DET GODE OG DET DÅRLIGE // 12

Hej Anne,

Puhadadada – mit hoved snurrer lige nu. JEG HAR NEMLIG VÆRET UDE AT FØJDE! Hele to gange faktisk. Jeg er tilbage. Ung igen. Verden er min legeplads! Ok ikke lige i dag. Der er sengen min legeplads. Og med legeplads mener jeg: eneste overskuelige opholdssted. Men det har været sjovt, så #noregrets.

Forud for min partygirl-weekend lå en knaldgod uge med studiestart, extreme home makeover og et etisk dilemma – men da det jo er søndag, kan jeg ikke sige mere, før vi har bevæget os over i punktform, så lad os da bare get to it (jeg forsøgte, Anne.. Men det er altså svært med de her overgange)

DET GODE: 

  • STUDIESTART! Dét har været fedt. Også selvom det var lidt angstprovokerende at vi skulle starte semesteret ud med helt nye mennesker fra andre studier i en overophedet hal på Nørrebro. Men all in all = pissefedt at være studerende igen.
  • Jeg har opdaget, at det er sjovt at tegne. Og fået bekræftet, at jeg er en abe til det. Men jeg giver ikke op, for som vi jo har lært i denne uge, er det meget virkningsfuldt at kunne illustrere sine pointer. Dagens billede er mine øvestreger. Den pågældende dags primære pointe har tilsyneladende været: det er den 4. september.. Yes.
  • Jeg har fået min nye sofa. En sofa som helt uventet kickstartede en total makeover af min stue. Jeg overvejer at give dig en lille roomtour snart.
  • Jeg har også fået mig en ny dyne. Min søde, dejlige mor syntes, at det var synd for mig, at jeg nattefrøs allerede i september og forærede mig en ny bff. Den er i moskusdun, og kan holde i op til 20 år. Altså til jeg er…. 46. (Og et halvt. Jeg har nemlig halvårsføssedag i dag). Det er ret længe.
  • Så har jeg som sagt festet. Fredag var jeg ude at spise med min veninde Karoline, og så tog vi på Bakken, hvor vi dansede indtil der var for mange mennesker ift. ilt til rådighed. Så tog vi videre på Bremen, hvor iltmætningen var passende og musikken funky. Helt perfekt. Og i går var jeg til kollegiefest hos Kamille med Rebekka. Også sjovt, omend mit 26,5 årige korpus værkede efter fredagens dansefest.
  • Der har været demensuge på TV2. Det har været så godt, synes jeg. Og smukt. Og jeg har grædt til stort set hvert et indslag jeg har set. Men det er altså også bare en sag, der står mit hjerte meget nært pga. min bedstefar, som lider af demens – det har jeg skrevet mere om her.

DET DÅRLIGE: 

  • Jeg har halvårsfødselsdag. Det betyder, at jeg i morgen er tættere på 27 end 26. Seriøst, hvornår var det lige jeg blev så gammel? Fatter det helt reelt ikke.
  • Jeg har ødelagde en rigtig god samtale med en meget fin fyr til kollegiefesten i går. Vi hyggede os og bondede ret godt. Han stillede dog abnormt mange spørgsmål (i en imponerende fart- han havde hele tiden et nyt klar). Hvad er dit y-dyr? Livret? Rema eller Fakta? Hvis du kun havde én dag tilbage at leve i? You get the point. Da jeg igen havde fået pusten efter at have svaret på alle spørgsmålene, sagde jeg med, at det var meget tinderagtigt, at svare på så mange usammenhængende spørgsmål. Som en joke, self. Og så gik han kold. Sådan rigtigt. Han blev dybt fornærmet. Han “havde ALDRIG haft tinder!” Og der var ingen vej tilbage. 200% akavet derfra. Den havde jeg ikke set komme.
  • OK så er det tid til ugens etiske dilemma. Og nu går jeg ud på gyngende grund, for det her er politisk… MEN for at få plads til min nye sofa, måtte den gamle ud. Jeg valgte derfor, at jeg ville forære den gamle væk. Jeg slog den op i en facebookgruppe for gratis ting, og der var en kvinde, der gerne ville have den. Jeg sagde “jamen self da, unge dame, den er din“. Efter vores digitale handshake måtte jeg lige undersøge, hvem arvtageren var. Og det viste sig, at hun var meget aktivt politisk. For Nye Borgerlige. Og hun havde delt et opslag med overskriften “muslimer skal hæmmes på alle områder” og skrevet: “kunne ikke være mere enig”. Og så fik jeg ondt i maven. For sådan har jeg det 0%. Og tanken om, at min gamle bedste ven – sovesofaen – skulle blive sådan en, man skrev racistiske blogindlæg i, gjorde mig ked af det. I den hygger man. Spreder god energi. Jeg har faktisk illustreret situationen på tegningen. En anelse karikeret måske, men sådan så det ud i mit hoved. Men jeg havde jo lovet den til hende, så jeg var dødforvirret og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Til mit store held kunne vi ikke få det til at passe med afhentning, så jeg endte med at forære sofaen til en familiefar, der lige havde hentet sin søn til fodbold. Lykkelig slutning på en decideret kattepine, synes jeg. 😉

