UGENS ORD #4: Leverpostej

Ugens ord #5: Middagslur

Hej Anne,

I går eftermiddag, da jeg kom hjem fra gruppemøde, satte jeg mig ved tasterne, for at påbegynde indlægget om ugens ord. Jeg havde i løbet af dagen gået og tænkt på et ord, som jeg ville skrive om, og jeg var bare klar til at få eksekveret skrivningen!

… Lige indtil jeg ikke var det mere. Pludseligt blev tankerne mudrede og øjnene sved. Jeg var blevet ramt. Ramt af den der helt lede træthed, som kun forekommer om eftermiddagen. Og jeg havde intet valg. Jeg måtte kravle under dynen og tage mig en morfar. En halv time senere vågnede jeg igen med et helt nyt mod på livet. Jeg tænkte derfor, at jeg i denne uge blev nødt til at skrive om (og hylde):

Middagsluren

Ser du, Anne, jeg er nemlig selv en habil lurer, og jeg har praktiseret dagssøvn on and off i mere end 10 år nu. Dengang jeg gik i gymnasiet tog jeg en lur hver eneste dag. Det var det første jeg gjorde, når jeg kom hjem fra skole. Jeg fløj op på pigeværelset, smed mig i sengen og slog øjenene i. Det var ligegyldigt om jeg kun kunne nå at sove 10 minutter, inden jeg skulle på arbejde i smykkebutikken i Birkerød Hovedgade. Selv på de dage, lagde jeg mig på puden og spoonede min ekstradyne, indtil min mobil afspillede Beyoncés Irreplaceable og satte en stopper for skønhedssøvnen.

Den dag i dag er jeg stadig svært begejstret for konceptet, og jeg sover nok minimum middagslur to gange om ugen. Tiden er lidt mere knap, end den var dengang i teenageårene, og luren er derfor blevet den ultimative hverdagsluksus for mig.

Nogle dage kan jeg dårligt slæbe mig igennem dagen, hvis ikke jeg får en lille en på øjet om eftermiddagen, og jeg har tænkt lidt over, hvad det kan skyldes. Jeg tror, at det er fordi, jeg er helt absurd dårlig til at lave ingenting. Jeg laver altid noget. Sjælendt noget produktivt, men altid et eller andet. Googler hvor meget mælk, der blev solgt i 2011 (198 tusinde tons), hvad der sker, hvis man spiser for mange æbler (ondt i maven) eller hvad Akons største hit i 2006 var (smack that). Der er aldrig fred. Kun når jeg sover. Og derfor elsker jeg at sove. Og allerhelst om dagen. For mig føles luren om dagen nemlig som et aktivt valg, jeg har taget. Sådan lidt: Nu sover jeg, fordi jeg vil sove. Om natten føler jeg ofte, at det bare er noget jeg skal.. for nu er det ligesom nat, og valget er taget for mig. Det er bare lidt federe om dagen 😀

Jeg har altid skammet mig lidt over, at være sådan en, der tager middagslure. Især i det omfang jeg har gjort (og stadig gør) det. Jeg synes, at det er lidt dovent og jeg gad godt være bedre til at administrere min energi, så jeg ikke crasher om eftermiddagen. Men altså.. at fordele mine ressourcer over  mange vågne timer i træk, er åbenbart stadig for meget at forlange af mig. Og indtil jeg lykkes med dét (måske jeg skal lære at meditere?), holder jeg fast i, at en middagslur er et grande, grande, grande koncept (som Pivert ville have sagt det, may he rest in peace).

Okay.. Jeg indrømmer det gerne: det her er ikke mit stærkeste indlæg til dato. Og jeg er måske alene om, at føle så stærkt om middagsluren – men jeg er meget spændt på at høre, hvad du tænker, når du hører ordet? Er middagslure gode, noget skidt, fucking bomb, dovent eller noget helt 5. for dig, Anne?

Møs <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UGENS ORD #4: Leverpostej