Opskrift på en retti fitness-is

Hej Anne,

Da jeg i går aftes sad og funderede over, hvad der var hændt mig af gode og dårlige ting i den forgange uges løb, sad jeg og gumlede på en lille lækker fitness-is. Og så lovede jeg jo lidt, at jeg ville dele opskriften med dig, selvom du ingenlunde har udtrykt interesse for den. Så nu stopper jeg den bare ned i halsen på dig. Selv tak <3

Nå.. men årsagen til, at jeg har eksperimenteret mig frem til denne lille fætter er, at jeg for tiden kan æde min egen vægt i snacks. Jeg. kan. ikke. styre. mig. Og i stedet for at sy min mund sammen for at stoppe epidemien, har jeg valgt at opfinde nogle sunde snacks, som jeg kan spise, mens jeg bevarer troen på, at det stadig er muligt for mig at grave en sixpack frem inden årstiden skifter.. Ja.. Den lader vi bare stå lidt, tænker jeg.


Det gode ved denne opskrift er, at den, i modsætning til dens forganger i kategorien, ikke indeholder proteinpulver eller andet fancypancy (og skidedyrt) dimmerdut. Den er sgu meget lige til, så jeg har et spinkelt håb om, at du vil finde opskriften brugbar.

Du skal bruge: 

  • To modne bananer
  • 125 gr. skyr (jeg bruger naturel)
  • Frosne hindbær og blåbær (nok ca. 50 gram i alt)
  • Evt. lidt sødemiddel eller sukker

Sårn gør du: 

  • Vi lægger benhårdt ud med at koge hindbær og blåbær op i en gryde med lidt vand i bunden. Vi gider ik alt det der hindbærforgitning, som NEWS skriver om fra tid til anden. (put gerne et lille nip salt og et skvæt sødedut/sukker i her). Lad den røde suppe køle af.
  • Mos de to bananer i en skål.
  • Bland skyren i bananerne og bland det sammen.
  • Bland den afkølede bær-suppe i og rør lidt mere rund
  • Så skal de bare i formene og fryses. Dette er det sværeste punkt.
    Både at ramme formene uden at grisse, men i særdeleshed at vente, til de er frosset til is </3
  • Så er vi done – nu kan du spise dem.

De er altså megagode og man kan slet ikke smage, at de er fitness-agtige, det lover jeg. Jeg har serveret dem for et meget broget dommerpanel bestående af Mor-Lone, min veninde Anna og min brormand, Lasse, og de har alle tre mødt isen med en sund skepsis, men de er også alle tre blevet overbevist om a) det er en retti god is og b) jeg er den ukronede snack-queen.

And on that note vil jeg runde af.

Kys og tusinde sunde is (hihi) <3

Længe siden man (med billeder)

Hej Anne,

HVORDAN HAR DU DET?! Hvor er du? Hvad laver du? Lever du? Der har jo været komplet stilhed fra os begge i vores elskede korrespondance ret længe nu. </3

Jeg har savnet den og efter at have hørt “push the button” på repeat en halv time, følte jeg pludseligt et efterhånden ukendt mod til at begive mig herind igen og krænge mit inderste ud. Så her er jeg <3 Stadig levende og alt muligt.

Når nu der har været så stille herinde så længe, tænkte jeg, at det var oplagt at lave en”nå men, hvad er der så sket siden sidst”-billede edition. Så jeg har gennemgået min kamerarulle på min elskede iPhone og sammensat en lille potpourri fra mit liv de sidste to uger, here we go:

mig Jeg har været på Panum for at få taget banging billeder til insta. Det kom der dette billede og en efterfølgende aversion overfor hele insta-verdenen ud af. Jeg blev lige pludseligt voldsomt træt af at tælle likes, følgere og præstere derinde, og jeg var millimeter fra at slette appen. Efter en uges cold turkey har jeg det lidt bedre, men jeg har besluttet mig for, at jeg fra nu af er ligeglad med likes og follows. Det lyder latterligt, men det var ret befriende at tage den beslutning.

billedeeeJeg har taget det her meta-billede af min ven, Lasse, der står og ser flot ud alt imens han tager flotte billeder til sin flotte insta. Han er dygtig. Og fik mange likes – men det er jeg bare ligeglad med. HÆ!

bff Og så en lille friendfie <3

sol Jeg har solet på Israels Plads med min veninde Noa. Vi snakkede om dyr, venskaber og spiste surt slik. Det var skidegodt.

snacksituJeg har snacket derudaf på arbejdet. Jeg er på kontoret kendt som en notorisk snack-spiser, hvilket jo i og for sig giver meget god mening – det ved du jo fra vores eksamensperiode. Min kollega Masha, syntes, at vi skulle have et snack queen pic til insta, så hun arrangerede ovenstående billede og knipsede derud af. Til mit forsvar er det kun chokokaninerne, colaen og vandet der er mit. Resten er fake news.