Nu vil bælle en kop kaffe og tage søndagsjoggerne på. Anna kommer og lufter mig om lidt. Det er nok meget sundt. Hav en dejlig søndag, mulle! <3

Det gode og det dårlige // 11

Hej Anne,

Jeg vil gerne starte dagens indlæg med at beklage ovenstående billede. Det er et åndssvagt udtryk jeg fyrer af, jeg kan godt selv se det. Det er taget sidste søndag kl. 21.44 foran mit spejl i stuen. Jeg var træt. Både sådan rent fysisk, men også lidt af mig selv – deraf de lukkede øjne. Grunden til, at jeg byder dig det alligevel er, at jeg følte, at det var på sin plads at præsentere mit famøse pandehår her på bloggen. Jeg har jo fablet en del om det (og vil gøre det igen lige om lidt), men ikke fået vist det frem. Så her er det altså. På en ganske ok hårdag vel at mærke.

Men ja.. som du kan forstå, er det i dag en uge siden, at jeg tog ovenstående billede – og meget vand er løbet gennem åen siden da. Jeg har haft en begivenhedsrig og overordentlig god uge, som jeg meget gerne vil give dig en guided tour gennem i ugens det gode og det dårlige. Og ganske som jeg plejer, er jeg elendig til at lave en glidende overgang til selve listen, så nu går jeg altså bare igang.

DET GODE: 

  • Jeg startede ugen med at drikke kaffe og spise cookies med dig. Dine hjemmebagte cookies. Okææææj, de var gode, Anne. Det var selskabet også, og idéudviklingen. Og vores lille snak om blogprojektet har givet mig nyfunden inspiration og lyst til at skrive herinde igen. Så fedt! Og jeg kan mærke på din aktivitet på bloggen, at du har haft det lidt på samme måde. Så kører det!
  • Jeg har fundet en hårbøjle, som kan camouflere mit pandehår på de dage, hvor det har sovet dårligt og nægter at arbejde sammen. At jeg ligner en, der går i 4.b er selvfølgelig lidt nedtur, men opvejes af det faktum, at det er meget nemmere at sætte end det fasionable hårbånd. Jeg går med hårbøjle og jeg står ved det.
  • Jeg har facet min frygt og været i IKEA for første gang, siden min visdomstand valgte at forråde mig blandt billige lamper og kødboller. Jeg var afsted med min ven Lasse, og det var en bragende succes. Jeg fik både købt en sukkulent og nye servietter OG ernæret mig i budgetvenlige grøntsagsboller. Og jeg tog hjem uden tandpine. Great success!
  • Jeg har skiftet Klovn ud med “De sjældne danskere” på løbebåndet og OMG, jeg elsker det program. Hold kæft nogle skønne børn. Jeg kan slet ikke stå for dem.
  • JEG HAR KØBT EN NY SOFA! Den er grøn og SÅ pæn og jeg får den hjem på torsdag. Jeg glæjer mig.
  • Fredag hjalp jeg til, til Generation Food Award på Israels Plads. Det var en virkelig sjov aften, hvor jeg fik mødt flere af mine store idoler. Jeg nævner i flæng: Timm Vladimir, Lola (hende den kloge fra Go’ Morgen DK), Anya og den kommunikationsansvarlige fra Fødevarebanken (hehe). Arrangementet sluttede kl. 21, men medarbejderne fortsatte festen bagefter og jeg var først hjemme kl. 3 om natten med lidt for meget champagne i blodet og en begyndende hovedpine. Wooorth it.
  • Jeg har fået virkelig mange komplimenter for mit hår i den forgangne uge. Det er som om, at folk kan mærke min hårsårbarhed og derfor kompenserer med ekstra komplimenter. Det er en kærkommen sideeffekt, som gerne må blive ved, indtil frontgryden er vokset ud igen.
  • Jeg har holdt helt og aldeles datefri og det har været BEFRIENDE!

