UGENS ORD #1: SUNDHED

Hej Anne,

Tillykke med din veloverståede DHL. OG tillykke med din tid – hvor er du sej. Men du ser edersparkemig også hurtig ud på de billeder, så jeg er ikke overrasket!

Siden du løb DHL er det jo gået hen og blevet onsdag, og dermed tid til at sætte gang i vores stafet – ugens ord. Og jeg kan lige så godt præsentere ordet med det samme. Jeg har valgt:

SUNDHED

“Argh really, Nina?” tænker du måske nu. Det er sgu for kedeligt. Og næsten lidt for oplagt. Du træner, we get it. Men sagen er bare den, Anne, at ordet har fyldt virkelig meget i mit hoved på det sidste. Jeg har vendt og drejet det, for at finde ud af, hvad det egentlig betyder for mig. Hvornår jeg føler mig sund.

Jeg har altid været meget optaget af sundhed. Engang tænkte jeg ofte ordet i forbindelse med fødevarer. Jeg gik meget op i sunde fødevarer. Gerne dem der var lave i kalorier, så jeg kunne tabe mig. Jeg var meget fokuseret på fysisk fremtoning og for mig var en meget slank krop lig med sundhed. Jeg ville være tynd – og jeg følte mig sund, når jeg tabte mig.

Sådan er det ikke mere. Meget langt fra faktisk. I dag ligger sundhed i langt højere grad i mit hoved.  Jeg tror faktisk, at jeg føler mig allersundest, når sundhed ikke er et ord, jeg skænker en tanke. Når jeg er i balance – og her mener jeg ikke “du kan både spise choko og spidskål – det handler om balance”-balance. Nej, jeg mener, når der er balance i mit hoved. Og nu stopper jeg med at skrive balance. Det er et irriterende ord.

Jeg tror, at grunden til, at ordet sundhed er begyndt at ræsonnere i mig igen, er, at jeg på det sidste har følt mig det modsatte – usund. Det er svært at forklare hvorfor, men jeg har følt mig lidt… forkert på den. Som om at jeg ikke har kunnet følge med. Der er sket så mange ting omkring mig – virkelig fede ting – men jeg har ikke nået rigtigt at opfatte det. Har du set den der film med Adam Sandler, hvor han får en fjernbetjening til sit liv og spoler over et stykke og pludseligt har han misset det hele? Det er lidt den følelse, jeg sidder med, når jeg ser tilbage på det sidste år. Jeg kan ikke skelne månederne fra hinanden – kun huske de store linjer. Det føles usundt, og jeg vil det sindssygt gerne til livs.

Jeg vil nemlig føle mig sund. Og jeg ved godt, hvordan det føles. Det er følelsen af ro i maven. Du ved, den der følelse, der spreder sig i kroppen, når man har taget en dyb indånding og langsomt puster ud igen. Når dén slags ro føles rimelig konstant i min mave, føler jeg mig sund.

Roen kommer i glimt, og jeg forsøger at blive opmærksom på, hvad der får den til at indtræffe. Jeg har lagt mærke til, at den bl.a. kommer, når jeg føler mig tryg. Og når jeg griner uhæmmet. Eller når jeg siger fra og står op for mig selv – som fx i sidste uge, hvor jeg stoppede en relation, som ikke var god for mig. Der følte jeg mig sund. Fordi jeg kunne kende mine egne grænser, respekterede dem og handlede på dem.

Opsummeret tror jeg, at jeg føler mig sundest, når jeg er umiddelbar i det jeg gør. Når mine følelser og værdier står helt klart for mig og jeg handler i overensstemmelse med dem. Og det er nok lidt det, jeg har manglet på det sidste: Klarhed over mine følelser, og hvordan jeg har det. Jeg har bare gjort. Tænkt over hvad jeg burde gøre – og så gjort det. Jeg har været så meget i mit hoved, at jeg har mistet forbindelsen til min krop. Og det er altså dér følelserne sidder, tror jeg. Alt hvad jeg har følt, har derfor været, hvad jeg har tænkt, at jeg følte.. If that makes sense..