slikSeriølle – hvor cute er de her lige? Se lige de smukke øjne <3 Selvom mine kollegaer var skeptiske, da jeg hev dem op af lommen efter min tur i Netto, måtte de alle bukke under, da de fik deres egen kælekanin på skrivebordet. De kan altså noget.

byenrigJeg har været i byen med min veninde Karoline. Vi startede med cava, aperol og hurtigbriller hos mig og endte med at danse til Bremen lukkede. Det var en god aften.

fritterDagen efter var en anelse mindre god. Sådan rent fysisk i hvert fald. Jeg blev dog passet af min dejlige veninde, Anna, som kom med cola, luftede mig og fodrede mig med pommes. Hun er en keeper <3

nycykelJeg har fået ny cykel. Og er helt i ekstase over det. Det var min bedstemor og bedstefar, som havde opsnappet, at jeg manglede en følgesvend og på en helt almindelig torsdag valgte at forære mig en cykel. Hold kæft, det har gjort mig glad. Med en ny cykel følger dog også en lang og svær proces med at finde et navn. Jeg var forbi Queen Latifah, fordi jeg synes min cykel er skidesassy og kan bære det. Det blev dog nedstemt af min jury, og jeg er landet på Mary [Maaa:ry] Bom. Det føles rigtigt. Dåben finder sted i næste uge. Hun skal døbes i danskvand og Mette skal være gudmor.

hoved2Sidst, MEN BESTEMT IKKE MINDST: Har jeg lært at stå på hoved. Eller faktisk har jeg bare fundet ud af, at det kunne jeg godt finde ud af. Jeg forsøgte i går aftes i fitness og så stod jeg der faktisk nærmest bare. Tror aldrig jeg har været så stolt før. I dag er min hud dog lidt blodsprængt i tindingen, fordi mit hoved ikke er vant til al den blodtilstrømning.

Nå, det var vist også det. Nu vil jeg spise mig en lille brunzz og så løbe i fitten og stå på hovedet for et (forhåbentligt) helt nyt og imponeret publikum.

Første opskrift på domænet: grimme, men sunde muffins

Hej Anne,

Det, der bare ikke måtte ske, er sket. Jeg er blevet syg. To dage fra min egen fødselsdag. Hvor uheldig kan man være? Jeg har ellers virkelig passet og plejet mit immunforsvar for at undgå den her situation. Jeg har brugt alle mine lommepenge på echinaforce, urte pensil og “stop forkølelsen”-næsespray. Og nu sidder jeg her – snottet, ruineret og forrådt af mit eget immunforsvar. Av.

Og hvad laver man så, når man er syg? Man holder ud og ser “Eat, pray, love” på HBO. En ægte vinder i min bog. Jeg så den første gang, da jeg var nyligt hjemvendt fra eventyr i Latinamerika. Mit hjerte kunne ikke bære, at jeg nu igen var at finde på dansk jord, så jeg flygtede til varmere himmelstrøg og eventyr med Javier Bardem (på DVD) mindst en gang om ugen i to måneder.

Nu her fire år senere har jeg endelig affundet mig med min skæbne som dansker igen – og jeg lider faktisk sjældent af udlængsel. I dag valgte jeg derfor udelukkende filmen på grund af dens titel  – det er nemlig lige præcis sådan jeg har tænkt mig at komme ud af min sygdom = ved at æde, bede og (i mit tilfælde) swipe 🙊

Mine skabe var dog ubarmhjertigt tomme, da jeg tidligere i dag ville påbegynde første trin i tretrinsraketten, og jeg besluttede mig derfor for at bage mine go-to muffins. Jeg bager dem minimum én gang om ugen og spiser i gennemsnit sådan en fætter om dagen. De er grimme, men sunde og smager godt – og jeg vil derfor dele min helt hjemmebryggede opskrift på mine lynhurtige grimmo-muffins med dig.

muffinsOm jeg har sat en plante ind i billedet for at fjerne fokus fra de brændte kanter? Muligvis.

Ninas grimme, men sunde og velsmagende proteinmuffins:

Du skal bruge:

  • 3 modne bananer
  • En teskefuld peanutbutter
  • En knivspids salt
  • 45 gr. chokolade proteinpulver
  • En teske bagepulver
  • 125 gr. frosne hindbær
  • 85 gr. frosne blåbær
  • 25 gr. kakaonibs
  • Lidt kokosmel
  • Et skvæt mælk (jeg bruger rismælk).
  • Andet gøgl du synes kunne være lækkert i – fx nødder.
  • Ca. ni muffinforme

Sådan gør du:

  • Mos bananerne i en skål og bland peanutbutter, salt, bagepulver og proteinpulver i.
  • Bland hindbær, blåbær, kokosmel og kakaonibs i (i dag puttede jeg også valnødder i – det var læks).
  • Kom dejen i muffinforme og bag dem på 200 gr. (gerne på rillen under midten) i 25 minutter.
  • Tag dem ud og lad dem køle af på en rist.
  • Ærg dig lidt over, at de er lidt brændte i kanten.
  • Kom over det og spis.