DET DÅRLIGE: 

  • Jeg har mistet lysten til at træne. Jeg gider simpelthen ikke afsted. Jeg ved ikke, hvad der sker, men det er ret frusterende. Nu har jeg meldt mig ind i Crossfit i to måneder i håbet om, at lidt luftforandring vil hjælpe. Alternativt må jeg få mig en ny hobby.. Måske jeg skal begynde at male, ligesom dig?
  • Jeg er broke. Og måneden er kun lige startet. Og vi skal købe en bogpakke til 2000 kr. på studiet. Op ad bakke.

Det var det. Lyder det ikke bare som en god uge? Og for lige at sætte prikken over i’et, skal jeg bruge min søndag på at spise porregratin med min brormand og min famse. Det er sgu i orden.

Hav en skøn søndag, Annelicious. Vi ses til studiestart i morgen, yikes 😀 <3

Det gode og det dårlige // 10

Hej Anne,

Glædelig søndag! Jeg håber, at du har en god én. Jeg selv havde planlagt at sove lige præcis så længe, som jeg kunne uden mit vækkeur. Min nabo havde planlagt at hamre på den væg, der er imellem hendes køkken og mit soveværelse. En slags konflikt i interesser kan man vel kalde det. Hendes interesse vandt, kan jeg fortælle dig.

Men der er jo, som bekendt, ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, for nu sidder jeg her. Lysvågen efter flere timers Safri Duo hammer-style og er klar til at sende et blogindlæg ud i æteren inden søndagen er gået (og jeg igen failer på min egen målsætning om et indlæg mindst hver søndag). Dét er sgu da meget fedt.

Min uge har overordnet været rigtig god. Jeg har lavet rigtig mange gode og glade ting, som jeg elsker. MEN den har også været krydret med lidt øv. Fx at jeg har fået klippet pandehår. Lol. Nå. Jeg uddyber på listen, så off we go:

DET GODE:

  • I mandags, da jeg stadig var ramt af the blues, kom min veninde, Karoline, på besøg. Vi drak kaffe i gården, gik tur, fik snakket om lyfe og spiste kage til aftensmad, mens vi sad på mit køkkenbord. Da vi sagde farvel sent om aftenen, var jeg glad og varm om hjertet. Hun er guld værd.
  • Tirsdag fortsatte i samme spor. Der var jeg nemlig ude at besøge mine bedsteforældre i deres kolonihave sammen med min mutti. Vi snakkede om, hvad der var engang, fremtiden og hvordan mennesker og mentaliteten er ændret, siden dengang min bedstemor var på min alder. Det her ved du godt, tror jeg, men jeg siger det lige igen: jeg eeeeelsker mine bedsteforældre.
  • Jeg har forstuvet røven. Det lyder jo umiddelbart nederen, men det skete, mens jeg kørte om kap med mit gudbarn på en rutchebane i Legejunglen i Køge. Hun vandt og jeg gik mærkeligt efter, men det var nu alligevel en ret god dag 😀
  • Det her er næsten for godt til at være sandt, Anne, og jeg havde aldrig troet, at jeg skulle skrive det her, men: det går fremad med min håndstand. Efter at have holde en måneds pause, fordi jeg simpelthen ikke turde vende på hovedet, med et hul i kæften, har jeg genoptaget min træning – og det går virkelig godt. Nu kan jeg stå i tre sekunder, tror jeg. Hvad siger du så?
  • Jeg har været ude at spise fint med Bloggers Delight i anledning af, at vi har fået nye kollegaer i kampagneteamet. Vi var på Spuntino på Vesterbro og jeg fik både Aperol og pizza. Og så sad jeg i en meget lykkelig sandwich mellem Ditte og Jose. Så bliver det næsten ikke bedre.
  • Jeg har spist kage hver dag. Jeg har nemlig opdaget den her opskrift, og mit liv bliver aldrig det samme igen. Seriøst, grøntsager, der smager af kage. Livet er altså godt.
  • Jeg har været sammen med to veninder fra min folkeskole. Vi boede på samme vej som børn og jeg vil tro, at jeg har brugt 80% af min barndom på at gynge med dem på legeren. Det var good times, og da vi var til folkeskolereunion for et par uger siden, opdagede vi, at det stadig er good times, når vi er samlet, så det har vi aftalt at gøre noget mere. Det synes jeg er vildt fedt.

