Nu skal jeg edersparkemig være lækker!

Billede af mig, der forsøger at se hammerskøn ud for mit frontcam

Hej Anne,

FANTASTISK at have dig tilbage – og så endda i topform. Jeg nød dit indlæg meget, og går pt med tanken om at kopiere dit koncept med en solodate. Jeg tror godt, at jeg kunne bruge en sådan en. Eller.. jeg har egentlig mere end rigeligt af den slags, men de fleste foregår på sofaneseren hjemme i hulen med et øje på tv’et og det andet på mit instagram feed. Jeg giver altså ikke mig selv ret meget opmærksomhed, når jeg bare sådan hænger ud med mig selv. Så måske jeg skulle invitere mig selv på en date og så faktisk gøre mig lidt umage. Det er slet ikke en dårlig idé faktisk.

NÅ, to the point.. grunden til, at jeg tjekker ind i dag, er, at jeg vil fortælle dig, at min forfængelighed den seneste måned har været på steroider. Normalt vil jeg kategorisere mig selv som sådan medium forfængelig. Jeg børster hår hver morgen, svinger gerne mascarabørsten inden arbejde, og som jeg har nævnt tidligere, sprayer jeg en gang imellem et lag selvbruner i face – bare for at lægge en klædelig distance til den kridhvide teint, som mor og fars genpool havde at tilbyde, dengang jeg blev bagt i ’91.  Til gengæld går jeg 0% op i lækker makeup og mine outfits er, som du ved, altid valgt af komfort-Nina. Så jeg vil mene, at vi lander på noget, vi kan kalde et mellemstadie.

Den sidste måneds tid har jeg dog oplevet en stigende trang til at forbedre mit udseende. Og jeg ved ikke, om det er fordi jeg er begyndt at date igen, og jeg derfor har snoet hår om fingeren og sendt Bambiøjne, som om mit liv afhang af det – men jeg har i hvert fald hævet børneopsparingen og kastet alle mine penge efter disse to selvudnævnte mirakelmagere:

For 750 kr. forfængelighed på 20 kvadratcentimeter

Ja, Anne… Jeg har givet 250 kr. for en bøtte vingummier og jeg var ikke engang fuld, da jeg gjorde det. Jeg var ganske vist en smule sårbar i gerningsøjeblikket.  Jeg havde i ugerne op til investeringen fældet så meget, at jeg havde tilstrækkeligt med midler til at strikke en lun plaid af mit eget hår. Men et rødblond tæppe ville se dumt ud i min gråmelerede sofa, så jeg besluttede at tage affære. Og det kan da godt være, at det er lidt pebret, og at jeg kunne have fået væsentligt større mængder vingummikræs for pengene i Fætterguf, men de her sataner lover altså både at stille min sliktrang OG give mig Rapunzelhår – så jeg har #noregrets indtil nu.

“Men hvad gemmer der sig så i den blå æske, Nina?! ” tænker du nok nu – og det skal jeg fortælle dig. I den gemmer sig en lille øjenvippeserum, hvis effekt jeg forventer vil inkassere et par frierier. Den lover mig nemlig, at den, med et dagligt lag i vippekanten, vil give mig tykke, mørke og meterlange øjenvipper – og hvis der er noget, der er uimodståeligt, så er det da smukke, lange øjenvipper, er det ikke?! Det skal nok lokke en ægtemand i fælden.

Nu er min rejse mod et bedre liv blot lige startet – og jeg har kun spist vingummierne i to uger og fedtet øjenlågene ind i tryllecreme de sidste to aftener. Jeg kan derfor endnu ikke sige dig, om det bliver en måned med havregryn til aftensmad værd. MEN jeg tænker, at jeg holder dig opdateret. Og ganske som en ægte blogger ville gøre, har jeg taget FØR-billeder, så vi sammen kan sidde med linealen og måle efter om et par måneder.

Og hermed vil jeg gerne præsentere: Min nuværende hårpragt. Lang – ja, men fællende as fuck.


