Det gode og det dårlige // 6

10 ting – i anledning af Nina-Nytåret


Hej Anne,

For to år siden sad jeg i min lejlighed på Nørrebro med et hjerte, som var ved at hamre ud af brystet på mig af forelskelse. Jeg havde mødt en, som jeg faktisk rigtig gerne ville være kærester med. Og skæbnen ville, at han havde det på samme måde med mig.

Præcis et år senere sad jeg igen i min lejlighed på Nørrebro. Denne gang dog bare med et hjerte, der var ved at hamre ud af brystet af frustration, sorg og vrede. Det var meget svært og slet ikke en sjov måde at slutte sommerferien på, men det var nødvendigt. Jeg var et virkelig dårligt sted forud for det brud.

Og nu sidder jeg her.. på toårsdagen for mit eks-forhold og årsdagen med mig selv. De to sidste år er min livssituation blevet vendt på hovedet præcis på denne tid af året, og det føles som om, at slut-juli har været en slags nytår for mig. Man kan regne i skoleår, regnskabsår, reelle år og nu også Nina-år.

I år er der dog ingen stor ændring, og jeg har hverken et forhold lurende om hjørnet, et brød i ovnen eller andet der kunne bringe mig tættere på idealtilstanden: villa, vovse og Christianiacykel.

MEN når nu det alligevel er årstid for, at min selvopfundne tidsregning går i nul, skal det markeres. Og det har jeg tænkt mig at gøre ved at se tilbage og lave en liste (but of course, nogle ting ændrer sig aldrig). Listen består af ti ting, som jeg har oplevet, erfaret eller haft optur over de forgangne to år og som har bragt mig til her, hvor jeg sidder lige præcis lige nu: i min gård, med solen i hovedet og en følelse i maven af, at livet bare er mofo nice. Hold fast, for nu bliver det følsomt.

1.
Jeg har erfaret, at jeg godt kunne få en kæreste. Det kan lyde lidt fladt, men jeg gik i mange år rundt med en reel tro på, at jeg var født med en defekt, som gjorde, at jeg aldrig skulle få glæden ved at ændre min civilstand på FB og trække likes i kærlighedens navn. Den oplevelse gav min ekskæreste mig dog – og det gav mig en eller anden mærkelig form af ro og tro på, at det nok skal ende lykkeligt det hele.

2.
Jeg har lært mine grænser at kende. Jeg har tidligere i mit liv været det, man kalder en god gammeldaws pleaser. Det har gjort, at jeg flere gange i mit liv er gået på kompromis med mine egne grænser, værdier og andre vigtigheder i håbet om, at jeg alt så nok skulle blive rigtig godt i enden. Det gjorde det ikke. Det blev fucking lort og det var slet ikke sjovt. Det var dyre lærepenge, men det har været en game changer på alle parametre i mit liv.

3.
I forlængelse af forrige punkt har jeg lært at min mavefornemmelse altid har ret. Den har aldrig svigtet, men jeg har været god til at svigte den. Nu har jeg lært at sige fra og give slip på ting, som ikke føles rigtigt – især ift. dating. Det var jeg virkelig, virkelig dårlig til tidligere. Nu er jeg måske blevet dét nogle (mest mig selv) vil kalde en anelse feisty og jeg finder mig ikke i noget – end ikke i chatten på instagram 😀

4.
Jeg har fået nogle nye og virkelig dejlige veninder på studiet. Deriblandt dig. Og det gør mig så glad i maven, når jeg møder folk, som gør det helt naturligt at udvide min vennekreds. Det havde jeg ret svært ved for to år siden.

5.
Jeg har fået en hobby. Min træning. I mange år trænede jeg kun for at ændre på min krop, men nu træner jeg, fordi jeg virkelig elsker det og jeg kan mærke, at min hjerne går dopaminamok. Det havde jeg aldrig troet skulle ske for mig. Og det har givet mig en helt ny respekt for min krop, så vi er gået fra at være frenemies til best buds.

6.
Jeg har datet derud af. Og selvom jeg ikke har mødt the Keld to my Hilda, har det stadig været skidesjovt og lærerigt… og også rimelig nederen til tider. Jeg arbejder pt. på et indlæg om det satans datingliv. Nu må vi se, om jeg kan formulere noget fornuftigt om det..

7.
Jeg er startet på et studie, som jeg synes er det fedeste i hele verden. Efter fire semestre på RUC havde jeg opgivet tanken om, at jeg ville finde the one uddannelsesmæssigt, men jeg elsker virkelig DMJX og kommunikationsuddannelsen. Det føles helt rigtigt. Det passer decideret som fod i handske, som min dansklærer i 10. klasse, Erik, ville have sagt det.

8.
Jeg har fået erhvervserfaring gennem min praktik og det har givet en endnu større faglig selvtillid og sikkerhed omkring, at jeg læser det helt rigtige fag.

9.
Jeg gør mit bedste for at være taknemmelig for alt jeg har og alt der sker for mig. Især for de allervigtigste ting: min elskede familie, mine venner, mit priviligerede danskerliv osv. men også over småting, som fx, at min visdomstand valgte at føkka up imens jeg alligevel skulle skrive opgave, der var SKAM on demand og jeg ikke gik glip af en masse i skolen. Det lyder dumt, men det hjælper. (Og ja.. jeg har også været megasur over den visdomstand og ville da klart hellere ha sippet Aperol på Bryggen, mens olieindsmurte hanløver praktiserede udspring for næsen af mig – men du forstår hvad jeg mener, ik?) 

10.
Dette er lidt i forlængelse af punkt 9, men overordnet set, er mit mindset fuldstændig ændret. I starten af mine tyvere var jeg sådan rimelig bekymret sådan rimelig meget hele tiden. Over hvad andre tænkte, hvad fremtiden bragte, om jeg var rask, om folk kunne lide mig, om jeg ville blive til noget. Og det lagde lidt en dæmper på livsglæden, kan du måske forestille dig. Nu bekymrer jeg mig sjælendt og tror oprigtigt på,  at livet vil mig det rigtig godt og at jeg er herre over rigtig mange ting i mit eget liv. Det er nok den største, vigtigste og bedste ændring, der er sket.

Så er vi ved vejs ende. Så nu er det ellers bare på med nytårshatten og råbe GOOOOODT NINA-NYYYTÅÅÅÅÅR <3

2 kommentarer

  • Camilla

    Du har så meget gået på Mantzius i 10. har du ikke? Blev helt nostalgisk da jeg læste om Erik 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nina Kristine

      HAHA! Jo, jeg har 😀 Gik vi der sammen? Han var altså en skøn fyr, ham Erik 😀 haha.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det gode og det dårlige // 6