DET DÅRLIGE:

  • Ja.. lad os bare få adresseret elefanten på domænet. Jeg har fået pandehår. Igen godt nok, men det er som om, at det bare slet ikke spiller for mig denne gang. Jeg vil da også gerne indrømme, at jeg handlede lidt i panik, da jeg bestilte tiden. De nye, søde, praktikanter og jeg havde været nede i gården for at lege ægte bloggere (se billedet) og tage outfit of the day, og jeg syntes simpelthen, at min pande lignede en landingsbane på alle billeder. Jeg ringede straks til frisøren for at skaffe min kæmpe pande et skjul, inden jeg fik fly i hovedet. Min pande fik fred senere samme eftermiddag og deeeet.. var en fejl.
  • Jeg var den type, man ikke orker at være, da vi var ude at spise med BD i torsdags. Jeg hørte mig selv spørge tjeneren “hvor kan man tage det bedste insta-billede herinde”  og råbe “I RØR IKKE DEN MAD, FØR JEG HAR TAGET BILLEDER!” af mine kollegaer. Sagen er bare den, at jeg har babysittet BD’s sociale medier, mens Alexander, som er virkelig dygtig til det, har været på ferie. Det har resulteret i mange små angstanfald og likeforårsaget stress de sidste to uger. Godt han kommer hjem i morgen.
  • Jeg har haft dateforårsaget nedtur. Jeg er træt af dating. Jeg har givet den hele armen i juli og august og nu er batteriet tomt. Jeg har været i bio, gået ture, drukket vin, spist is, glemt at svare på sms’er og selv sendt sms’er, som ikke har fået opmærksomhed. Det er fandme krævende, og nu overvejer jeg at slette tinder og bruge samme strategi som Nina 12 år og skrive en kæreste på ønskesedlen til jul. Ikke at jeg havde synderligt succes med det, men worth a try.

NÅ, det var alt for denne gang. Nu vil jeg finde ud af, hvem af mine venner der har årskort til Tivoli, så vi kan tage til hundens dag derinde. Der er det nemlig acceptabelt at spise candyfloss til frokost og hunde er ligeglade med, om du har grimt pandehår. Hvis det ikke er den perfekte prik over i’et på denne uge, så ved jeg snart ikke.

Møs <3

Det gode og det dårlige // 9

Hej Anne,

Hvordan går det? Har man det godt? Det håber jeg. Jeg selv har det meget godt. Lidt forkølet, men ellers godt, ing? Og så er jeg måske også en lille smule træt af, at der er tomt på øverste etage, når det kommer til idéer til bloggen. Normalt kommer de til mig, når jeg cykler, men de to sidste uger har mit fulde fokus ligget på at trampe igennem i pedalerne, så jeg kan beholde min (selvudnævnte) titel som distriktets hurtigste cykelrytter. Min lille sygdomsperiode har udfordret mit kardiovaskulære system, og jeg har tre gange i den forgangne uge set baglygter forsvinde i horisonten på konkurrenter, som ikke opfylder mine “ok, så overhal da”-kriterier. Den kan jeg simpelthen ikke have siddende på mig, så den ilt jeg normalt bruger til at skrive mentale blogposts, bliver for tiden kanaliseret direkte ned i skinkerne, så jeg igen kan iføre mig den gule førertrøje. Det vender forhåbentligt snart.

