Det gode og det dårlige // 7

Hej Anne,

Så blev det søndag igen (er jeg ret sikker på.. sommerferiehjerne, du ved). Jeg synes, at tiden går så voldsomt hurtigt og det føles som om, at jeg sidder og skriver de her Det gode og det dårlige-indlæg hveranden dag – hvilket bloggen måske også afspejler lidt for tiden 😉 Jeg er gået lidt på ferie, men jeg forsøger altså stadig at udtænke indlæg jeg kan spamme dig med 😀

Nå, men hvorom alting er – uge 30 er ved vejs ende og betyder, at vi igen skal til det. Det har været en dejlig uge, men du ved, at jeg bedst kan udtrykke mig i punktform, så lad os bare komme til det 😀

Det gode: 

  • Jeg er i bedring og har ikke ondt mere. Det er nok ugens største optur – primært fordi det har tilladt mig at lave sjove ting igen.
  • Jeg har set en masse af mine venner i denne uge – og dét er altså noget, som giver point på plus-kontoen, kan jeg sige dig. Jeg har været på Ofelia Beach med Karoline, spist is på Bryggen med Anna, gået København tynd ved solnedgang med Lasse (billede), flygtet fra truende skyer i går med Amalie, set Evan den Almægtige med Mathias og badet på Bryggen med først Jose og senere min elskede bror. Bingo!
  • Jeg er kommet igang med min træning igen og ahmagawd det har været fedt og helt enormt tiltrængt. Min dag bliver altså bare lige 50% bedre, hvis jeg får klemt en træning ind.
  • Jeg har købt en af Københavns allersidste blæsere og det føles som om, at jeg har fanget den mest sjældne og eftertragtede Pokémon – den er en milliard værd. Havde det meget My precious-agtigt, da jeg cyklede hjem med den fra Nørrebro Bycenter og skulede ondt til alle, der bare så meget som kiggede på den. Du ska æk prøve på noget, fister!
  • Jeg har fået en lillebitte tanline efter et par dage i solen. Det føles helt mærkeligt ikke at gå rundt med en forloren tan for en gangs skyld. Okay tan og tan – jeg er jo stadig bare mit solforskrækkede gamle jeg, som har smurt mig helt overdrevet ind i solcreme, men stadig – man kan se, at jeg har været udenfor hulen og det gør mig glad.
  • Jeg har set EM i amerikansk fodbold. Jeg havde det rimelig vildt over VM i fodbold og var mildest talt i oprør, da det sluttede (og så med sådan et elendigt resultat!), så jeg kan godt love dig for, at der blev danset en sejrs-macarena i køkkenet, da jeg fandt ud af, at jeg kunne streame EM-kampene i verdens fedeste sport lige her.
  • Jeg kan drikke kaffe igen. Den behøver vist ingen uddybning.
  • Jeg er startet forfra på Tinder. Så nu er der lagt i ovnen til en frisk omgang swipe-forårsaget karpatunnel og akavede kaffedates – YAY.
  • Jeg fik en kommentar på mit sidste indlæg! Det gør mig simpelthen så glad når det sker 😀

Det dårlige: 

  • Jeg har stadig et stort hul i tandkødet, der hvor min visdomstand sad engang. Det er ikke rart og det ligner virkelig et sted, man ikke må gå hen uden en voksen. Det gør ikke ondt, men det besværliggør unægteligt mine spisesituationer lidt. Uden at sige for meget, kan jeg afsløre at blomkålsris ikke lige er sagen, og at jeg er meget taknemmelig for den skyllesprøjte jeg har fået af min tandlæge.
  • Jeg er blevet en slapsvans i fitness. Det gør ondt. Mest på mit ego.
  • Er det bare mig, eller er det 400 gange sværere at holde sin lejlighed ren om sommeren? Det er en ren Sisyfos-situation. Det kan selvfølgelig skyldes, at mine Birkenstock fungerer som udendørssko, når jeg er udenfor og sutsko, når jeg er hjemme.. men stadig!