Men nu vil jeg føle igen. Så jeg kan blive sund igen. Og jeg gør mig virkelig umage for at komme tilbage i kroppen, få ro på den og mærke efter. I sidste uge snakkede jeg med min far om, at jeg ikke længere kan mærke, hvordan jeg har det. At jeg bare kører på autopilot. Han spurgte mig, om jeg husker at trække vejret. Sådan rigtigt. Det måtte jeg svare nej til – så nu har jeg hængt posts its op i hele min lejlighed, der minder mig om, at jeg skal trække vejret dybt. Og det hjælper (du kan se et eksempel på sådan en seddel på billedet nedenfor – aesthetically pleasing, hva?)

Så.. for lige at binde en sløjfe.. Sundhed er for mig, når jeg har ro i kroppen. Når jeg er.. ustresset. Og i kontakt med mine følelser. Og selvfølgelig er god mad og motion ikke uvæsenligt, MEN hvis mit hovede ikke har det godt, så kan end ikke uendelige mængder kylle+broccoli og træning få mig til at føle mig sund.


Det blev en lang, lidt tung og måske lidt rodet smøre. Men det var altså de tanker ugens ord satte igang hos mig. Hvad tænker du om ordet sundhed, Anne? Hvornår føler du dig sund? Jeg glæder mig helt vildt til at læse dine tanker om det 😀 <3

INTRODUCING: UGENS ORD

Du og jeg, Anne <3 

Hej Anne,

Tak for en hyggelig eftermiddag i går. Det var dejligt at se dig igen. Og snakke med dig igen. Især om bloggen. Jeg elsker altså virkelig, at vi har det her sammen. Det føles som om, at vi er et lille tomandshold. Et tomandshold som måske har lidt problemer med taktikken på nuværende tidspunkt og som derfor ikke vinder så meget, men som kommer til hver træning og som gejler hinanden helt op i omklædningsrummet inden kamp. Præcis som vi gjorde i går. Bare med min sofa som setting og skriveblokader som kampens modstander.

Og vi fik da også en lille idé, som skal revolutionere frekvensen på indlæg herinde. Undskyld mig, mens jeg præsenterer konceptet for min bedstemor, Anne. Jeg ved, at du ved, hvad det hele går ud på, men vi skal lige have hele fanbasen med, så de forstår, hvad der foregår. Derfor:

Kære bedstemor, 

Anne og jeg sad i går og snakkede om, hvordan vi dog kunne få mere gang i skriveriet herinde. Jeg ved jo, at du tjekker hver morgen – og ofte må gå skuffet herfra og ty til en mere trofast blogger. Den kan jeg simpelthen ikke have siddende på mig.

Vi snakkede derfor om, hvad Søren vi kunne gøre og vi blev enige om, at vi gerne vil have mere korrespondance ind i vores blogs. Altså sådan så vi faktisk skriver og svarer hinanden på indlæg. For ligesom at udnytte konceptet mere, end vi har gjort indtil nu. Vi er dog vidt forskellige. Anne kan godt fx godt lide at skrive om kunst og museer, og jeg skriver mere om træning og dating. Vi kan derfor ikke bare sådan liiiige lægge os fast på et emne. Vi har derfor valgt, at vi hver uge vil skrive et indlæg som hedder: 

UGENS ORD

Det skal fungere som en slags stafet. Jeg vil i morgen præsentere det første ord. Ordet, som skal starte det hele. Jeg vil skrive om de tanker, som ordet sætter igang hos mig. Jeg vælger derfor et ord, som betyder noget for mig, og som ligger mig på sinde. Anne vil så svare mig på lørdag med sine tanker om ordet og så vil hun præsentere næste uges ord. Og det vil jeg så reflektere over og skrive om til om onsdagen, og torsdag vil jeg præsentere næste ord, så stafetten gives tilbage til Anne med et nyt ord. 

Jeg tror, at det bliver ret hyggeligt. Men nu må vi lige se, ik? Du får i hvert fald mere læsning til morgenkaffen – og det kan jo også et eller andet. 

Hils bedstefar. Jeg elsker jer.
Kys. 

Jeg er tilbage, Anne. Og jeg har allerede valgt ordet til i morgen, så du kan godt begynde at glæde dig. Nu vil jeg smøre mine hænder ind i kopattesalve og spise lidt frokost. Jeg har pudset vinduer i dag. Jeg er stolt, men mine hænder, syntes, at det var en rimelig nederen opgave.