HELDIGVIS for min blogkarriere bliver det jo søndag en gang om ugen – og smart som jeg er, har jeg skabt mig et lille koncept, som gør, at jeg kan komme herind, skrive ting ned i punktform og krydre det med en anekdote eller to og på den måde stadig kalde mig blogger (ikke at jeg gør det. Mens folk kan høre mig i hvert fald)… Dét er altså smart, synes jeg selv. Næsten så smart, at det kvalificerede sig til en plads på opturslisten. Nå, lad os se på det:

DET GODE: 

  • Jeg har genfundet kærligheden til spidskålswraps. Ok, det var en rimelig tam start, men sidder stadig med kål mellem tænderne, så glæden var så allestedsnærværende, at den måtte på som det første. Jeg har fået retten tre ud af syv af ugens dage – og den er især go med broccoli og aubergine bagt i ovnen og en helt sløj hvidløgsdres fra Rema. Seriouzly – det er bedre end det lyder.
  • Når jeg ikke har spist spidskålswraps, har jeg proppet mig med bland selv slik. Jeg talte lige efter i går og jeg har den forgangne uge spist bland selv slik fire gange. Den ene gang blandede jeg kun for 3 kroner, vil jeg lige påpege, men det tæller stadig – og fire gange slik på en uge har altså været med til at gøre mit liv til et godt liv.
  • Jeg har hængt retti meget ud med min gode ven Shala. En af mine allersjoveste venner. Du kender ham sikkert – han har været i tv to gange eller sådan noget. Vi var i fitten tirsdag. Fredag drak vi alko-fri bajer, dansede og tog på pingpongbar. Lørdag sendte jeg ham en besked om,  at han skulle se det, der var på TV2 og fem minutter efter ringede han på min dør med sin madpakke i hånden og klipklappere på fødderne, fordi han ikke selv havde TV2. Det har fandme været hygge.
  • Temperaturen tillader endelig mindre blotteragtige outfits igen. Forstå mig ret, jeg elsker varmen og har lidt krise over, at den er skredet for nu, men den har virkelig affødt mange kriser – både tøjkriser og eksistentielle kriser. Er jeg en pige, der går i cheeky shorts i offentligheden? No more my friend, no more.
  • Noget af det allerfedeste i denne uge har helt klart været nyheden om, at folketinget nu skal tage stilling til formodet samtykke til organdonation efter et borgerforslag opnåede 50.000 stemmer i dag. Det er virkelig fedt.

DET DÅRLIGE: 

  • Sygdom. Også selvom det kun sidder i snuden på mig, så er det fandme altid så nederen. Måske jeg skulle stille et borgerforslag om en statsstøttet og dybdegående undersøgelse af mit helt umulige immunforsvar.
  • Jeg må ikke spise slik i resten af august. Det er et væddemål jeg lavede med Shala, mens jeg sad med knytteren i posen og ledte efter posens sidste lakrids. Det har taget overhånd. Det må stoppes. Hvis jeg taber væddemålet, har Shala besluttet, at jeg skal spise to kg slik på 10 minutter som straf. En straf som umiddelbart modarbejder væddemålets formål, for lyder det ikke rimelig fucking awesome at åbne svælget og køre en slikbong? Det synes jeg.

Okay.. Jeg har lige indset, at jeg har skrevet ordet “slik” seks gange i dette indlæg, jeg stopper her, inden vi når op på 10. Jeg lover dig, at jeg vil forsøge at gemme lidt ilt til hjernen på næste uges cykelture, så jeg kan præstere bare en kende bedre herinde snart. Men indtil det.. bare wif me.

Kys <3

Det gode og det dårlige // 8

Hej Anne,

Ups – så var jeg sgu for sent på den igen, hva? Det var ikke med min gode vilje, men jeg kan fortælle dig, at min hjerne var 0% produktiv i går. Jeg har nemlig haft mig en god gammeldags festlig weekend, hvor jeg har råbt for meget og sovet for lidt. Det har været skønt, men i går betalte jeg prisen med en hjerne, hvis største bedrift var at vælge slik til min genopstandelses-pose fra Sukkertoppen.

I nat har jeg sovet hele otte timer, og jeg begynder igen at kunne danne nogenlunde meningsfulde sætninger. Og den genfundne kompetence vil jeg bruge til at give dig en guided tour gennem det gode og det dårlige, der hændte mig i uge 31. Jeg kan røbe, at det overall var en rigtig god en af slagsen.