Ooooog: Min nuværende hårpragt øjen-edition
Øjebilledet.. min yndlingsdisciplin i arto-tiden. Nu en ualmindelig akavet fotosituation med et håbløst autofokus. 

Jeg tænker, at jeg opdaterer på projektet igen om en måneds tid – så det kan du lige så godt begynde at glæde dig til med det samme.

Nå, jeg smutter. Vi ses lækkerlas!

10 ting – i anledning af Nina-Nytåret


Hej Anne,

For to år siden sad jeg i min lejlighed på Nørrebro med et hjerte, som var ved at hamre ud af brystet på mig af forelskelse. Jeg havde mødt en, som jeg faktisk rigtig gerne ville være kærester med. Og skæbnen ville, at han havde det på samme måde med mig.

Præcis et år senere sad jeg igen i min lejlighed på Nørrebro. Denne gang dog bare med et hjerte, der var ved at hamre ud af brystet af frustration, sorg og vrede. Det var meget svært og slet ikke en sjov måde at slutte sommerferien på, men det var nødvendigt. Jeg var et virkelig dårligt sted forud for det brud.

Og nu sidder jeg her.. på toårsdagen for mit eks-forhold og årsdagen med mig selv. De to sidste år er min livssituation blevet vendt på hovedet præcis på denne tid af året, og det føles som om, at slut-juli har været en slags nytår for mig. Man kan regne i skoleår, regnskabsår, reelle år og nu også Nina-år.

I år er der dog ingen stor ændring, og jeg har hverken et forhold lurende om hjørnet, et brød i ovnen eller andet der kunne bringe mig tættere på idealtilstanden: villa, vovse og Christianiacykel.

MEN når nu det alligevel er årstid for, at min selvopfundne tidsregning går i nul, skal det markeres. Og det har jeg tænkt mig at gøre ved at se tilbage og lave en liste (but of course, nogle ting ændrer sig aldrig). Listen består af ti ting, som jeg har oplevet, erfaret eller haft optur over de forgangne to år og som har bragt mig til her, hvor jeg sidder lige præcis lige nu: i min gård, med solen i hovedet og en følelse i maven af, at livet bare er mofo nice. Hold fast, for nu bliver det følsomt.

1.
Jeg har erfaret, at jeg godt kunne få en kæreste. Det kan lyde lidt fladt, men jeg gik i mange år rundt med en reel tro på, at jeg var født med en defekt, som gjorde, at jeg aldrig skulle få glæden ved at ændre min civilstand på FB og trække likes i kærlighedens navn. Den oplevelse gav min ekskæreste mig dog – og det gav mig en eller anden mærkelig form af ro og tro på, at det nok skal ende lykkeligt det hele.

2.
Jeg har lært mine grænser at kende. Jeg har tidligere i mit liv været det, man kalder en god gammeldaws pleaser. Det har gjort, at jeg flere gange i mit liv er gået på kompromis med mine egne grænser, værdier og andre vigtigheder i håbet om, at jeg alt så nok skulle blive rigtig godt i enden. Det gjorde det ikke. Det blev fucking lort og det var slet ikke sjovt. Det var dyre lærepenge, men det har været en game changer på alle parametre i mit liv.

3.
I forlængelse af forrige punkt har jeg lært at min mavefornemmelse altid har ret. Den har aldrig svigtet, men jeg har været god til at svigte den. Nu har jeg lært at sige fra og give slip på ting, som ikke føles rigtigt – især ift. dating. Det var jeg virkelig, virkelig dårlig til tidligere. Nu er jeg måske blevet dét nogle (mest mig selv) vil kalde en anelse feisty og jeg finder mig ikke i noget – end ikke i chatten på instagram 😀

4.
Jeg har fået nogle nye og virkelig dejlige veninder på studiet. Deriblandt dig. Og det gør mig så glad i maven, når jeg møder folk, som gør det helt naturligt at udvide min vennekreds. Det havde jeg ret svært ved for to år siden.