Vi skrives ved i morgen <3

Det gode og det dårlige // 10

Hej Anne,

Glædelig søndag! Jeg håber, at du har en god én. Jeg selv havde planlagt at sove lige præcis så længe, som jeg kunne uden mit vækkeur. Min nabo havde planlagt at hamre på den væg, der er imellem hendes køkken og mit soveværelse. En slags konflikt i interesser kan man vel kalde det. Hendes interesse vandt, kan jeg fortælle dig.

Men der er jo, som bekendt, ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, for nu sidder jeg her. Lysvågen efter flere timers Safri Duo hammer-style og er klar til at sende et blogindlæg ud i æteren inden søndagen er gået (og jeg igen failer på min egen målsætning om et indlæg mindst hver søndag). Dét er sgu da meget fedt.

Min uge har overordnet været rigtig god. Jeg har lavet rigtig mange gode og glade ting, som jeg elsker. MEN den har også været krydret med lidt øv. Fx at jeg har fået klippet pandehår. Lol. Nå. Jeg uddyber på listen, så off we go:

DET GODE:

  • I mandags, da jeg stadig var ramt af the blues, kom min veninde, Karoline, på besøg. Vi drak kaffe i gården, gik tur, fik snakket om lyfe og spiste kage til aftensmad, mens vi sad på mit køkkenbord. Da vi sagde farvel sent om aftenen, var jeg glad og varm om hjertet. Hun er guld værd.
  • Tirsdag fortsatte i samme spor. Der var jeg nemlig ude at besøge mine bedsteforældre i deres kolonihave sammen med min mutti. Vi snakkede om, hvad der var engang, fremtiden og hvordan mennesker og mentaliteten er ændret, siden dengang min bedstemor var på min alder. Det her ved du godt, tror jeg, men jeg siger det lige igen: jeg eeeeelsker mine bedsteforældre.
  • Jeg har forstuvet røven. Det lyder jo umiddelbart nederen, men det skete, mens jeg kørte om kap med mit gudbarn på en rutchebane i Legejunglen i Køge. Hun vandt og jeg gik mærkeligt efter, men det var nu alligevel en ret god dag 😀
  • Det her er næsten for godt til at være sandt, Anne, og jeg havde aldrig troet, at jeg skulle skrive det her, men: det går fremad med min håndstand. Efter at have holde en måneds pause, fordi jeg simpelthen ikke turde vende på hovedet, med et hul i kæften, har jeg genoptaget min træning – og det går virkelig godt. Nu kan jeg stå i tre sekunder, tror jeg. Hvad siger du så?
  • Jeg har været ude at spise fint med Bloggers Delight i anledning af, at vi har fået nye kollegaer i kampagneteamet. Vi var på Spuntino på Vesterbro og jeg fik både Aperol og pizza. Og så sad jeg i en meget lykkelig sandwich mellem Ditte og Jose. Så bliver det næsten ikke bedre.
  • Jeg har spist kage hver dag. Jeg har nemlig opdaget den her opskrift, og mit liv bliver aldrig det samme igen. Seriøst, grøntsager, der smager af kage. Livet er altså godt.
  • Jeg har været sammen med to veninder fra min folkeskole. Vi boede på samme vej som børn og jeg vil tro, at jeg har brugt 80% af min barndom på at gynge med dem på legeren. Det var good times, og da vi var til folkeskolereunion for et par uger siden, opdagede vi, at det stadig er good times, når vi er samlet, så det har vi aftalt at gøre noget mere. Det synes jeg er vildt fedt.