DET GODE: 

  • Jeg har set rigtig mange af mine yndlingsmennesker i den forgangne uge. Og som jeg skrev i sidste uge, så er det altså bare noget, der får mit optursbarometer til at bonge helt ud.
  • Jeg har fx brugt en hel dag på at forsøge ikke at græde af glæde, da jeg hang ud med mit gudbarn, hendes lillebror og deres mamma. Jeg har svært ved at finde på noget, der er federe, end at hænge ud med dem (se selv hvor søde de er på billedet).
  • Jeg har haft første dag på mit nye job hos Bloggers Delight. Eller.. jobbet kender jeg. Jeg har trods alt brugt ca. 37 timer om ugen på det kontor det seneste halvår. Men nu er jeg sådan ægte ansat og tjener skejsere på at lave dét, jeg har syntes var fedt at gøre gratis indtil nu. Det er altså ret optur.
  • Jeg har været på Reffen og fået en is med blomster på. Nu har jeg godt nok indtaget min fair share af is denne sommer, men det har altså primært været Remas discountversion af raketisen. Jeg anser derfor en is med blomster som en gedigen upgrade på isfronten.
  • Jeg har været til reunion med min gamle folkeskoleklasse, da det i år er 10 år siden, at vi drak os ned i Asti og kastede karameller med overhånd efter de børn, der havde været irriterende i løbet af årene. Det var sjovt!
  • Jeg har ved samme anledning erfaret, at jeg på de 10 år er blevet en markant bedre rundboldspiller. Jeg fik -hvis jeg selv skal sige det – leveret nogle rimelig imponerende slag, som jeg er sikker på, havde kvalificeret mig til førsteholdet dengang i skolegården. OG jeg lavede en befrier. Desværre havde vi ingen døde og spillede ikke med køleskab, men jeg tager den personlige sejr med mig i rygsækken alligevel.
  • Jeg har fundet ud af, at jeg er blevet dygtig til at feste uden at drikke. Jeg har i ret lang tid været alko-fri (med undtagelse af den ene gang for et par uger siden, hvor jeg drak mig så fuld, at mit immunsystem gav op på mig og kvitterede med en tandbyld dagen derpå) – men har holdt mig fra at gå i byen, fordi jeg ikke lige kunne overskue det. Denne weekend har jeg festet to gange uden at være crunk og det har været en stor succes!
  • Okay – vi slutter af på den vigtigste og største optur ugen bød på: Jeg har slået PR i dødløft. Jeg kan nu løfte 90 kg i konventionelt dødløft. Det er jeg stolt af – især fordi hele episoden med min skabede visdomstand jo tog lidt på kræfterne. I’m baaaaack!

DET DÅRLIGE

  • Jeg har erfaret, at jeg lige er sagen for mænd, som søger en kvinde, de kan få lov til at binde, piske og udleve 50 shades fantasier med…… Jeg har i hvert fald fået fire superlikes fra anonyme S/M-profiler den seneste uge. Hjælp.
  • Jeg er stadig en elendig opgiver i rundbold. Alt, hvad jeg formåede at præstere, når jeg var på indeholdet, blev gjort gevaldigt til skamme, så snart jeg var på udeholdet og skulle agere opgiver. Jeg tror, at mit hold til tider mistænkte, at jeg holdt med modstanderne, fordi min famlen efter bolden ved flere lejligheder tillod befriere… hov. Og så forstuvede jeg min lillefinger på bolden. Så det er jo godt nok jo.
  • Jeg er blevet megabange, efter jeg læste denne artikel om, hvordan vi allerede nu har brugt jordens ressourcer for 2018. Det er SÅ skræmmende og jeg bruger meget tid på at tænke over, hvordan jeg selv kan leve mere bæredygtigt. Lige nu prøver jeg primært at spise så lidt kød som muligt og spare på vandet og begrænse min brug af plast. Hvis du eller andre har nogle gode tricks, må du megagerne skrive dem i kommentarfeltet!

Nå, tak for nu, Annepigen. Vi skrives snart. Møøøs <3

Klassefotoet – stadig en komplet umulig disciplin.