Alt i alt: vinderuge. Jeg er glad. Det håber jeg også, at du er, min søde veninde. Vi skrives snart <3

10 ting – i anledning af Nina-Nytåret


Hej Anne,

For to år siden sad jeg i min lejlighed på Nørrebro med et hjerte, som var ved at hamre ud af brystet på mig af forelskelse. Jeg havde mødt en, som jeg faktisk rigtig gerne ville være kærester med. Og skæbnen ville, at han havde det på samme måde med mig.

Præcis et år senere sad jeg igen i min lejlighed på Nørrebro. Denne gang dog bare med et hjerte, der var ved at hamre ud af brystet af frustration, sorg og vrede. Det var meget svært og slet ikke en sjov måde at slutte sommerferien på, men det var nødvendigt. Jeg var et virkelig dårligt sted forud for det brud.

Og nu sidder jeg her.. på toårsdagen for mit eks-forhold og årsdagen med mig selv. De to sidste år er min livssituation blevet vendt på hovedet præcis på denne tid af året, og det føles som om, at slut-juli har været en slags nytår for mig. Man kan regne i skoleår, regnskabsår, reelle år og nu også Nina-år.

I år er der dog ingen stor ændring, og jeg har hverken et forhold lurende om hjørnet, et brød i ovnen eller andet der kunne bringe mig tættere på idealtilstanden: villa, vovse og Christianiacykel.

MEN når nu det alligevel er årstid for, at min selvopfundne tidsregning går i nul, skal det markeres. Og det har jeg tænkt mig at gøre ved at se tilbage og lave en liste (but of course, nogle ting ændrer sig aldrig). Listen består af ti ting, som jeg har oplevet, erfaret eller haft optur over de forgangne to år og som har bragt mig til her, hvor jeg sidder lige præcis lige nu: i min gård, med solen i hovedet og en følelse i maven af, at livet bare er mofo nice. Hold fast, for nu bliver det følsomt.

1.
Jeg har erfaret, at jeg godt kunne få en kæreste. Det kan lyde lidt fladt, men jeg gik i mange år rundt med en reel tro på, at jeg var født med en defekt, som gjorde, at jeg aldrig skulle få glæden ved at ændre min civilstand på FB og trække likes i kærlighedens navn. Den oplevelse gav min ekskæreste mig dog – og det gav mig en eller anden mærkelig form af ro og tro på, at det nok skal ende lykkeligt det hele.

2.
Jeg har lært mine grænser at kende. Jeg har tidligere i mit liv været det, man kalder en god gammeldaws pleaser. Det har gjort, at jeg flere gange i mit liv er gået på kompromis med mine egne grænser, værdier og andre vigtigheder i håbet om, at jeg alt så nok skulle blive rigtig godt i enden. Det gjorde det ikke. Det blev fucking lort og det var slet ikke sjovt. Det var dyre lærepenge, men det har været en game changer på alle parametre i mit liv.

3.
I forlængelse af forrige punkt har jeg lært at min mavefornemmelse altid har ret. Den har aldrig svigtet, men jeg har været god til at svigte den. Nu har jeg lært at sige fra og give slip på ting, som ikke føles rigtigt – især ift. dating. Det var jeg virkelig, virkelig dårlig til tidligere. Nu er jeg måske blevet dét nogle (mest mig selv) vil kalde en anelse feisty og jeg finder mig ikke i noget – end ikke i chatten på instagram 😀

4.
Jeg har fået nogle nye og virkelig dejlige veninder på studiet. Deriblandt dig. Og det gør mig så glad i maven, når jeg møder folk, som gør det helt naturligt at udvide min vennekreds. Det havde jeg ret svært ved for to år siden.

5.
Jeg har fået en hobby. Min træning. I mange år trænede jeg kun for at ændre på min krop, men nu træner jeg, fordi jeg virkelig elsker det og jeg kan mærke, at min hjerne går dopaminamok. Det havde jeg aldrig troet skulle ske for mig. Og det har givet mig en helt ny respekt for min krop, så vi er gået fra at være frenemies til best buds.

