Vand i maccen og tåge i hjernen

Eremit-livet

Hej Anne,

Wow, det føles helt underligt at skrive. Jeg er næsten forundret over, at jeg kunne. Jeg har nemlig arbejdet mig langt væk fra hele vores lille blogkorrespondance den sidste måneds tid. Ret uventet faktisk, for jeg elskede den jo. Og det gør jeg stadig, men jeg har godt nok været i tvivl om, hvorvidt jeg havde lyst til at fortsætte og holde den lille baby i live.

Jeg ved ikke rigtigt hvorfor. Jeg tror bare, at jeg lige pludseligt fik en stor trang til at leve et eremitliv. Altså, ligesom eremitkrebsen, du ved. Som gemmer sig inde i sin lille krebseskal, så ingen kan se den, ingen kan nå den og ingen kan gøre den noget som helst. Dét har været mig. Min skal har bare været udgjort af at gå offline. Og det har været rart.

For at være ærlig har jeg ikke savnet bloggen. Nok mest af alt, fordi jeg ikke har haft noget at sige. Og fordi jeg tror, at det blev en stressfaktor for mig, at jeg inden min pause hele tiden følte, at jeg skulle finde på noget at sige. Helst noget godt. Ellers ville folk ikke komme herind. Folk ville miste interessen og jeg ville miste mine læsere. Og det er jo en bloggers værste mareridt, må man jo forstå.  Pludseligt blev blogindlæg lidt en pligt. En lektie, oveni de ægte lektier, arbejdet, vennerne, træningen og det hårdt prøvede datingliv. Og så lavede jeg en god gammel flip the table og gik.

Nu sidder jeg så her og forsøger at rejse bordet op igen, få samlet papirerne sammen og lagt dem i bunker og ja.. undskylde for og forklare min uhensigtsmæssige adfærd. Hehe. Ej. Så slemt er det ikke, og jeg er i tvivl om, om der er andre end min kære far og min bedstemor, som har bemærket mit fravær, men alligevel.. så forklarer jeg lige, ing?

Nå, men hvorom alting er. Jeg er ikke død, bloggen er ikke død og lysten til at skrive er (tilsyneladende) heller ikke død endnu. Og det var faktisk bare lige dét, jeg ville fortælle dig, Anne.

Kys <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vand i maccen og tåge i hjernen