Sådan nailer du din allergi

Hej Anne,

Egentlig var det meningen, at jeg i dag ville poste en logbog over min dag i går. Lige som du gjorde det engang. Jeg syntes, at konceptet var så hyggeligt og godt, da du gjorde det, så jeg ville gøre dig kunsten efter.

Sagen var bare den, at de planer jeg havde om aftenen, som ligesom skulle fungere som trækplasteret i indlægget, blev aflyst. Og pludseligt så jeg mig selv sidde og overveje at udgive et indlæg med følgende uddrag som bærende element:

Kl. 16.18: Træder ind i min lejlighed og smider, så snart smæklåsen har klikket, min trøje og sparker bukserne af. Jeg er svedig efter at have ligget forrest i feltet hele vejen hjem.

Kl. 16.23: Drikker danskvand og kaster mig med skvulpende mave på sengen. Lægger an til dagens højdepunkt: Luren.

Det føler jeg simpelthen ikke, at jeg kunne byde dig. Så det blev droppet og jeg forsøger i stedet at lave en log over dagen i dag.

Som et plaster på såret kan jeg dog tilbyde dig et næsten lige så kedeligt indlæg: nemlig et indlæg om allergi. Jeg er har nemlig forfattet en guide til, hvordan man bliver allergi-fri. Jeg kalder den  *trommehvirvel*:

NINAS GUIDE TIL AT BLIVE ALLERGI-FRI (doh)

Mig med sidste sæsons pollenværn (og trutmund, jaja)

Sagen er nemlig den, at jeg meget ofte støder på folk, som nyser sig gennem byen med ildrøde øjne. Og her føler jeg mig altså kyndig til at trække “autodidakt læge”-kortet og stiller lynhurtigt diagnosen: Du er skide-allergisk, vense.

Ofte ved de det godt og de tager også en pille en gang i mellem, men “det virker sgu ik det lort”. Og den følelse kender jeg bare rigtig godt. Jeg havde mange år, hvor jeg behandlede min allergi helt forkert. Og da var sommeren en frygtet årstid. Roskilde blev en nærmest livstruende affære pga. vejrtrækningsproblemer (mere end almindeligvis),  jeg kunne ikke smage isen pga. stoppet næse og mission sommerflirt måtte aflyses, da hævede øjne satte en stopper for Lady og vagabonden-øjenkontakt over spaghettien.

Det var nederen. Men det ændrede sig, så snart jeg lærte at behandle min allergi rigtigt. Jeg har derfor lavet en liste med seks tips, jeg selv bruger for at få en banging og symptomfri sommer (100% baseret på egen erfaring, så jeg smider lige læge-kitlen igen):

1. Jeg har fundet ud af, hvad jeg er allergisk overfor.
Mange har fået at vide, at de er allergiske, men ved ikke for hvad. Det er supernemt at få det testet (fx en priktest ved en øre-, næse-, halslæge eller egen læge), og det bliver meget nemmere at behandle, hvis man ved hvad man behandler 😀

2. Jeg har downloadet en app, med oversigt over pollental.
Jeg bruger den her og den er bare retti go. Den sender mig en notifikation hver morgen med pollentallet for græs, så jeg ved, hvad jeg er oppe imod.

3. Jeg går all in på medicinen.
Jeg køber både antihistaminer (piller), næsespray og øjendråber. En kombi af de tre har gjort mig nærmest symptomfri, og jeg kan tydeligt mærke, hvis jeg løber tør for en af tingene.

4. Jeg starter behandlingen inden sæsonen begynder.
Jeg er meget allergisk overfor græs, og sæsonen starter i slutningen af maj. Jeg starter derfor min behandling i ca. midten af maj, så min krop ikke når at danne antistoffer (histaminer), som giver symptomer. Det gælder både piller, næsespray og øjendråber.

5. Jeg tager min medicin skematisk.
For mig nytter det ikke noget først at tage øjendråber, når øjnene klør. I starten af sæsonen tager jeg mine øjendråber og næsespray både morgen og aften, og senere gør jeg det kun om morgenen. Det virker virkelig godt og jeg har sjælendt problemer med symptomer længere.