5.
Jeg har fået en hobby. Min træning. I mange år trænede jeg kun for at ændre på min krop, men nu træner jeg, fordi jeg virkelig elsker det og jeg kan mærke, at min hjerne går dopaminamok. Det havde jeg aldrig troet skulle ske for mig. Og det har givet mig en helt ny respekt for min krop, så vi er gået fra at være frenemies til best buds.

6.
Jeg har datet derud af. Og selvom jeg ikke har mødt the Keld to my Hilda, har det stadig været skidesjovt og lærerigt… og også rimelig nederen til tider. Jeg arbejder pt. på et indlæg om det satans datingliv. Nu må vi se, om jeg kan formulere noget fornuftigt om det..

7.
Jeg er startet på et studie, som jeg synes er det fedeste i hele verden. Efter fire semestre på RUC havde jeg opgivet tanken om, at jeg ville finde the one uddannelsesmæssigt, men jeg elsker virkelig DMJX og kommunikationsuddannelsen. Det føles helt rigtigt. Det passer decideret som fod i handske, som min dansklærer i 10. klasse, Erik, ville have sagt det.

8.
Jeg har fået erhvervserfaring gennem min praktik og det har givet en endnu større faglig selvtillid og sikkerhed omkring, at jeg læser det helt rigtige fag.

9.
Jeg gør mit bedste for at være taknemmelig for alt jeg har og alt der sker for mig. Især for de allervigtigste ting: min elskede familie, mine venner, mit priviligerede danskerliv osv. men også over småting, som fx, at min visdomstand valgte at føkka up imens jeg alligevel skulle skrive opgave, der var SKAM on demand og jeg ikke gik glip af en masse i skolen. Det lyder dumt, men det hjælper. (Og ja.. jeg har også været megasur over den visdomstand og ville da klart hellere ha sippet Aperol på Bryggen, mens olieindsmurte hanløver praktiserede udspring for næsen af mig – men du forstår hvad jeg mener, ik?) 

10.
Dette er lidt i forlængelse af punkt 9, men overordnet set, er mit mindset fuldstændig ændret. I starten af mine tyvere var jeg sådan rimelig bekymret sådan rimelig meget hele tiden. Over hvad andre tænkte, hvad fremtiden bragte, om jeg var rask, om folk kunne lide mig, om jeg ville blive til noget. Og det lagde lidt en dæmper på livsglæden, kan du måske forestille dig. Nu bekymrer jeg mig sjælendt og tror oprigtigt på,  at livet vil mig det rigtig godt og at jeg er herre over rigtig mange ting i mit eget liv. Det er nok den største, vigtigste og bedste ændring, der er sket.

Så er vi ved vejs ende. Så nu er det ellers bare på med nytårshatten og råbe GOOOOODT NINA-NYYYTÅÅÅÅÅR <3

Sådan nailer du din allergi

Hej Anne,

Egentlig var det meningen, at jeg i dag ville poste en logbog over min dag i går. Lige som du gjorde det engang. Jeg syntes, at konceptet var så hyggeligt og godt, da du gjorde det, så jeg ville gøre dig kunsten efter.

Sagen var bare den, at de planer jeg havde om aftenen, som ligesom skulle fungere som trækplasteret i indlægget, blev aflyst. Og pludseligt så jeg mig selv sidde og overveje at udgive et indlæg med følgende uddrag som bærende element:

Kl. 16.18: Træder ind i min lejlighed og smider, så snart smæklåsen har klikket, min trøje og sparker bukserne af. Jeg er svedig efter at have ligget forrest i feltet hele vejen hjem.

Kl. 16.23: Drikker danskvand og kaster mig med skvulpende mave på sengen. Lægger an til dagens højdepunkt: Luren.

Det føler jeg simpelthen ikke, at jeg kunne byde dig. Så det blev droppet og jeg forsøger i stedet at lave en log over dagen i dag.

