5 ting jeg har lært hos Bloggers Delight

Billede af mig, der er på arbejde

Hej Anne,

Jeg har lige fået en email fra Postnord om, at jeg kan hente min pakke i pakkeboksen.  Det der ligger og venter på mig er bogen med den spændstige titel: “Innovative studerende” – den bog, vi skal bruge til første forløb på studiet, som starter på mandag… PÅ MANDAG!

Fra på mandag skal vi nemlig være ægte fuldtidsstuderende igen efter et halvt års praktik. Og det er med alt hvad det indebærer af lektier (eller orientering i stoffet, som Michael kalder det), madpakker og “hold nu OP, hvor er det interessant, det du siger lige nu“-øjne til læreren over kanten af computeren, mens der netshoppes og spilles bubblestruggle.. EJ. Ville jeg aldrig gøre. Hader bubblestruggle.

Jeg glæder mig, for som du ved, elsker jeg vores studie. Men jeg er sgu også lidt presset over det, for det betyder, at jeg ikke kan være lige så meget hos Bloggers Delight, hvor jeg har brugt en relativt stor del af mine vågne timer det sidste halve år. Det har været et godt halvt år, og jeg har lært helt vildt meget. Og tænkte jeg, at jeg ville fejre med en liste (what else?). Jeg vil hermed gerne præsentere dagens liste, med det mundrette navn:

5 ting jeg har lært som praktikant hos Bloggers Delight

1. Praktikdellen er en ting
Frokostordning er fedt. Jeg har fået min livret til frokost hver eneste dag: buffet. Desværre har jeg endnu ikke lært at praktisere mådehold, når jeg står overfor en buffet – så jeg har spist min egen vægt i frokost. Hver dag. I et halvt år. Det kan mærkes på bæltespændet. Det har helt 100 været worth it, men det er måske meget godt, at jeg skal tilbage til madpakkerne igen for en stund. Mest fordi jeg ikke har råd til at købe nye bukser.

2. Hver dag er en god dag med gode kollegaer
Nogle dage er alting bare lidt opad bakke. Sådan er det bare. Du laver stavefejl i alle vigtige mails, du forstuver hånden på et sidespejl på vej til arbejde og går rundt med Tivoli åben en halv dag = øv! MEN jeg har lært, at hvis du har fede kollegaer omkring dig, kan end ikke sådan en trio ødelægge det gode humør. Og der har jeg altså været heldig. Jeg har haft de bedste kollegaer hos Bloggers Delight – og de har seriøst gjort hver eneste dag til en fest – og jeg kan ikke mindes en dag, hvor jeg er gået sur hjem. Det er altså fedt!

3. Jeg er faktisk et struktureret menneske
Inden jeg startede hos BD havde jeg ikke rørt en kalender. Ikke fordi jeg kunne huske alt, men jeg havde ligesom bare affundet mig med min skæbne som ustruktureret og semi-kaotisk. Det var en del af charmen, og jeg har altid klaret den og overholdt alle deadlines alligevel. Men når man pludseligt skal overskue 20 kampagner på samme tid, bliver en smule struktur pludseligt en ret fed idé.. nærmest lidt en nødvendighed. Og jeg kan sgu godt finde ud af det! Jeg kan faktisk have “mange bolde i luften” på samme tid – som man siger. Og jeg kan lide det. Hvilket jeg faktisk synes er endnu federe at have fundet ud af. Så hvis du skal have struktureret noget, Anne, så siger du bare til, ik?

4. Karriere er fedt.
Jeg har aldrig rigtigt drømt om at gøre karriere. Selvfølgelig har jeg gerne ville have et godt job, men jeg har ikke tænkt, at jeg ville blive et karrieremenneske. Men efter at jeg har været hos Bloggers Delight i et halvt år, kan jeg mærke en lille sommerfugl baske i maven, når jeg tænker på min fremtidige karriere. Jeg tror, at det er fordi, jeg har været omgivet af så mange seje mennesker, som har gang i alt muligt – OG at min faglige selvtillid er blevet styrket helt vildt af at få ansvar og successer. Det har givet mig blod på tanden og nye drømme.