6.
Jeg har datet derud af. Og selvom jeg ikke har mødt the Keld to my Hilda, har det stadig været skidesjovt og lærerigt… og også rimelig nederen til tider. Jeg arbejder pt. på et indlæg om det satans datingliv. Nu må vi se, om jeg kan formulere noget fornuftigt om det..

7.
Jeg er startet på et studie, som jeg synes er det fedeste i hele verden. Efter fire semestre på RUC havde jeg opgivet tanken om, at jeg ville finde the one uddannelsesmæssigt, men jeg elsker virkelig DMJX og kommunikationsuddannelsen. Det føles helt rigtigt. Det passer decideret som fod i handske, som min dansklærer i 10. klasse, Erik, ville have sagt det.

8.
Jeg har fået erhvervserfaring gennem min praktik og det har givet en endnu større faglig selvtillid og sikkerhed omkring, at jeg læser det helt rigtige fag.

9.
Jeg gør mit bedste for at være taknemmelig for alt jeg har og alt der sker for mig. Især for de allervigtigste ting: min elskede familie, mine venner, mit priviligerede danskerliv osv. men også over småting, som fx, at min visdomstand valgte at føkka up imens jeg alligevel skulle skrive opgave, der var SKAM on demand og jeg ikke gik glip af en masse i skolen. Det lyder dumt, men det hjælper. (Og ja.. jeg har også været megasur over den visdomstand og ville da klart hellere ha sippet Aperol på Bryggen, mens olieindsmurte hanløver praktiserede udspring for næsen af mig – men du forstår hvad jeg mener, ik?) 

10.
Dette er lidt i forlængelse af punkt 9, men overordnet set, er mit mindset fuldstændig ændret. I starten af mine tyvere var jeg sådan rimelig bekymret sådan rimelig meget hele tiden. Over hvad andre tænkte, hvad fremtiden bragte, om jeg var rask, om folk kunne lide mig, om jeg ville blive til noget. Og det lagde lidt en dæmper på livsglæden, kan du måske forestille dig. Nu bekymrer jeg mig sjælendt og tror oprigtigt på,  at livet vil mig det rigtig godt og at jeg er herre over rigtig mange ting i mit eget liv. Det er nok den største, vigtigste og bedste ændring, der er sket.

Så er vi ved vejs ende. Så nu er det ellers bare på med nytårshatten og råbe GOOOOODT NINA-NYYYTÅÅÅÅÅR <3

Det gode og det dårlige // 6

Skibet er ladet med fagbøger og bæmund

Hej Anne,

Jeg tjekker bare ind for at fortælle dig, at det er gået ned ad bakke med min tand. Stejlt ned ad bakke faktisk. Jeg fik den opereret ud torsdag formiddag med en bedøvelse, der svigtede.

Nu sidder jeg så fire dag efter  med et gabende hul, hvor kilden til mine gode karakterer engang sad (ej… jeg synes ikke engang selv den var go). Hullet nægter simpelthen at vokse sammen og jeg har derfor formentlig fået noget der hedder “dry socket”,  hvor kæbeknogle og nerver er blottet. Det er nederen og jeg skal til tandlægen om fire timer.

Min kæbeknogle startede sit stripshow i går eftermiddag, og jeg var derfor 0% in the mood til at skrive ugens “det gode og det dårlige”. Derfor er jeg her nu – for jeg vil forsøge at få skrevet det ned hver uge. A promise is a promise. Også med et krater i kinden.

Jeg vil dog lige advare om, at jeg ikke har oplevet synderligt i den forgangne uge, da jeg primært har ligget i hhv. tandlægestol og min seng. Men altså… Det kan vel også noget. Jeg prøver i hvert fald at få vredet lidt ud af ugen, og vi starter med:

DET GODE: 