Som et plaster på såret kan jeg dog tilbyde dig et næsten lige så kedeligt indlæg: nemlig et indlæg om allergi. Jeg er har nemlig forfattet en guide til, hvordan man bliver allergi-fri. Jeg kalder den  *trommehvirvel*:

NINAS GUIDE TIL AT BLIVE ALLERGI-FRI (doh)

Mig med sidste sæsons pollenværn (og trutmund, jaja)

Sagen er nemlig den, at jeg meget ofte støder på folk, som nyser sig gennem byen med ildrøde øjne. Og her føler jeg mig altså kyndig til at trække “autodidakt læge”-kortet og stiller lynhurtigt diagnosen: Du er skide-allergisk, vense.

Ofte ved de det godt og de tager også en pille en gang i mellem, men “det virker sgu ik det lort”. Og den følelse kender jeg bare rigtig godt. Jeg havde mange år, hvor jeg behandlede min allergi helt forkert. Og da var sommeren en frygtet årstid. Roskilde blev en nærmest livstruende affære pga. vejrtrækningsproblemer (mere end almindeligvis),  jeg kunne ikke smage isen pga. stoppet næse og mission sommerflirt måtte aflyses, da hævede øjne satte en stopper for Lady og vagabonden-øjenkontakt over spaghettien.

Det var nederen. Men det ændrede sig, så snart jeg lærte at behandle min allergi rigtigt. Jeg har derfor lavet en liste med seks tips, jeg selv bruger for at få en banging og symptomfri sommer (100% baseret på egen erfaring, så jeg smider lige læge-kitlen igen):

1. Jeg har fundet ud af, hvad jeg er allergisk overfor.
Mange har fået at vide, at de er allergiske, men ved ikke for hvad. Det er supernemt at få det testet (fx en priktest ved en øre-, næse-, halslæge eller egen læge), og det bliver meget nemmere at behandle, hvis man ved hvad man behandler 😀

2. Jeg har downloadet en app, med oversigt over pollental.
Jeg bruger den her og den er bare retti go. Den sender mig en notifikation hver morgen med pollentallet for græs, så jeg ved, hvad jeg er oppe imod.

3. Jeg går all in på medicinen.
Jeg køber både antihistaminer (piller), næsespray og øjendråber. En kombi af de tre har gjort mig nærmest symptomfri, og jeg kan tydeligt mærke, hvis jeg løber tør for en af tingene.

4. Jeg starter behandlingen inden sæsonen begynder.
Jeg er meget allergisk overfor græs, og sæsonen starter i slutningen af maj. Jeg starter derfor min behandling i ca. midten af maj, så min krop ikke når at danne antistoffer (histaminer), som giver symptomer. Det gælder både piller, næsespray og øjendråber.

5. Jeg tager min medicin skematisk.
For mig nytter det ikke noget først at tage øjendråber, når øjnene klør. I starten af sæsonen tager jeg mine øjendråber og næsespray både morgen og aften, og senere gør jeg det kun om morgenen. Det virker virkelig godt og jeg har sjælendt problemer med symptomer længere.

6. Jeg forebygger.
Jeg holder nallerne fra øjenområdet i løbet af dagen! Og så har jeg altid noget for øjnene, når jeg er udenfor. Enten solbriller eller et pollenværn, som jeg skrev om her 😀 Det gør virkelig underværker. I år har jeg desuden også brugt en øjenspray mod tørre øjne. Den lægger efter sigende en beskyttede hinde, så pollen ikke kan genere øjnene. Jeg læste tippet hos Pudderdåserne, og var lidt skeptisk, men gav det en chance. Og det har simpelthen virket over al forventning. Det føles faktisk som et helt lifehack 😀

Mine medikanmenter og værnet.

Ja.. det var så det. Drønkedeligt og ligegyldigt, hvis man ikke har allergi. Men altså.. det kunne jo være, at det kunne bruges af en fellow-allergiker en dag, og så er jeg gla’.