5. Jeg elsker at arbejde.
Det er lidt i forlængelse af forrige punkt. Jeg kan virkelig, virkelig godt lide at arbejde hos BD – og når jeg har fri, arbejder jeg alligevel. Sådan har det ikke altid været. Engang følte jeg, at hvert sekund jeg var på arbejde stjal værdifuld tid fra mit “ægte” liv. Selvfølgelig har det rigtig meget (hvis ikke alt) at gøre med, hvad jeg laver. Jeg har arbejdet meget på café, og at servere burger og steame soyamælk fik bare aldrig rigtig givet mig arbejdsboner. Nu laver jeg noget, jeg synes er sjovt. Jeg er i en virksomhed, som jeg er stolt af at repræsentere. Mine kollegaer er fucking bomb og min dag bliver bedre, når jeg er på arbejde – hver gang. Og det har fandme været fedt at opleve.

Det var det. Min centrale læring fra praktikken. Praktikperioden har helt 100 været en af de mest lærerige perioder i mit liv – og jeg er virkelig taknemmelig for alt det, Bloggers Delight har givet mig af læring, oplevelser, grin, sparring og selvtillid. TAK BD <3 Heldigvis kan jeg stadig kalde mig selv en BD’er, da jeg har været så heldig at blive ansat som Campaign Coordinator efter min praktikperiode – og hvis der er noget, der flyder min båd disse dage – så er det sgu dét 😀

Møs

5 tips til godt humør

Billede af mig der er glad

Hej Anne,

Jeg beklager fraværet denne weekend. Jeg håber ikke, at du blev alt for nedslået, da du gik forgæves i søndags. Og igen i går.

Sagen er bare den, at jeg simpelthen blev ramt af et slemt og for mig ret uvant tilfælde af tungsind i weekenden. Jeg syntes simpelthen, at verden var så grå, kold og tarvelig – selvom intet ondt hændte mig. Det var mærkeligt og irriterende, men skyen er heldigvis begyndt at lette nu, så jeg tænkte, at jeg lige ville melde ud, at jeg altså ikke er blevet hverken kidnappet, kørt ned af 5C eller andet ulykkeligt. Jeg har bare været på en lille sviptur til efterårsdepriland.

I går udnyttede jeg, at jeg kun er deltidsansat hos BD og forlængede weekenden. Jeg holdt derfor søndag på en mandag og jeg dedikerede dagen til at vende min sindstilstand, så jeg igen kunne møde verden med et smil i stedet for den fuckfinger, jeg havde gået rundt med i lommen siden fredag. Det lykkedes – og i dag er jeg glad igen. Stadig lidt mere mat i sokkerne end vanligt, men dog glad og optimistisk.

Jeg tænkte derfor, at jeg ville dele mine tips med dig. Altså mine tips til, hvordan man kan (forsøge at) vende skuden, hvis man flirter med tanken om, at få syet nej-hatten permanent fast til skalpen. For det gider vi ikke.

Mine tips er selvklart baseret på personlige erfaringer – og de vil måske ikke være særlig effektfulde, hvis livet nu er sådan ægte tarveligt mod en. MEN hvis man nu, som jeg, bliver behandlet ganske ok af de højere magter, men man alligevel går rundt og mugger – så tror jeg altså, at mine fifs kan være bare lidt hjælpsomme.

Og hermed vil jeg gerne præsentere:

Mine fem bedste tips til vinderhumør:

1. Hør mere glad musik.
Ja. Det er seriøst mit første tip. Det er næsten for simpelt til at kalde det et tip, men det har altså gjort en kæmpe forskel for mig. Engang var jeg en retti Bon Iver-pige, som gerne cyklede i skole til “ I can’t maaaake you love meee”, mens jeg undrede mig over, hvorfor himmelen var så grå. Man kan vel nærmest sige, at dyrkede melankoli på hobbyplan, og jeg var indendørsmester i overtænkning. Jeg har sidenhen opdaget, at musik påvirker min sindstilstand helt vildt meget og jeg hører derfor i dag væsentligt mere Justin Bieber end Celine Dion (selvom hendes I’m alive, nu også kan et eller andet) og jeg har nu et markant højere grundhumør. (Bonus: den her nye single med Sam Smith er min favorit cykelsang lige pt – den blir man sgu glad i låget af).