  • Jeg har hængt ud med min søde far, som kom på besøg tirsdag til torsdag. Han sov på min sovesofa og det var så hyggeligt at have besøg.
  • Jeg blev vurderet til at være under 18 af en læge, som syntes, at jeg skulle gå til børnetandlægen med min tand. Øjencremen virker – wuwuwuw! 😉
  • Jeg har bidraget til personlige successer på cykelstien! Jeg cyklede nemlig selv hjem efter min operation i torsdags og aldrig er det gået langsommere. Jeg stod bogstaveligtalt stille i luften et par gange på turen. Det medførte, at jeg lod de 9/10, som normalt aldrig får lov til at overhale mig, få den lille succes. Selv tak, gutter <3
  • Blandingen af hamsterkind og at være ny-opereret gjorde det nemmere end nogensinde at blive hjemme i hulen. Og her er vitterligt intet at lave. Det blev derfor en direkte festlig overspringshandling at skrive på min praktikrapport – bare ligesom for, at der skete noget andet end tv og søvn. Nu er den færdig, afleveret og ude af verden. Det er da meget fedt.
  • Der var Skyr på tilbud i Netto i sidste uge. Jeg havde egentlig lovet mig selv, at jeg ville forsøge at holde mig over 2009-standarden i dette format – men når man kun kan indtage flydende føde og har lagt 5700 kr. af sit SU-budget hos en tandlæge indenfor én uge  – bliver sådan et faktum pludseligt en ægte optur.
  • Jeg er blevet en sindssyg crossfitter! I hvert fald i hovedet. For når jeg ikke selv har kunnet træne, har jeg set andre gøre det. Jeg har derfor støvsuget Netflix for dokumentarer om træning, og FUCK hvor er de seje de atleter i filmene. Find dem her og her.
  • DR har lagt alle sæsoner af SKAM op igen. Det faktum, tænker jeg, gør os alle sammen lidt gladere.
  • Min mor har igen i denne uge bevist, at hun er verdens bedste mor. Hendes omsorg virker seriøst som den bedste smertestillende.

Det dårlige: 

  • Jeg savner min træning så meget, at jeg har været tæt på at græde flere gange.
  • Fredag aften følte jeg mig frisk nok til at gå en tur med Rebekka. Inden jeg gik spejlede jeg lige mit make-up frie ansigt og blev enig med mig selv om, at jeg da så meget godt ud.  Dét kunne jeg godt være bekendt. Da jeg mødte Rebekka konkluderede Rebekka, at man godt kunne se, at jeg havde været lidt igennem. Hun kaldte mig ikke grim direkte, men jeg taler altså flydende “mellem linjerne” og den var ikke til at tage fejl af.
  • Jeg er alvorligt træt af flydende kost. Og antibiotika. Og min sofa og mit tv.

Nå… jeg smutter. Jeg har en masse SKAM, jeg skal have set. Dagens KPI er, at jeg skal nå igennem anden sæson.
Vi seeees <3

Lige en lille opdatering:

Kl. er nu 14.54 og jeg er hjemme fra tandlægen. Det var falsk alarm og altså ingen dry socket til mig.
Jeg har det sådan her lige nu:

Det gode og det dårlige // 5

Snydebillede fra en dag før jeg blev et hamster

Hej Anne,

Først vil jeg gerne sige tak for tålmodigheden i går. Den sætter jeg pris på.  Dernæst vil jeg gerne fortælle dig, at det der med at have en hævet kind er lige dele underholdende og super skrækindgydende. I de øjeblikke, hvor jeg troede på, at tilstanden var midlertidig, kunne jeg næsten ikke få nok af at se mig selv i spejlet og tage billeder af mit kæmpeface, som jeg sendte til mine venner (både for at underholde, men også for at inkassere hårdt tiltrængt ynk). Men når tvivlen om, hvorvidt denne kindstørrelse ville ende med at blive permanent og at jeg potentielt skulle have nyt profilbillede på tinder, i et kort sekund indfandt sig, lå jeg i og rokkede i fosterstilling i min seng. Og ringede til min mor og sagde “HJÆÆÆLP MIG MOOOOAR”. Min søde – og ualmindeligt tålmodige – mor bad mig om at ligne hende bare en smule på dette punkt og væbne mig med tålmodighed. Antibiotikaen skulle jo lige have lov at virke.