6. Jeg forebygger.
Jeg holder nallerne fra øjenområdet i løbet af dagen! Og så har jeg altid noget for øjnene, når jeg er udenfor. Enten solbriller eller et pollenværn, som jeg skrev om her 😀 Det gør virkelig underværker. I år har jeg desuden også brugt en øjenspray mod tørre øjne. Den lægger efter sigende en beskyttede hinde, så pollen ikke kan genere øjnene. Jeg læste tippet hos Pudderdåserne, og var lidt skeptisk, men gav det en chance. Og det har simpelthen virket over al forventning. Det føles faktisk som et helt lifehack 😀

Mine medikanmenter og værnet.

Ja.. det var så det. Drønkedeligt og ligegyldigt, hvis man ikke har allergi. Men altså.. det kunne jo være, at det kunne bruges af en fellow-allergiker en dag, og så er jeg gla’.

Nu smutter jeg. Vi skrives ved snart. Måske allerede i morgen, hvis dagens log klarer den igennem nåleøjet 😉

RE: Siden sidst: Strøtanker

Hej Anne,

Jeg tog sgu den challenge seriøst, hva? Næsten en måned væk fra skærmen. Det var måske lige til den gode side, men jeg fandt ret hurtigt ud af, at det var virkelig rart at være lidt mere offline og leve lidt mere i den virkelige verden. Og pludseligt var det bare lidt svært at komme tilbage til tasterne. Men nu er jeg her! Klar til at opsummere den sidste måned, så vi igen er up to date 😉 Og jeg tænker, at vi kører den gode gamle “tøm kamerarullen”. Jeg har jo desværre ikke haft mobilen så meget fremme på det sidste, men lidt har jeg da fået dokumenteret, så here we go:

Siden sidst har jeg:
30762920_10155616876212689_2543166778683424768_n Spist retti mange is i solen. Især efter frokost på arbejdet. På et tidspunkt var det nærmest et dagligt ritual, at vi fire praktikanter tog hinanden i armkrog og slentrede mod Remas isdisk hver dag. Det var indtil vi en dag blev ramt af en kollektiv følelse af “nu må det være nok”. Nu er vi nærmere nede på én om ugen.. :/

img_4004Jeg har drukket øl med dig og Rebekka på Dronning Louises Bro. Som du jo nok ved. Hold nu op, det var hyggeligt. Og det er altså noget af det, jeg er rigtig glad for ved at bo i byen – at vi kan møde hinanden spontant på gaden og ende med at have den bedste aften 😀
33380555_10155695544527689_1041065193120989184_nSkiftet træningscenter. Efter at have været loyal overfor mit elskede center på Jagtvej i fire år, har jeg søgt nye græsgange. Græsgange, som har ledt mig til et center, hvor man ikke er bange for at træne med bar mave. Og “man” inkluderer ikke mig. Jeg har derfor haft en mindre identitetskrise og har været nødt til at se mig selv dybt i øjnene og spørge “hvilken type fitness-pige er jeg egentlig?”. I et kort sekunds kådhed bestilte jeg en træningstop hjem, med kig til maven. Bemærk det anstrengte “smil”.
32699982_10155677134462689_8869741764190142464_nMen jeg måtte dog hurtigt erkende, at jeg altså befinder mig bedre i en t-shirt. Dog med en “se mig”-knude bundet på maven. Lidt flasher er man vel.
img_3567Jeg har fyldt den berygtede mave op med hjemmebagte kanelsnurrar hos min veninde, Anna.
img_4395Og øvet mine kasteskills med min lillebror i Fælledparken. Jeg har altid betegnet mig selv værende relativt uduelig med en bold, men jeg har faktisk fundet ud af, at jeg er ganske udmærket med en amerikansk en af slagsen. Jeg kan både få spin på mine kast og griber de fleste, der bliver sendt i min retning. WUW! img_4192Fået den der helt gode forårskuller i hjernen af det gode vejr. I can’t even <3