2. Giv flere komplimenter.
Har din kollega en pæn t-shirt på? Fortæl ham det. Er din veninde det skønneste væsen, du kan komme i tanke om? Det skal hun vide. Eller har servicemedarbejderen i Silvan gjort din dag bedre, da hun gav dig kyndig rådgivning i rette valg af skruer? Let it out! Også til fremmede. Det skaber seriøst god energi og godt humør – også hos giveren.

3. Snak mere med fremmede.
Dette råd er lidt i forlængelse af ovenstående. Okay – hvis man nu er hamrende introvert, eller genert, er det her måske ikke noget, der vil gøre livet bedre.. MEN jeg har de seneste år øvet mig i at smalltalke mere med fremmede jeg møder, og det har gjort mig meget gladere og mere udadvendt. Det startede engang, da jeg datede en fyr, som altid spurgte kassemedarbejderen, om han eller hun havde haft en god dag, når vi var ude at handle. Jeg elskede, når han gjorde det og kassemedarbejderen blev næsten altid rigtig glad for spørgsmålet.  Efterfølgende besluttede jeg mig for, at jeg ville adoptere hans tilgang til fremmede mennesker – og meget hurtigt efter blev det ganske naturligt at snakke med fremmede. Og det gør mig glad hver eneste gang.

4. TRÆN!
Du er vist ikke i tvivl om, at jeg elsker min træning – men det er jo rent faktisk bevist, at træning udløser endorfiner, som gør én glad i låget, så der er altså noget om det. Jeg plejer at styrketræne, men i weekenden var jeg så sur og tvær, at jeg så mig sur på selv dét. Bare tanken om at løfte vægte gjorde mig rasende. I stedet tog jeg min iPhone under armen, satte et afsnit Klovn på på den og så powerwalkede jeg ellers derud af på løbebåndet. Mit mål var at blive ved, indtil afsnittet var slut. Og da rulleteksterne kørte, var jeg i markant bedre humør. Om det var træningen, eller tanken om, at mit liv aldrig bliver ligeså grelt som Franks ved jeg ikke. Men det virkede. Og det gør det hver gang.

5. Skriv en taknemmelighedsdagbog.
Okay, mit sidste råd er nok det råd, der har gjort en størst forskel for mig selv. Hver aften inden jeg skal sove, bruger jeg fem minutter på at tænke dagen igennem og udvælge fem ting, som jeg er taknemmelig for er sket. Det kan være, at et barn vinkede til mig på vej til arbejde, at der lige var nok mælk til min kop aftenkaffe, så jeg ikke behøvede løbe i Rema, at jeg har grinet meget på arbejdet, eller hængt ud med mine bedsteforældre. Ingenting er for store eller for små, det skal bare være noget, som har gjort din dag bedre. Jeg har skrevet taknemmelighedsdagbog on and off i tre år, og jeg tror virkelig, at det gør en forskel, at man afslutter dagen med at fokusere på ting, der har gjort en glad.

SÅ er vi ved vejs ende. Mine råd virker måske bedst på en lidt længere bane og kan måske ikke afhjælpe akut bæmund, men jeg er altså virkelig af den tro, at det kan betale sig at investere i nogle positive vaner, som gør glad på den lange bane – og der har ovenstående råd virket for mig.

Og HVIS NU, du sidder midt i en rigtig FML-dag og havde håbet på nogle mere hurtigtvirkende løsninger, får du hermed mine go-tos: kage, netshopping og denne hundevideo på Youtube. Selv tak. <3

Nu skal jeg edersparkemig være lækker!

Billede af mig, der forsøger at se hammerskøn ud for mit frontcam

Hej Anne,

FANTASTISK at have dig tilbage – og så endda i topform. Jeg nød dit indlæg meget, og går pt med tanken om at kopiere dit koncept med en solodate. Jeg tror godt, at jeg kunne bruge en sådan en. Eller.. jeg har egentlig mere end rigeligt af den slags, men de fleste foregår på sofaneseren hjemme i hulen med et øje på tv’et og det andet på mit instagram feed. Jeg giver altså ikke mig selv ret meget opmærksomhed, når jeg bare sådan hænger ud med mig selv. Så måske jeg skulle invitere mig selv på en date og så faktisk gøre mig lidt umage. Det er slet ikke en dårlig idé faktisk.

