DET GODE OG DET DÅRLIGE // 12

UGENS ORD #4: Leverpostej

17-årige Nina, der funderer over livets mening foran webcammet

Leverpostej

Hej Anne,

Puha.. Leverdrengen. En spise jeg sjælendt forholder mig til, og som jeg helt bestemt heller ikke havde gjort, hvis ikke vores lille leg her dikterede det. Det er som sådan ikke fordi, jeg ikke kan lide det – jeg kan lide alt, undtaget østers og blåost – jeg synes bare heller ikke, at det er lækkert. Det er for mig en fuldstændig ligegyldig spise. Omend en tur i mikroovnen og den rette topping kan gøre meget – dér kan vi godt blive enige.

Da jeg ikke har de vilde input til ordets konkrete betydning: pålæg lavet af leveren fra en lille grisbas, tillader jeg mig at kaste mig over den overførte betydning. For der har jeg nemlig lidt mere på hjerte.

For mig kan ordet leverpostej nemlig også bruges til at beskrive en livsstil. Eller en måde at leve sit liv på. Og for mig er det en vanestyret og bevidstløs levevis. Autopiloten klarer det meste og de vildeste udsving i følelsesregisteret foregår fredag aften, når ens y-sanger på helt unfair vis må forlade X-factor, fordi Sanne Salomonsen (formentlig) har taget en bane inden hun gik i studiet. Der er slet ikke noget galt i at leve (det jeg kalder) et leverpostej liv – men det er ikke noget, jeg ønsker.

I fredags var jeg i IKEA med min veninde Karoline, og da vi sad og kørte kanelsnurrer og læskedrik ad libitum i kæften faldt snakken på livet. Og fremtiden. Vores fremtid – og det der voksenliv. Vi snakkede om, at Vild Med Dans havde præmiere samme aften, et faktum som har spredt glæde i mange danske hjem – med god grund – The Antonelli Orchestra kan virkelig piske en stemning op. Men vi kom også til at snakke om, at vi ikke har lyst til at leve et liv, hvor et TV-program er ugens højdepunkt. Og hvor dansernes præstation bliver et gennemgående tema i alle samtaler ugen efter. Vi snakkede også om, om det mon er svært at undgå, den dag man bliver sat? Når man er bundet til hjemmet af sit huslån og børnene er flyttet hjemmefra. For det er jo trygt og rart. Og også virkelig hyggeligt på mange måder.

Jeg tror godt, at det kunne ske for mig. Men jeg vil gøre mig meget umage for at undgå leverpostejsfælden. Jeg drømmer nemlig om at leve et liv, hvor jeg er bevidst og hvor jeg ikke kører på autopilot. Hvor jeg har relationer, som får mig til at reflektere over ting, som ligger udover min egen hverdag og som udvider min horisont. Men som jeg skrev i mit indlæg om sundhed, kan jeg allerede nu mærke, hvordan jeg i travle perioder, får mindre kontakt til mine følelser og min bevidsthed – og jeg tror derfor, at jeg somme tider må være bevidst om at være bevidst.

En dag kommer jeg sikkert til at se Vild Med Dans (eller en pendant hertil, når TV2 løber tør for semikendte skiløbere, de kan sende på gulvet), men jeg håber inderligt, at jeg stadig gider at diskutere liv, død og leverpostej i stemmepausen.

P.s Rundtenom er også et ord i mit ærkekøbenhavnske ordforråd. Jeg udtaler det bare rundt’om. Men mon ikke, du også gør det? 

2 kommentarer

  • Hej Nina Kristine!
    Det er første gang jeg er på besøg her på din blog, og jeg bliver bare nødt til at give dig et kæmpe klap på skulderen for det her helt geniale påfund med ugens ord, og især denne med leverpostej. Wauw, det slog benene helt væk under mig! Mega fint skrevet og jeg har virkelig selv tænkt det samme mange gange, men aldrig sat ord på det. Nu vil jeg kalde det leverpostejsfølelsen. Lad os gøre noget ved det <3 Kæmpe virtuel krammer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nina Kristine

      Hej Mille,
      Tusind tak for din søde kommentar, den blev jeg virkelig, virkelig glad for 🙂 Og ja, lad os det! Jeg vil i hvert fald gøre mig umage. Stort kram tilbage 🙂 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DET GODE OG DET DÅRLIGE // 12