Og nu er rullen sgu tom, så resten får du i en drønkedelig punktform.
Jeg har desuden:

  • Fået en masse ansvar og fede opgaver hos Bloggers Delight. Jeg er virkelig blevet glad for at være der og får et lille niv i maven, når jeg tænker på, at det hele snart er slut.
  • Været med ude at filme sjove og spændende kampagner med BD.
  • Fået komplimentet: “Din hud ser virkelig ung ud” af en veninde og blevet oprigtig glad for det. Så er man altså på den gode side af 25…
  • Droppet alkolhol og taget i byen ædru. Måske jeg skulle skrive lidt mere om det på et tidspunkt.
  • Lagt mit datingliv i graven. Bare for en periode.. tror jeg. 😀

Nu kan jeg ikke komme på mere. Det blev en blandet omgang, men nu ved du i det mindste, at jeg er i live endnu.

Jeg savner dig og håber, at vi ses snart. KRAAAAM <3

Postkort fra Malaga

Hej Anne,

Glædelig påske!

Jeg tænkte, at det var på sin plads med et lille virtuelt postkost fra Malaga. Og det er åbenbart med virtuele postkost, præcis som det er med de fysiske – de ankommer først, når jeg er hjemme på dansk jord igen. Det til trods for, at jeg mindst én gang for meget har overværet veninder læse mine postkort, mens jeg forventningsfuldt har stirret dem i ansigtet og ventet på den store (og desværre ofte udeblivende) skraldlatter, der ville fylde rummet, når de fangede mine små feriepuns (som fx den kendte og elskede leg med ordene pind-is/penis).

Nå, men på trods af forsinkelse, skal det ud 😀 Og det bliver lige dele uprofessionel billedspam og en sludder for en sladder. Akkurat som vi kender postkortformatet bedst 😉
Here we go:

29943157_10155569641457689_1434911859_o
Kæreste Anne. Hermed et lille postkost fra Malaga, hvor jeg jo har ferieret 5/7 dele af uge 13. Vi har haft en virkelig dejlig tur, og vi har kun lavet lige præcis dét, vi havde lyst til – hvilket ofte har været at spise og drikke. Min far havde indlogeret os i en etværelses lejlighed – et modigt valg, da han jo rejste med et sæt pseudotvillinger med store egoer. Heldigvis er både min bror og jeg vokset rimelig pænt fra den værste kampalder, så fire kvadratmeter var mere end rigeligt 😉

29829691_10155569706162689_1140979660_oJeg er dog sikker på, at den tagterasse, vi havde adgang til, kan tilskrives en vis del af æren for vores ukomplicerede rommieskab. På den terasse solede vi og tog sene eftermiddagslure. OG så agerede den også arena for to benhårde morgentræninger. Jeg overvejer at dele vores to træningsprogrammer her på domænet. Så kan du prøve det og blære dig til næste motionsrunde på jobbet 😉

29830989_10155569632432689_1597857171_oDet her var desuden, hvad jeg kiggede på, mens jeg indtog dagens første føde. Solstråler. Det var nærmest magisk at blive mindet om, at solen stadig findes, og en del af mine billeder vidner da også om, at jeg primært havde øje for den. Bevis:
blomster

29993651_10155569628532689_738759743_o Okay – og så selvfølgelig mad. Solstråler og mad var mine primære motiver på turen. Som du måske har set på min instagram, photobombede min far dette suppebillede – og viste sit sande jeg.