NÅ, to the point.. grunden til, at jeg tjekker ind i dag, er, at jeg vil fortælle dig, at min forfængelighed den seneste måned har været på steroider. Normalt vil jeg kategorisere mig selv som sådan medium forfængelig. Jeg børster hår hver morgen, svinger gerne mascarabørsten inden arbejde, og som jeg har nævnt tidligere, sprayer jeg en gang imellem et lag selvbruner i face – bare for at lægge en klædelig distance til den kridhvide teint, som mor og fars genpool havde at tilbyde, dengang jeg blev bagt i ’91.  Til gengæld går jeg 0% op i lækker makeup og mine outfits er, som du ved, altid valgt af komfort-Nina. Så jeg vil mene, at vi lander på noget, vi kan kalde et mellemstadie.

Den sidste måneds tid har jeg dog oplevet en stigende trang til at forbedre mit udseende. Og jeg ved ikke, om det er fordi jeg er begyndt at date igen, og jeg derfor har snoet hår om fingeren og sendt Bambiøjne, som om mit liv afhang af det – men jeg har i hvert fald hævet børneopsparingen og kastet alle mine penge efter disse to selvudnævnte mirakelmagere:

For 750 kr. forfængelighed på 20 kvadratcentimeter

Ja, Anne… Jeg har givet 250 kr. for en bøtte vingummier og jeg var ikke engang fuld, da jeg gjorde det. Jeg var ganske vist en smule sårbar i gerningsøjeblikket.  Jeg havde i ugerne op til investeringen fældet så meget, at jeg havde tilstrækkeligt med midler til at strikke en lun plaid af mit eget hår. Men et rødblond tæppe ville se dumt ud i min gråmelerede sofa, så jeg besluttede at tage affære. Og det kan da godt være, at det er lidt pebret, og at jeg kunne have fået væsentligt større mængder vingummikræs for pengene i Fætterguf, men de her sataner lover altså både at stille min sliktrang OG give mig Rapunzelhår – så jeg har #noregrets indtil nu.

“Men hvad gemmer der sig så i den blå æske, Nina?! ” tænker du nok nu – og det skal jeg fortælle dig. I den gemmer sig en lille øjenvippeserum, hvis effekt jeg forventer vil inkassere et par frierier. Den lover mig nemlig, at den, med et dagligt lag i vippekanten, vil give mig tykke, mørke og meterlange øjenvipper – og hvis der er noget, der er uimodståeligt, så er det da smukke, lange øjenvipper, er det ikke?! Det skal nok lokke en ægtemand i fælden.

Nu er min rejse mod et bedre liv blot lige startet – og jeg har kun spist vingummierne i to uger og fedtet øjenlågene ind i tryllecreme de sidste to aftener. Jeg kan derfor endnu ikke sige dig, om det bliver en måned med havregryn til aftensmad værd. MEN jeg tænker, at jeg holder dig opdateret. Og ganske som en ægte blogger ville gøre, har jeg taget FØR-billeder, så vi sammen kan sidde med linealen og måle efter om et par måneder.

Og hermed vil jeg gerne præsentere: Min nuværende hårpragt. Lang – ja, men fællende as fuck.


Ooooog: Min nuværende hårpragt øjen-edition
Øjebilledet.. min yndlingsdisciplin i arto-tiden. Nu en ualmindelig akavet fotosituation med et håbløst autofokus. 

Jeg tænker, at jeg opdaterer på projektet igen om en måneds tid – så det kan du lige så godt begynde at glæde dig til med det samme.

Nå, jeg smutter. Vi ses lækkerlas!

Lidt om det der fandens dating

Billede af mig, der sender grineren GIF til mit nye Tindermatch.

