige nu med bankende hjerte og har så meget at sige. Men jeg stopper her. Jeg tror, at det vil være uklogt af mig at gå igang med at skrive mine tanker om sådan et emne, før jeg har fået samlet tankerne og ved 100%, hvad jeg vil formulere.

NÅ MEN, apropos dumme mænd, vil jeg da lige opdatere dig på mit forsøg på at kurere min tinder-allergi med immunterapi (altså swipe derudaf, som var der ingen dag i morgen).

For at gøre det kort: Jeg synes faktisk, at det går fremad. Symptomerne er på retur.

Successer: 

  • Jeg har faktisk formået at swipe videre de fleste dage. Endda med rimelig entusiasme. I dag swipede jeg dog i min iver en virkelig nice fyr, som jeg også følger på instagram til venstre ved en fejl. Græd næsten.
  • Jeg har dvælet ved billeder af bare, hovedløse kroppe – og hygget mig meget godt med det.
  • Jeg har svaret en del flere, end jeg gjorde inden jeg startede eksperimentet. Måske ikke to om dagen, men i hvert fald to om ugen. Hehe.
  • Jeg er begyndt at overveje, om det faktisk kunne være hyggeligt at møde nogen ude i den virkelige verden igen.

Fails: 

  • Jeg har ikke været i nærheden af at læse hveranden bio igennem. Det kommer simpelthen aldrig til at ske. Aldrig.

For at opsummere: det går langsomt fremad. Jeg begynder at kunne se et lys for enden af denne meget mørke og lange dating-tunnel. Jeg nyder dog virkelig ikke at have behovet for at møde mænd og bruge energi på dem. Det giver virkelig meget plads i hovedet til andre ting såsom at finde den perfekte røde læbestift inden min fødselsdag på fredag, se “date mig nøgen” på TV2 og få liv i min døde orkidé igen. Alt i alt et givende singleliv.

På fredag er det jo som sagt Nina-nytår og jeg har besluttet, at et af mine nytårsforsæt er at komme lidt igang på datingfronten igen. Jeg opdaterer igen om to uger. Næste delmål er, at jeg skal have været på minimum én date til den tid. Stay tuned!

 

Older posts