uhyggeOg så brugte vi også en stor del af vores tur på at finde ud af, hvad det var, der foregik i gaderne. Hver eneste dag (og aften) mødte vi kæmpestore optog af folk i en temmelig spids hovedbeklædning, store kors og en kæmpestor udstilling af Jesus båret af ca. 200 mænd. Folk gik helt vildt meget op i det og de lokale købte billetter for at stå forrest til optogene. Det er selvfølgelig i anledning af påsken, men vi nåede aldrig at forstå de spidse hatte.. I nogle af de optog vi så, var hattene hvide… og det skabte nogle lidt uheldige assosiationer i vores hoveder. Nå, men vi brugte i hvert fald megen energi på både at spekulere over og undgå disse optog. Vi havde jo ofte travlt med at finde et nyt sted, hvor vi kunne indtage dagens næste øl/is/sangria/kaffe/you name it. Men torsdag aften – efter vores sidste nadver (lidt risky pun, men jeg går med den) valgte vi alligevel at give optoget en chance. Og min far og jeg blev rimelig hurtigt lidt fangirly i det – vi skulle i hvert fald helt op foran, have 400 billeder hver og klappede og hujede ivrigt, hver gang mændene løftede Jesus. Og det skete for os, to relativt ateistiske danskere, så forestil dig lige det niveau, hypen var oppe på blandt de lokale troende. Det var imponerende.

29893197_10155569628117689_1835134867_oNå, nu er det på tide at runde mit lille postkort af. Jeg skal i vaskekælderen. Jeg håber, at du har en dejlig påskeferie, og at vi skrives ved snart igen. Kyyys.

Jeg har fejlet + en lyfe-update

Hej Anne,

Lad os bare få det ubehagelige overstået med det samme. Jeg har nemlig kedelige nyheder: Jeg kom ikke på date. Det skyldtes desværre hverken kolde fødder eller nervøsitet over manglede motoriske kundskaber, men at en, der står mig meget nært, er blevet indlagt, fordi hun er meget syg. Jeg fik beskeden i onsdags, hvor daten skulle have stået, og i frygt for at sidde og græde ned i hovedretten valgte jeg at aflyse. Min date var heldigvis virkelig sød, empatisk og forstående – hvilket kun bekræfter mig i, at han er en, jeg gerne vil på date med en anden gang.

Den dårlige nyhed har også sat sig lidt på kreativiteten, og jeg har slet ikke kunnet finde på noget at skrive herinde. Jeg er dog nået frem til, at  jeg bare skal rive plasteret af og igang igen, så skriver indlæggene nok sig selv igen inde i hovedet, som de gjorde inden jeg blev ked af det. Så nu er jeg her altså igen! Juhuu 🙂

Jeg har derfor, som en blød opstart, besluttet mig for at fortælle dig om de ting, jeg har foretaget mig den forgangne uge. For selvom jeg har været ked af det og bekymret, har jeg haft en en dejlig og begivenhedsrig uge.

Jeg har blandt andet:
– Været til forårskoncert med DR’s pigekor i Holmens Kirke med min veninde Anna. Det var en virkelig dejlig og smuk oplevelse. Jeg tror dog godt, at pigerne er klar over, at deres publikum har en gennemsnitsalder på 114 og der derfor skal skrues godt op for volumen. Jeg blev nødt til at holde mig diskret for ørerne engang i mellem, fordi jeg var bange for at mine trommehinder ville eksplodere. De kan fandme ramme nogle høje toner, de damer.

koncert– Genfundet min kærlighed til Erann DD. Hvilket mine kollegaer hos BD i dag opdagede. Jeg troede jeg var safe – jeg havde in ear høretelefoner og mit “jeg hører bare lige lidt Drake“-ansigt på. Men da jo uheldigvis har fået blæst mine fimrehår i ørene til ukendelighed efter DR’s koncert, skruede jeg åbenbart så højt op, at min kollega Line kunne genkende den ikoniske fløjteintro til Still believing. Og selvom jeg et øjeblik følte, at de kiggede mig direkte ind i sjælen, er jeg nu meget glad for, at det er out there: Nina elsker Erann.

– Holdt fødselsdag/kaffemik for mig selv. Det ved du jo – for du var der. Nu var fejringen jo fra mig til mig, så jeg er måske lidt farvet- men hold kæft hvor var det hyggeligt! Pynten var, meget tydeligt, også fra mig til mig:

ninamik– Bagt 400 kager i anledning af min helt fantastiske kaffemik. Bl.a. den her frækkert fra Y-Anna. Der er flere, der er besvimet, når de har smagt den. Næsten.