Hej Anne,

Som jeg skrev i dette indlæg, sad jeg for et år siden i hule på Nørrebro  og var pænt forvirret. Min ekskæreste (som jeg havde mødt på Tinder) var lige flyttet ud, og bruddet var foregået ca. ligeså hurtigt, som Lotte Heises talestrøm – lynhurigt – umuligt at følge med i. Jeg skulle derfor til at finde ud af, hvordan jeg var single igen. Og hvordan jeg skulle date igen.

Heldig- (og ulykkelig)vis – havde jeg kun været off the market i et år, så singletilværelsen lå ikke alt for langt væk. Og at være på Tinder er lidt som at køre på cykel – hvis du først har været en haj til det, så glemmer du sgu ik, hvordan du gør’ed. Og jeg var en haj til det præ-forhold. Jeg havde været single i fem år og i tre af dem, arbejdede jeg frivilligt som lynswiper hos Tinder. Det var derfor både trygt og nemt at være tilbage, og mit fede ego hyggede sig gevaldigt med at hive matches hjem. Charming.

Men på trods af, at Tinder muligvis er det oftets forekomne ord her på domænet, så er jeg faktisk edertræt af den app og jeg vil virkelig hellere møde folk i virkeligheden. Det sker dog sjælendt, men det er megafedt, når det gør. Jeg har indenfor det seneste år datet to fyre, som jeg mødte i “virkeligheden”,  og jeg har virkelig mærket en betydelig forskel i måden, jeg har datet dem på ift. dem jeg møder på Tinder.

Den ene kontaktede jeg selv. Jeg så ham virkelig ofte i mit lokalområde, og jeg syntes at han var den sødeste, jeg nogensinde havde set. Efter et stykke tid begyndte vi at småsnakke, når vi mødtes og vi fik bygget en intern joke op, som jeg til sidst valgte at bruge som åbning. Jeg skrev mit navn og telefonnummer på en seddel og havde det med i lommen, hvis nu jeg mødte ham. Det gjorde jeg, og da vi jokede videre på vores – rimelig lamme – interne joke, gav jeg ham sedlen og bad ham om at skrive til mig, hvis han fandt noget nyt i sagen. Det gjorde han sjovt nok aftenen efter og han inviterede på en øl, så vi kunne vende situationen. Vi så hinanden ca. fem gange og det var skidehyggeligt og sjovt, og det er nok stadig en af mine bedste datingoplevelser til dato, selvom vi ikke levede lykkeligt til vores dages ende.

Den anden tog fat i mig. Og ærligt, hvis jeg havde set ham på Tinder, var han røget til venstre. Han var ung, lidt for good looking og lidt selvfed. Han havde set mig i fitnesscenteret, og da vi efterfølgende begge handlede i Rema, kørte han ind i mig med sin kurv.. Ved en fejl selvfølgelig…. Vi faldt i snak og fandt hurtigt ud af, at vi havde træningen tilfælles. Vi fulgtes hjemad og efterfølgende mødtes vi tilfældigt i fitness og snakkede videre. Jeg syntes stadig, at han var for ung og smart til mig og tænkte på ingen måde, at han havde date-potentiale. En dag aftalte vi dog at træne sammen og senere aftalte vi at stene sammen en aften, fordi vi nærmest var naboer. Da han gik, var jeg sikker på, at vi ikke skulle ses privat igen. Et par aftener senere kedede jeg mig dog og han ville gerne se film igen. Vi så Asterix og Obelix og havde det SÅ hyggeligt. Pludseligt så jeg ham i et helt andet lys og jeg fik lyst til at se ham hele tiden. Jeg  blev virkelig, virkelig glad for ham. Det gik dog ikke, da han alligevel var lidt for ung og jeg lidt for gammel, haha. Jeg havde lidt ondt i hjertet i et stykke tid, men i dag er vi venner og mødes igen i træningscenteret til en snak om gainz og kylling.

Selvom ingen af de to lovestories havde potentiale til en Jojo Moyes roman, var det virkelig en tiltrængt forandring for mig. Det var så fedt at få lov til at mærke spændingen, opbygningen og at lære hinanden at kende, uden at have taget stilling til fem billeder og en profiltekst bestående af emojis og et højdemål. Der var en helt anden respekt for hinanden, fordi vi havde mødt hinanden som “ægte mennesker” og ikke som ét profilbillede blandt 1000.