DET DÅRLIGE:

  • Ja.. lad os bare få adresseret elefanten på domænet. Jeg har fået pandehår. Igen godt nok, men det er som om, at det bare slet ikke spiller for mig denne gang. Jeg vil da også gerne indrømme, at jeg handlede lidt i panik, da jeg bestilte tiden. De nye, søde, praktikanter og jeg havde været nede i gården for at lege ægte bloggere (se billedet) og tage outfit of the day, og jeg syntes simpelthen, at min pande lignede en landingsbane på alle billeder. Jeg ringede straks til frisøren for at skaffe min kæmpe pande et skjul, inden jeg fik fly i hovedet. Min pande fik fred senere samme eftermiddag og deeeet.. var en fejl.
  • Jeg var den type, man ikke orker at være, da vi var ude at spise med BD i torsdags. Jeg hørte mig selv spørge tjeneren “hvor kan man tage det bedste insta-billede herinde”  og råbe “I RØR IKKE DEN MAD, FØR JEG HAR TAGET BILLEDER!” af mine kollegaer. Sagen er bare den, at jeg har babysittet BD’s sociale medier, mens Alexander, som er virkelig dygtig til det, har været på ferie. Det har resulteret i mange små angstanfald og likeforårsaget stress de sidste to uger. Godt han kommer hjem i morgen.
  • Jeg har haft dateforårsaget nedtur. Jeg er træt af dating. Jeg har givet den hele armen i juli og august og nu er batteriet tomt. Jeg har været i bio, gået ture, drukket vin, spist is, glemt at svare på sms’er og selv sendt sms’er, som ikke har fået opmærksomhed. Det er fandme krævende, og nu overvejer jeg at slette tinder og bruge samme strategi som Nina 12 år og skrive en kæreste på ønskesedlen til jul. Ikke at jeg havde synderligt succes med det, men worth a try.

NÅ, det var alt for denne gang. Nu vil jeg finde ud af, hvem af mine venner der har årskort til Tivoli, så vi kan tage til hundens dag derinde. Der er det nemlig acceptabelt at spise candyfloss til frokost og hunde er ligeglade med, om du har grimt pandehår. Hvis det ikke er den perfekte prik over i’et på denne uge, så ved jeg snart ikke.

Møs <3

5 tips til godt humør

Billede af mig der er glad

Hej Anne,

Jeg beklager fraværet denne weekend. Jeg håber ikke, at du blev alt for nedslået, da du gik forgæves i søndags. Og igen i går.

Sagen er bare den, at jeg simpelthen blev ramt af et slemt og for mig ret uvant tilfælde af tungsind i weekenden. Jeg syntes simpelthen, at verden var så grå, kold og tarvelig – selvom intet ondt hændte mig. Det var mærkeligt og irriterende, men skyen er heldigvis begyndt at lette nu, så jeg tænkte, at jeg lige ville melde ud, at jeg altså ikke er blevet hverken kidnappet, kørt ned af 5C eller andet ulykkeligt. Jeg har bare været på en lille sviptur til efterårsdepriland.

I går udnyttede jeg, at jeg kun er deltidsansat hos BD og forlængede weekenden. Jeg holdt derfor søndag på en mandag og jeg dedikerede dagen til at vende min sindstilstand, så jeg igen kunne møde verden med et smil i stedet for den fuckfinger, jeg havde gået rundt med i lommen siden fredag. Det lykkedes – og i dag er jeg glad igen. Stadig lidt mere mat i sokkerne end vanligt, men dog glad og optimistisk.

Jeg tænkte derfor, at jeg ville dele mine tips med dig. Altså mine tips til, hvordan man kan (forsøge at) vende skuden, hvis man flirter med tanken om, at få syet nej-hatten permanent fast til skalpen. For det gider vi ikke.

Mine tips er selvklart baseret på personlige erfaringer – og de vil måske ikke være særlig effektfulde, hvis livet nu er sådan ægte tarveligt mod en. MEN hvis man nu, som jeg, bliver behandlet ganske ok af de højere magter, men man alligevel går rundt og mugger – så tror jeg altså, at mine fifs kan være bare lidt hjælpsomme.

Og hermed vil jeg gerne præsentere:

Mine fem bedste tips til vinderhumør:

1. Hør mere glad musik.
Ja. Det er seriøst mit første tip. Det er næsten for simpelt til at kalde det et tip, men det har altså gjort en kæmpe forskel for mig. Engang var jeg en retti Bon Iver-pige, som gerne cyklede i skole til “ I can’t maaaake you love meee”, mens jeg undrede mig over, hvorfor himmelen var så grå. Man kan vel nærmest sige, at dyrkede melankoli på hobbyplan, og jeg var indendørsmester i overtænkning. Jeg har sidenhen opdaget, at musik påvirker min sindstilstand helt vildt meget og jeg hører derfor i dag væsentligt mere Justin Bieber end Celine Dion (selvom hendes I’m alive, nu også kan et eller andet) og jeg har nu et markant højere grundhumør. (Bonus: den her nye single med Sam Smith er min favorit cykelsang lige pt – den blir man sgu glad i låget af).