Nu smutter jeg. Vi skrives ved snart. Måske allerede i morgen, hvis dagens log klarer den igennem nåleøjet 😉

RE: Siden sidst: Strøtanker

Hej Anne,

Jeg tog sgu den challenge seriøst, hva? Næsten en måned væk fra skærmen. Det var måske lige til den gode side, men jeg fandt ret hurtigt ud af, at det var virkelig rart at være lidt mere offline og leve lidt mere i den virkelige verden. Og pludseligt var det bare lidt svært at komme tilbage til tasterne. Men nu er jeg her! Klar til at opsummere den sidste måned, så vi igen er up to date 😉 Og jeg tænker, at vi kører den gode gamle “tøm kamerarullen”. Jeg har jo desværre ikke haft mobilen så meget fremme på det sidste, men lidt har jeg da fået dokumenteret, så here we go:

Siden sidst har jeg:
30762920_10155616876212689_2543166778683424768_n Spist retti mange is i solen. Især efter frokost på arbejdet. På et tidspunkt var det nærmest et dagligt ritual, at vi fire praktikanter tog hinanden i armkrog og slentrede mod Remas isdisk hver dag. Det var indtil vi en dag blev ramt af en kollektiv følelse af “nu må det være nok”. Nu er vi nærmere nede på én om ugen.. :/

img_4004Jeg har drukket øl med dig og Rebekka på Dronning Louises Bro. Som du jo nok ved. Hold nu op, det var hyggeligt. Og det er altså noget af det, jeg er rigtig glad for ved at bo i byen – at vi kan møde hinanden spontant på gaden og ende med at have den bedste aften 😀
33380555_10155695544527689_1041065193120989184_nSkiftet træningscenter. Efter at have været loyal overfor mit elskede center på Jagtvej i fire år, har jeg søgt nye græsgange. Græsgange, som har ledt mig til et center, hvor man ikke er bange for at træne med bar mave. Og “man” inkluderer ikke mig. Jeg har derfor haft en mindre identitetskrise og har været nødt til at se mig selv dybt i øjnene og spørge “hvilken type fitness-pige er jeg egentlig?”. I et kort sekunds kådhed bestilte jeg en træningstop hjem, med kig til maven. Bemærk det anstrengte “smil”.
32699982_10155677134462689_8869741764190142464_nMen jeg måtte dog hurtigt erkende, at jeg altså befinder mig bedre i en t-shirt. Dog med en “se mig”-knude bundet på maven. Lidt flasher er man vel.
img_3567Jeg har fyldt den berygtede mave op med hjemmebagte kanelsnurrar hos min veninde, Anna.
img_4395Og øvet mine kasteskills med min lillebror i Fælledparken. Jeg har altid betegnet mig selv værende relativt uduelig med en bold, men jeg har faktisk fundet ud af, at jeg er ganske udmærket med en amerikansk en af slagsen. Jeg kan både få spin på mine kast og griber de fleste, der bliver sendt i min retning. WUW! img_4192Fået den der helt gode forårskuller i hjernen af det gode vejr. I can’t even <3

Og nu er rullen sgu tom, så resten får du i en drønkedelig punktform.
Jeg har desuden:

  • Fået en masse ansvar og fede opgaver hos Bloggers Delight. Jeg er virkelig blevet glad for at være der og får et lille niv i maven, når jeg tænker på, at det hele snart er slut.
  • Været med ude at filme sjove og spændende kampagner med BD.
  • Fået komplimentet: “Din hud ser virkelig ung ud” af en veninde og blevet oprigtig glad for det. Så er man altså på den gode side af 25…
  • Droppet alkolhol og taget i byen ædru. Måske jeg skulle skrive lidt mere om det på et tidspunkt.
  • Lagt mit datingliv i graven. Bare for en periode.. tror jeg. 😀

Nu kan jeg ikke komme på mere. Det blev en blandet omgang, men nu ved du i det mindste, at jeg er i live endnu.

Jeg savner dig og håber, at vi ses snart. KRAAAAM <3

Postkort fra Malaga

Hej Anne,

Glædelig påske!