Jeg tager muligvis fejl, men min erfaring siger mig desværre, at datingapps har påvirket både mit og mine med-millenials forhold til dating “irl” negativt. Jeg tror, at det har taget modet fra mange, at vi er blevet så vant til at mødes online, og at vi er blevet vant til at vide, at den anden er interesseret, før vi tør lave et move. Og jeg tror sgu, at man bliver lidt kynisk af at sidde og vælge om folk skal i skralderen til venstre eller får lov til at komme ind i varmen til højre. Det bliver skidedistanceret og det føles så fjernt fra virkeligheden.

Min erfaring siger mig også, at det kan være lidt svært at finde tid til anden date, hvis første ikke lige var the bomb, når man har x antal friske bejlere liggende i indbakken. Selvfølgelig skal der være en slags kemi, men sådan noget kan måske tage længere end drikketiden af en enkelt Fynsk Forår at mærke.

Jeg har selv været indbegrebet af en en Tinder-dater. Evigt swipende og kynisk af dårlige oplevelser. Men det gider jeg ikke være. Jeg vil være en god og respektfuld dater. Det tager måske lidt tid at ryste tinderella-mindsettet helt af mig, især fordi jeg bliver mødt af samme adfærd den anden vej, men jeg vil forsøge at gøre mig lidt mere umage. En start må være at genfinde tålmodigheden til datingprocessen og blive ok med, at det ikke nødvendigvis siger SHABAMAMMA ved allerførste møde. Og så blive ved med at opsøge og opfordre til mere snak og møder irl. Yup, that’s a plan.

Vi snakkes ved, Annepigen <3

Og til alle de tindermatches, der har stalket sig herind: Jeg er skidesød. God ved dyr, nem at snakke med. Skriv bby.  

10 ting – i anledning af Nina-Nytåret


Hej Anne,

For to år siden sad jeg i min lejlighed på Nørrebro med et hjerte, som var ved at hamre ud af brystet på mig af forelskelse. Jeg havde mødt en, som jeg faktisk rigtig gerne ville være kærester med. Og skæbnen ville, at han havde det på samme måde med mig.

Præcis et år senere sad jeg igen i min lejlighed på Nørrebro. Denne gang dog bare med et hjerte, der var ved at hamre ud af brystet af frustration, sorg og vrede. Det var meget svært og slet ikke en sjov måde at slutte sommerferien på, men det var nødvendigt. Jeg var et virkelig dårligt sted forud for det brud.

Og nu sidder jeg her.. på toårsdagen for mit eks-forhold og årsdagen med mig selv. De to sidste år er min livssituation blevet vendt på hovedet præcis på denne tid af året, og det føles som om, at slut-juli har været en slags nytår for mig. Man kan regne i skoleår, regnskabsår, reelle år og nu også Nina-år.

I år er der dog ingen stor ændring, og jeg har hverken et forhold lurende om hjørnet, et brød i ovnen eller andet der kunne bringe mig tættere på idealtilstanden: villa, vovse og Christianiacykel.

MEN når nu det alligevel er årstid for, at min selvopfundne tidsregning går i nul, skal det markeres. Og det har jeg tænkt mig at gøre ved at se tilbage og lave en liste (but of course, nogle ting ændrer sig aldrig). Listen består af ti ting, som jeg har oplevet, erfaret eller haft optur over de forgangne to år og som har bragt mig til her, hvor jeg sidder lige præcis lige nu: i min gård, med solen i hovedet og en følelse i maven af, at livet bare er mofo nice. Hold fast, for nu bliver det følsomt.

1.
Jeg har erfaret, at jeg godt kunne få en kæreste. Det kan lyde lidt fladt, men jeg gik i mange år rundt med en reel tro på, at jeg var født med en defekt, som gjorde, at jeg aldrig skulle få glæden ved at ændre min civilstand på FB og trække likes i kærlighedens navn. Den oplevelse gav min ekskæreste mig dog – og det gav mig en eller anden mærkelig form af ro og tro på, at det nok skal ende lykkeligt det hele.