2. Giv flere komplimenter.
Har din kollega en pæn t-shirt på? Fortæl ham det. Er din veninde det skønneste væsen, du kan komme i tanke om? Det skal hun vide. Eller har servicemedarbejderen i Silvan gjort din dag bedre, da hun gav dig kyndig rådgivning i rette valg af skruer? Let it out! Også til fremmede. Det skaber seriøst god energi og godt humør – også hos giveren.

3. Snak mere med fremmede.
Dette råd er lidt i forlængelse af ovenstående. Okay – hvis man nu er hamrende introvert, eller genert, er det her måske ikke noget, der vil gøre livet bedre.. MEN jeg har de seneste år øvet mig i at smalltalke mere med fremmede jeg møder, og det har gjort mig meget gladere og mere udadvendt. Det startede engang, da jeg datede en fyr, som altid spurgte kassemedarbejderen, om han eller hun havde haft en god dag, når vi var ude at handle. Jeg elskede, når han gjorde det og kassemedarbejderen blev næsten altid rigtig glad for spørgsmålet.  Efterfølgende besluttede jeg mig for, at jeg ville adoptere hans tilgang til fremmede mennesker – og meget hurtigt efter blev det ganske naturligt at snakke med fremmede. Og det gør mig glad hver eneste gang.

4. TRÆN!
Du er vist ikke i tvivl om, at jeg elsker min træning – men det er jo rent faktisk bevist, at træning udløser endorfiner, som gør én glad i låget, så der er altså noget om det. Jeg plejer at styrketræne, men i weekenden var jeg så sur og tvær, at jeg så mig sur på selv dét. Bare tanken om at løfte vægte gjorde mig rasende. I stedet tog jeg min iPhone under armen, satte et afsnit Klovn på på den og så powerwalkede jeg ellers derud af på løbebåndet. Mit mål var at blive ved, indtil afsnittet var slut. Og da rulleteksterne kørte, var jeg i markant bedre humør. Om det var træningen, eller tanken om, at mit liv aldrig bliver ligeså grelt som Franks ved jeg ikke. Men det virkede. Og det gør det hver gang.

5. Skriv en taknemmelighedsdagbog.
Okay, mit sidste råd er nok det råd, der har gjort en størst forskel for mig selv. Hver aften inden jeg skal sove, bruger jeg fem minutter på at tænke dagen igennem og udvælge fem ting, som jeg er taknemmelig for er sket. Det kan være, at et barn vinkede til mig på vej til arbejde, at der lige var nok mælk til min kop aftenkaffe, så jeg ikke behøvede løbe i Rema, at jeg har grinet meget på arbejdet, eller hængt ud med mine bedsteforældre. Ingenting er for store eller for små, det skal bare være noget, som har gjort din dag bedre. Jeg har skrevet taknemmelighedsdagbog on and off i tre år, og jeg tror virkelig, at det gør en forskel, at man afslutter dagen med at fokusere på ting, der har gjort en glad.

SÅ er vi ved vejs ende. Mine råd virker måske bedst på en lidt længere bane og kan måske ikke afhjælpe akut bæmund, men jeg er altså virkelig af den tro, at det kan betale sig at investere i nogle positive vaner, som gør glad på den lange bane – og der har ovenstående råd virket for mig.

Og HVIS NU, du sidder midt i en rigtig FML-dag og havde håbet på nogle mere hurtigtvirkende løsninger, får du hermed mine go-tos: kage, netshopping og denne hundevideo på Youtube. Selv tak. <3

Nu skal jeg edersparkemig være lækker!