Jeg tænkte, at det var på sin plads med et lille virtuelt postkost fra Malaga. Og det er åbenbart med virtuele postkost, præcis som det er med de fysiske – de ankommer først, når jeg er hjemme på dansk jord igen. Det til trods for, at jeg mindst én gang for meget har overværet veninder læse mine postkort, mens jeg forventningsfuldt har stirret dem i ansigtet og ventet på den store (og desværre ofte udeblivende) skraldlatter, der ville fylde rummet, når de fangede mine små feriepuns (som fx den kendte og elskede leg med ordene pind-is/penis).

Nå, men på trods af forsinkelse, skal det ud 😀 Og det bliver lige dele uprofessionel billedspam og en sludder for en sladder. Akkurat som vi kender postkortformatet bedst 😉
Here we go:

29943157_10155569641457689_1434911859_o
Kæreste Anne. Hermed et lille postkost fra Malaga, hvor jeg jo har ferieret 5/7 dele af uge 13. Vi har haft en virkelig dejlig tur, og vi har kun lavet lige præcis dét, vi havde lyst til – hvilket ofte har været at spise og drikke. Min far havde indlogeret os i en etværelses lejlighed – et modigt valg, da han jo rejste med et sæt pseudotvillinger med store egoer. Heldigvis er både min bror og jeg vokset rimelig pænt fra den værste kampalder, så fire kvadratmeter var mere end rigeligt 😉

29829691_10155569706162689_1140979660_oJeg er dog sikker på, at den tagterasse, vi havde adgang til, kan tilskrives en vis del af æren for vores ukomplicerede rommieskab. På den terasse solede vi og tog sene eftermiddagslure. OG så agerede den også arena for to benhårde morgentræninger. Jeg overvejer at dele vores to træningsprogrammer her på domænet. Så kan du prøve det og blære dig til næste motionsrunde på jobbet 😉

29830989_10155569632432689_1597857171_oDet her var desuden, hvad jeg kiggede på, mens jeg indtog dagens første føde. Solstråler. Det var nærmest magisk at blive mindet om, at solen stadig findes, og en del af mine billeder vidner da også om, at jeg primært havde øje for den. Bevis:
blomster

29993651_10155569628532689_738759743_o Okay – og så selvfølgelig mad. Solstråler og mad var mine primære motiver på turen. Som du måske har set på min instagram, photobombede min far dette suppebillede – og viste sit sande jeg.

uhyggeOg så brugte vi også en stor del af vores tur på at finde ud af, hvad det var, der foregik i gaderne. Hver eneste dag (og aften) mødte vi kæmpestore optog af folk i en temmelig spids hovedbeklædning, store kors og en kæmpestor udstilling af Jesus båret af ca. 200 mænd. Folk gik helt vildt meget op i det og de lokale købte billetter for at stå forrest til optogene. Det er selvfølgelig i anledning af påsken, men vi nåede aldrig at forstå de spidse hatte.. I nogle af de optog vi så, var hattene hvide… og det skabte nogle lidt uheldige assosiationer i vores hoveder. Nå, men vi brugte i hvert fald megen energi på både at spekulere over og undgå disse optog. Vi havde jo ofte travlt med at finde et nyt sted, hvor vi kunne indtage dagens næste øl/is/sangria/kaffe/you name it. Men torsdag aften – efter vores sidste nadver (lidt risky pun, men jeg går med den) valgte vi alligevel at give optoget en chance. Og min far og jeg blev rimelig hurtigt lidt fangirly i det – vi skulle i hvert fald helt op foran, have 400 billeder hver og klappede og hujede ivrigt, hver gang mændene løftede Jesus. Og det skete for os, to relativt ateistiske danskere, så forestil dig lige det niveau, hypen var oppe på blandt de lokale troende. Det var imponerende.

29893197_10155569628117689_1835134867_oNå, nu er det på tide at runde mit lille postkort af. Jeg skal i vaskekælderen. Jeg håber, at du har en dejlig påskeferie, og at vi skrives ved snart igen. Kyyys.