2.
Jeg har lært mine grænser at kende. Jeg har tidligere i mit liv været det, man kalder en god gammeldaws pleaser. Det har gjort, at jeg flere gange i mit liv er gået på kompromis med mine egne grænser, værdier og andre vigtigheder i håbet om, at jeg alt så nok skulle blive rigtig godt i enden. Det gjorde det ikke. Det blev fucking lort og det var slet ikke sjovt. Det var dyre lærepenge, men det har været en game changer på alle parametre i mit liv.

3.
I forlængelse af forrige punkt har jeg lært at min mavefornemmelse altid har ret. Den har aldrig svigtet, men jeg har været god til at svigte den. Nu har jeg lært at sige fra og give slip på ting, som ikke føles rigtigt – især ift. dating. Det var jeg virkelig, virkelig dårlig til tidligere. Nu er jeg måske blevet dét nogle (mest mig selv) vil kalde en anelse feisty og jeg finder mig ikke i noget – end ikke i chatten på instagram 😀

4.
Jeg har fået nogle nye og virkelig dejlige veninder på studiet. Deriblandt dig. Og det gør mig så glad i maven, når jeg møder folk, som gør det helt naturligt at udvide min vennekreds. Det havde jeg ret svært ved for to år siden.

5.
Jeg har fået en hobby. Min træning. I mange år trænede jeg kun for at ændre på min krop, men nu træner jeg, fordi jeg virkelig elsker det og jeg kan mærke, at min hjerne går dopaminamok. Det havde jeg aldrig troet skulle ske for mig. Og det har givet mig en helt ny respekt for min krop, så vi er gået fra at være frenemies til best buds.

6.
Jeg har datet derud af. Og selvom jeg ikke har mødt the Keld to my Hilda, har det stadig været skidesjovt og lærerigt… og også rimelig nederen til tider. Jeg arbejder pt. på et indlæg om det satans datingliv. Nu må vi se, om jeg kan formulere noget fornuftigt om det..

7.
Jeg er startet på et studie, som jeg synes er det fedeste i hele verden. Efter fire semestre på RUC havde jeg opgivet tanken om, at jeg ville finde the one uddannelsesmæssigt, men jeg elsker virkelig DMJX og kommunikationsuddannelsen. Det føles helt rigtigt. Det passer decideret som fod i handske, som min dansklærer i 10. klasse, Erik, ville have sagt det.

8.
Jeg har fået erhvervserfaring gennem min praktik og det har givet en endnu større faglig selvtillid og sikkerhed omkring, at jeg læser det helt rigtige fag.

9.
Jeg gør mit bedste for at være taknemmelig for alt jeg har og alt der sker for mig. Især for de allervigtigste ting: min elskede familie, mine venner, mit priviligerede danskerliv osv. men også over småting, som fx, at min visdomstand valgte at føkka up imens jeg alligevel skulle skrive opgave, der var SKAM on demand og jeg ikke gik glip af en masse i skolen. Det lyder dumt, men det hjælper. (Og ja.. jeg har også været megasur over den visdomstand og ville da klart hellere ha sippet Aperol på Bryggen, mens olieindsmurte hanløver praktiserede udspring for næsen af mig – men du forstår hvad jeg mener, ik?) 

10.
Dette er lidt i forlængelse af punkt 9, men overordnet set, er mit mindset fuldstændig ændret. I starten af mine tyvere var jeg sådan rimelig bekymret sådan rimelig meget hele tiden. Over hvad andre tænkte, hvad fremtiden bragte, om jeg var rask, om folk kunne lide mig, om jeg ville blive til noget. Og det lagde lidt en dæmper på livsglæden, kan du måske forestille dig. Nu bekymrer jeg mig sjælendt og tror oprigtigt på,  at livet vil mig det rigtig godt og at jeg er herre over rigtig mange ting i mit eget liv. Det er nok den største, vigtigste og bedste ændring, der er sket.

Så er vi ved vejs ende. Så nu er det ellers bare på med nytårshatten og råbe GOOOOODT NINA-NYYYTÅÅÅÅÅR <3