Kære bedstefar

Det gode og det dårlige // 3

Hej Anne,

Først og fremmest vil jeg rose dig for dit nye design på din blog – you did good! Det er skidehyggeligt, at du nu sidder og smiler til mig ude i siden, når jeg læser dine kloge ord. Det spiller.

Jeg er forresten meget enig i dine refleksioner omkring dét at være ung og uambitiøs. Selvom jeg nu på ingen måde vil kalde dig det sidste. Men jeg tror, at det er vildt sundt og godt at give slip på forventningen om, at man hele tiden skal præstere og være den bedste – og så mener jeg virkelig, at man har knækket koden til det gode liv, hvis ens største ambition er at være glad. Så jeg er 100% med dig på den her – men det ved du jo godt.

Nå ja, men det er jo blevet søndag – og det betyder, at jeg skal liste gode og dårlige ting fra ugen op for dig. Jeg sidder lige nu med et øje på skærmen her og et på tv’et, hvor Danmark (forhåbentligt) smadrer Kroatien. Jeg er meget bitter over, at vores føring kun varede knapt et halvt minut, så jeg har lidt svært ved at se de gode ting lige nu.. Haha. Meeeeen bag fodboldtågen begynder et par gode ting at dæmre, så lad os bare få listet dem op (lige efter et billede af du og jeg, hihi): 

DET GODE: 

  • Jeg har hængt ud med DIG! Hehe. Og hold nu op det var hyggeligt – se selv, hvor glade vi er på billedet. Efter vores lille eftermiddag har jeg kunnet konkludere at dit selskab + bajer + landskamp på 13″ i Nørrebroparken udgør den helt perfekte tirsdag eftermiddag for mig.
  • Jeg har mødt min fætters bæbs. Omg. Det var stort. Og hun var lille. Sådan bittelille. Men virkelig sød. Og jeg skulle passe på, at jeg ikke vækkede hende i et bad af rørstrømske kærlighedstårer, da jeg stod med hovedet ind over hendes vugge og betragtede hendes lille perfekte ansigt. Ej men altså 😀
  • Jeg skal ikke på Roskilde Festival. Og dette er ikke skrevet med en ironisk bitterhed. Jeg er seriølle glad for, at det ikke er mig, der skal ligge i bajerdrop og fumle efter en varm dåsemakrel i et telt dækket i urinstøv. Jeg er ældgammel og godt tilfreds.
  • Jeg har verdens bedste praktiksted, som gav mig lov til at arbejde oppe fra sommerhuset i Rørvig torsdag og fredag. Jeg fik derfor to ekstra dage med bambi i haven, sand mellem tæerne og dårlig dækning. Min mor skabte desuden de optimale betingelser for at jeg kunne gro en dunk, som jeg er sikker på vil gå godt til min stribede bikini. Alt i alt perf.
  • Jeg har købt mig et par fodboldstøvler på et loppemarked. De er ganske vist 3,5 størrelser for store, men de kostede kun 75 kr. og nu er jeg klar til at ofre mine tilbageværende ledbånd på en kunststofbane i Valby, når jeg skal træne amerikansk fodbold til august. (ej 7, 9, 13 plz lad mig beholde mine ledbånd).
  • Jeg spiser lige nu en hammergo is, som jeg selv har lavet. Den er ret fitnessagtig og vildt nem at lave, og jeg har planer om at dele opskriften med dig en af de kommende dage.
  • Jeg er begyndt at spille Tinder igen, når jeg skal sove. Faktisk spiller jeg med sådan en indlevelse, at jeg ikke opdager, at mine fingre sover, før det er for sent. Det swipe-forårsagede karpaltunnelsyndrom betyder, at jeg mister grebet om mobillos, som ender lige nede i mit fedtede godnatfjæs. I sådanne situationer er jeg meget taknemmelig over, at mine matches ikke kan se deres potentielle lovagurl, som hun ligger der bulet og forskrækket.
  • Okay, jeg kunne blive ved, kan jeg mærke. Jeg har endda også en masse billeder, jeg har lyst til at vise dig. Men jeg tror, at jeg tømmer kamerarullen i et andet indlæg snart.

Nu skal vi ha nejhatten på, så hermed:

DET DÅRLIGE: 

  • Hmmmm… Vi har sagt farvel til 2/4 af praktikantholdet hos Bloggers Delight i sidste uge. Det var lidt vemodigt. Men vi fik kage, så det hjalp lidt.
  • Jeg ligner en 4-årig, der har fået lov til at vælge sit eget outfit på vores afskedsbillede. Et afskedsbillede, som røg på Bloggers Delights Instagram (billedbevis nedenfor). Prikker med prikker har bare aldrig været godt udenfor legepladsen. Sagen var bare den, at det altså er mine bedste gå-sko og jeg skulle med toget mod sommerlandet en time senere. Men hvis jeg havde vidst, at jeg skulle postes for et så stort publikum, havde jeg nok været villig til at smide en vabel i puljen for at se bare lidt mere fash ud. Og så havde jeg nok også taget lidt mascara på… men ellers, godt billede, ing?
  • Kroatien udlignede ca. 1. sekund efter DK havde scoret i dagens kamp. Jeg var dybt skuffet og mutters alene, så jeg havde ingen at reagere med. Derfor må det lige komme med her.

Nå, nu må jeg altså tilbage til kampen. Der er kun 20 minutter tilbage. Jeg beklager, hvis indlægget her er lidt over det hele og fyldt med fejl. Jeg gjorde mit bedste. Hehe.

Vi skrives ved snart. Kys <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære bedstefar