Billede af mig, der forsøger at se hammerskøn ud for mit frontcam

Hej Anne,

FANTASTISK at have dig tilbage – og så endda i topform. Jeg nød dit indlæg meget, og går pt med tanken om at kopiere dit koncept med en solodate. Jeg tror godt, at jeg kunne bruge en sådan en. Eller.. jeg har egentlig mere end rigeligt af den slags, men de fleste foregår på sofaneseren hjemme i hulen med et øje på tv’et og det andet på mit instagram feed. Jeg giver altså ikke mig selv ret meget opmærksomhed, når jeg bare sådan hænger ud med mig selv. Så måske jeg skulle invitere mig selv på en date og så faktisk gøre mig lidt umage. Det er slet ikke en dårlig idé faktisk.

NÅ, to the point.. grunden til, at jeg tjekker ind i dag, er, at jeg vil fortælle dig, at min forfængelighed den seneste måned har været på steroider. Normalt vil jeg kategorisere mig selv som sådan medium forfængelig. Jeg børster hår hver morgen, svinger gerne mascarabørsten inden arbejde, og som jeg har nævnt tidligere, sprayer jeg en gang imellem et lag selvbruner i face – bare for at lægge en klædelig distance til den kridhvide teint, som mor og fars genpool havde at tilbyde, dengang jeg blev bagt i ’91.  Til gengæld går jeg 0% op i lækker makeup og mine outfits er, som du ved, altid valgt af komfort-Nina. Så jeg vil mene, at vi lander på noget, vi kan kalde et mellemstadie.

Den sidste måneds tid har jeg dog oplevet en stigende trang til at forbedre mit udseende. Og jeg ved ikke, om det er fordi jeg er begyndt at date igen, og jeg derfor har snoet hår om fingeren og sendt Bambiøjne, som om mit liv afhang af det – men jeg har i hvert fald hævet børneopsparingen og kastet alle mine penge efter disse to selvudnævnte mirakelmagere:

For 750 kr. forfængelighed på 20 kvadratcentimeter

Ja, Anne… Jeg har givet 250 kr. for en bøtte vingummier og jeg var ikke engang fuld, da jeg gjorde det. Jeg var ganske vist en smule sårbar i gerningsøjeblikket.  Jeg havde i ugerne op til investeringen fældet så meget, at jeg havde tilstrækkeligt med midler til at strikke en lun plaid af mit eget hår. Men et rødblond tæppe ville se dumt ud i min gråmelerede sofa, så jeg besluttede at tage affære. Og det kan da godt være, at det er lidt pebret, og at jeg kunne have fået væsentligt større mængder vingummikræs for pengene i Fætterguf, men de her sataner lover altså både at stille min sliktrang OG give mig Rapunzelhår – så jeg har #noregrets indtil nu.

“Men hvad gemmer der sig så i den blå æske, Nina?! ” tænker du nok nu – og det skal jeg fortælle dig. I den gemmer sig en lille øjenvippeserum, hvis effekt jeg forventer vil inkassere et par frierier. Den lover mig nemlig, at den, med et dagligt lag i vippekanten, vil give mig tykke, mørke og meterlange øjenvipper – og hvis der er noget, der er uimodståeligt, så er det da smukke, lange øjenvipper, er det ikke?! Det skal nok lokke en ægtemand i fælden.

Nu er min rejse mod et bedre liv blot lige startet – og jeg har kun spist vingummierne i to uger og fedtet øjenlågene ind i tryllecreme de sidste to aftener. Jeg kan derfor endnu ikke sige dig, om det bliver en måned med havregryn til aftensmad værd. MEN jeg tænker, at jeg holder dig opdateret. Og ganske som en ægte blogger ville gøre, har jeg taget FØR-billeder, så vi sammen kan sidde med linealen og måle efter om et par måneder.

Og hermed vil jeg gerne præsentere: Min nuværende hårpragt. Lang – ja, men fællende as fuck.


Ooooog: Min nuværende hårpragt øjen-edition
Øjebilledet.. min yndlingsdisciplin i arto-tiden. Nu en ualmindelig akavet fotosituation med et håbløst autofokus. 

Jeg tænker, at jeg opdaterer på projektet igen om en måneds tid – så det kan du lige så godt begynde at glæde dig til med det samme.

Nå, jeg smutter. Vi ses lækkerlas!