Hvad siger du så, Anne? Lyder det ikke bare nemt?
Jeg har en særlig lille boks, som min muffin rejser i, når vi skal på arbejde. Når jeg hiver den op af tasken, føles det liiidt som dengang jeg var barn, og mor eller far havde puttet en lille overraskelse med i madpakken – og det er altså hyggeligt 😋

muffinikasseNu vil jeg hoppe tilbage til filmen. Jeg afbrød den, lige da Julia er rejst fra Italien – så vi har jo stadig det bedste i vente. Jubii. Kryds fingre for, at jeg bliver rask inden fredag, Anne. Så er du virkelig sød <3

P.s Jeg har lagt opskriften under kategorien motionsrunde, da de jo indeholder proteinpulver og derfor er en smule fitness. På en måde. 

Om store damelår

Hej Anne,

Sikke en forrygende start du har fået på dit løbeeventyr. Godt gået! Jeg er dog ikke forundret over, at din tur gik flyvende, efter at have taget et kig på din løbeplayliste. Den er altså in it to win it.

Jeg er helt og aldeles tosset med jeres “motionsrunde“. Der er intet som lidt gruppepres og præstationsangst til at kickstarte en sund livsstil.

Jeg har summet lidt over konceptet i dag – og jeg har besluttet mig for at adoptere og inkorporere det her på domænet. For det første fordi jeg håber, at det kan have samme konstruktive effekt på mig, som det havde på dig. Og for det andet fordi jeg har længe har ledt efter en undskyldning for at skrive om min store passion for styrketræning og bodybuilding. Sportsgrenen der hver dag beviser, at mytologien om Narcissus faktisk er baseret på virkelige hændelser.

Det har du nu indirekte givet mig årsag til – og for det, er jeg dig meget taknemmelig. Kategorien motionsrunde er hermed født <3 Den vil blive dedikeret til alt træningsrelateret (læs: pral over rekorder og selfies) og jeg elsker den allerede meget højt.

Jeg vil starte mine nye yndlingskategori ud med at fortælle dig lidt om mine lår. De er nemlig relativt store. Jo de er så. Se selv:
la%cc%8ar
Og det er virkelig en sjov ting med store damelår. De deler virkelig vandene.
Det er som om, at de i visse fora (særligt blandt andre kvinder) ikke må italesættes. Hvis jeg (i en passende kontekst – jeg sværger) nævner, at jeg har store lår, oplever jeg 9 ud af 10 gange at få “neeeeej, det har du altså SLET ikke!” som svar. Jeg ved, at det er sagt i bedste mening, fordi mange tror, at det er noget, man som kvinde ikke vil have. Jeg har dog også oplevet, at en pige gik i den helt anden grøft og forsøgte at “ramme mig” og gøre mig ondt, ved at pointere hvor store lår jeg har.

I fitnesscenteret oplever jeg det modsatte. Der får jeg komplimenter for mine store skinker – og jeg har mere end én gang oplevet, at en fyr tager fat i mig, fordi han vil vide, hvordan jeg træner for at få dem så store.

Jeg selv er glad for dem. Og stolt af dem. Men jeg ved også, hvad de kan, og hvorfor de er blevet så store. For to år siden faldt jeg på ski og smadrede mit højre knæ fuldstændigt. Jeg forstrak mit inderste ledbånd og rev mit ene korsbånd helt over. Jeg gik med skinne i seks uger og fik fjernet mit korsbånd ved en operation. Da nogle uger senere startede til genoptræning fik jeg to muligheder: jeg kunne enten få rekonstrueret mit korsbånd eller forsøge at træne mig til et stabilt knæ. Jeg valgte træningen.

Jeg skulle træne mit ben op helt fra bunden. Som i helt fra bunden. Træningen bestod blandt andet i at sidde på en stol med en karklud under foden og køre den frem og tilbage på gulvet. På det tidspunkt, var det skidehårdt, for jeg havde ingen muskelmasse tilbage i benet. Men jeg blev ved. Minimum to gange om ugen i nu snart 104 uger. Og nu er mine ben blevet så stærke, at jeg kan benpresse 200 kg og jeg mærker aldrig noget til min knæskade længere. Det gør mig sgu lidt stolt.

Så selvom jeg nogle gange ville ønske, at mine ben var slankere og tog sig en anelse bedre ud i stramme jeans, så elsker jeg mine store lår for at have sparet mig for knæsmerter og en tur under kniven (men helt ærligt, så elsker jeg dem primært for at skaffe mig street credit blandt mine fellow fitness-freaks 😀 ).