29386873_10155536740662689_705920992274284544_o– Lavet en killer lipsync til Anastacias “Paid my dues” til en kollegiefest på Egmont. Du skulle se min lillebrors ansigt, da jeg fremførte den. Han var decideret imponeret – men det var altså også nærmest 1:1.

– Mødt et tinder-match til festen. Vi snakkede om, hvor dårlig jeg er til at svare og drak en halv øl sammen. Det må da næsten tælle som en tinderdate? Der var både presset stemning og bajer involveret. Så nåede jeg alligevel første delmål i min tinder-challenge. Tjatjing.

– Indset, at jeg skal gå mere ud. Jeg har de sidste mange weekender levet et vaskeægte mormorliv under min plaid på min sofa. Og det har været godt for sjælefreden og skønhedssøvnen, men virkelig skidt for ungdommelighedsfølelsen. Det skal være slut nu. Mere fest.

– Brugt halvdelen af søndagen på at finde pladser og navne til de 423 nye planter jeg fik i fødselsdagsgave til mit kaffemik. Indeklimaet har aldrig været bedre og vandebyrden større her på matriklen.

– Den anden halvdel af dagen brugte jeg på fosterstilling, bland selv slik og Asterix og Obelix  – Mission Cleopatra. Verdens. bedste. film. Den skal du virkelig love mig, at du (gen)ser. Den er helt genial (og ligger på Tv2 Play).

–  Fået taget outfitbillede af Jose. Jeg havde 0% lyst – jeg følte virkelig, at jeg kunne mærke min selvrespekt rulle med øjnene og forlade bygningen, da jeg sad der og posede. Men min kollega, Ditte, sagde, at jeg var ren Beverly Hills den dag, så jeg havde intet valg:

prof2

Det var vist det. Så er dét plaster revet af. Det er rart at være tilbage herinde, jeg elsker jo vores lille korrespondance. Nu vil jeg smutte i fitteren. Vi skrives ved, mulle 🙂

Min syge fødselsdag (hehe)

Hej Anne,

Da jeg for en god måneds tid siden startede i praktik hos BD, fortalte Simone , vores praktikmor, mig godt nok, at jeg nok skulle forvente at blive syg snart. Hun mente, at det er lidt ligesom med børn der starter i børnehave – der er så mange nye bakterier at vænne sig til, så man skal lige ned at ligge. Jeg var derfor godt forberedt på, at der lå sygdom og lurede om hjørnet…. men at den ville være så fræk at indfinde sig i min krop lige oveni min fødselsdag – dét havde jeg alligevel ikke regnet med.

Jeg har været både skuffet og bitter over situationen. Jeg havde sgu glædet mig til at fejre fødselsdag på arbejdet og hoppe rundt med flag i håret og være dagens helt på grund af medbragt fødselsdagskage. Du ved, rigtig bade i fødselsdagsopmærksomhed.
Men sådan skulle det ikke gå, for i tirsdags gjorde Hr. Snotnæse sin entré og vrængede mig skingert ind i øret: “Næææ, jeg synes, at det kunne være meget sjovere, hvis jeg flyttede ind i dit ansigt og ødelagde din evne til at ventilere nasalt”, og så tog han sin veninde Frk. Feber under armen og søgte midlertidig opholdstilladelse i min krop.

Min dag blev derfor en del anderledes, end jeg havde planlagt – men den har faktisk været rigtig, rigtig god. Jeg besluttede mig nemlig allerede fra morgenstunden for, at jeg, med hjælp fra mine best buds PanoZapp og Zym Elin, nok skulle vise Hr. Snotnæse, hvem har bukserne på i mit hus! (altså mig, ik?)

Og inden det kører af sporet, og jeg skriver videre på et, ellers udmærket, udkast til en børnebog, vil jeg fralægge mig brugen af personificering og fortælle dig om min fødselsdag, som det voksne menneske jeg trods alt (nu) er: 

7.45: vækkeuret ringer, og jeg indser hurtigt, at jeg ikke er kampklar til arbejde. Jeg giver Simone besked om problematikken, og jeg tror oprigtigt, at hun fælder en tåre på mine vegne. Fødselsdagssympati ❤️

10.30: Min ligeledes snottede far kommer på morgenmadsvisit. Vi hoster om kap, hyggesnakker og spiser chiagrød med alt godt fra Remas frugtafdeling ovenpå. Vi funderer over, hvad den mon ville smage af, hvis vi havde haft alle fem sanser til rådighed.

morgenmadSom du måske fornemmer, går jeg med en aspirerende madblogger i maven. Jeg har dog stadig lidt at lære på fotosiden – og min sult tillod mig ikke at bruge plantetricket i går.

12.00: Vi går en tur i den barske vinter, som jeg, med min eksemplariske opførsel det forgange år, har sørget for, at vi kunne nyde i dagens anledning. Jeg tror sammenlagt, at vi får gået 700 meter i stiv og snefyldt sidevind, inden vi igen er tilbage på min matrikel. På trods af den korte distance, når vi både en tur i Irma og et smut forbi den nærmeste blomsterhandler, hvor jeg forærer mig selv en meget passende fødselsdagsgave: bloggerplanten.

14.00: Min far har forladt festen, og jeg er nu overladt til mit eget selskab, indtil min mor får fri kl. 15.30 og overtager stafetten som sygepasser/føssefejrer. Tiden bruger jeg på at øve mine (pt. meget primitive) fotoevner, og bloggerplanten foreviges:
planteJeg poster dette billede med lige dele skam og stolthed. 

15.00:  Efter en times intens fotografering og fotoredigering er jeg endelig varm til dagens sværeste mission: fødselsdagsselfieen. En i forvejen svær disciplin, som bestemt ikke bliver nemmere af røde, blanke øjne og tyndslidt hud i næse/mundregionen. Heldigvis findes concealer, lyset i vindueskarmen er med mig og snapchat tilbyder endnu sit fantastiske englehudsfilter, så jeg når i mål:
Processed with VSCO with f2 preset

15.45: Mor-Lone gør sin entré, og glæden er stor. Jeg får en fødselsdagsgave og en stor fødselsdagskrammer.

17.15: Det ringer på min dør, og da jeg åbner den, bliver jeg mødt af et blomsterbud, som ønsker mig tillykke med fødselsdagen og overrækker mig den smukkeste buket, med det sødeste, sødeste kort fra min dejlige veninde Mette. Jeg græder lidt af glæde.
blomsterframutte

18.10: Jeg spiser middag med min mor. Jeg får et glas vin, og som jeg sidder der, føler jeg mig både rimelig rask og rimelig lykkelig.

20.30: Vi kravler ombord på min sofa, hvor vi begraver os under hver vores tæppe og ser hjemmevideo fra gamle dage❤️

22.45: Min mor kører mod Birkerød, og jeg runder dagen af med en sidste kop te og mit elskede youtube.

00.01: Min fødselsdag er slut, og jeg kan mærke, at jeg er glad helt ned i maven. Jeg er simpelthen så taknemmelig over, at jeg har fået sådan en dejlig fødselsdag, selvom jeg vågnede op med feber og  troede, at det hele var ødelagt. Det var det slet ikke – dagen blev bare en anelse mere afdæmpet, end jeg oprindelig havde planlagt 😋

I dag er jeg vågnet op uden feber, og hvis jeg nu skulle sætte procent på min raskhed (hvilket du jo ved, at jeg holder af at gøre), vil jeg sige, at jeg er 75% rask. De sidste 25% har jeg tænkt mig at køre ind med kagebagning og min morbrors fødselsdag i aften 🎈
Jeg håber, at du har en dejlig weekend, din skønne kvinde.
Stort møs (bare rolig, jeg smitter ikke længere
🙊)

Older posts