Og ganske som min mutti forudså, vågnede jeg i morges til bedring. Jeg kan ikke løbe fra, at jeg stadig ligner en hund, der har haft uheldigt stor succes med en hvepsejagt, men smerterne er mindre. Og feberen er nogenlunde væk. WUW.

Nå, men når nu jeg har det lidt bedre, tænkte jeg, at jeg ville tjekke ind og levere den omgang “det gode og det dårlige”, som du blev snydt for i går. Jeg håber, at jeg kan huske noget af det gode, og at det ikke bare ender i en omgang ynkesuppe… vi får se.

DET GODE: 

  • Ved ik. Jeg har jo været pissesyg. Eeeeej hehehehehe.
  • Jeg har fået hængt retti meget ud med min dejlige mor. Først over en kop kaffe og en sludder i mandags og sidenhen til uendelige mængder omsorg, forkælelse og aen på kinden (den raske af dem). Det har virkelig været dejligt og jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden den dame.
  • Jeg har fået sommerferie – og det er dejligt. Jeg har ingen rejseplaner, så den kommer bare til at byde på afslapning, badning, træning og måske en lille drinkz.
  • Jeg har jo taget mit livs første strict chinup. Og det er jeg faktisk helt overdrevet stolt af, især fordi, jeg ikke har trænet det i laaange tider. Og jeg føler altså, at jeg er en tung dame, så jeg må være blevet stærk.
  • Jeg har set min megaseje kusine, Freja, spille koncert til Copenhagen Jazz Festival. Hun spillede i torsdags på Studenterhuset og hun er bare så mega, mega dygtig og sej. Jeg blev ret rørt, da jeg sad der, for hun har bare drømt om det her lige siden vi var børn. Og selvom det da var lidt irri, at hun hellere ville spille klaver end gynge, da vi var børn, så giver det mening nu – og jeg tilgiver hende 😉 Du kan forresten høre hende musik her.
  • Jeg drak mig en ordentlig kæp i øret i fredags. Det er egentlig ikke særlig optursagtigt, men jeg tror på en måde, at det var godt. Jeg skal jo holde mig igang ik? Så jeg kan snakke med.
  • Jeg var i IKEA med min veninde, Anna i lørdags inden tandhelvedet brød løs. Primært for at spise. Og  jeg nåede heldigvis at få taget for mig af deres kulinariske tilbud derude. Jeg tror næsten, at det er mig, der holder hjulene kørende i den biks. Hvorfor smager svensk mad serveret på bakke bare bedre?
  • Jeg har levet af is og blødt brød. Min elendige tandstatus har nemlig sat en helt naturlig begrænsning for, hvor mange grove grøntsager, jeg har kunnet indtage = ca. 0. Jeg har derfor over weekenden ernæret mig på sodavandsis og boller med smør. What a time to be alive <3
  • Jeg ser dig i morgen 😀 Og det glæder jeg mig til.

DET DÅRLIGE:

  • Jeg har været på arbejde hos BD i halvanden ugen uden Jose. Det har været meget hårdt for mig, da vi på kontoret lidt går for at være en package deal. Det er meget uvant for mig at udøve armkrog i det omfang vi har gjort det, men man vænner sig sgu til det. Så det har været lidt tomt <3
  • Jeg er på antibiotika. Jeg hader det lårt og vil virkelig ikke tage det, medmindre det er yderst nødvendigt. Det var det desværre denne gang.
  • Jeg er, qua ovenstående, blevet tvunget i alko-rehab. Den ene pille jeg tager, fungerer nemlig ligesom antabus. Lige oveni min ferie – det er klart. Så meget for at være tilbage til ungdommen 😉
  • VM er slut. Og Kroatien tabte finalen. Jeg siger ikke, at jeg græd, da Frankring kom foran 4-1… men jeg siger heller ikke, at jeg ikke gjorde. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg pludseligt holdt så brændende med Kroatien – måske fordi jeg på mine interrails i 2013 og 2014 fandt ud af, at is er skidebilligt indenfor deres landegrænse.. Jeg er ikke sikker, men jeg var i hvert fald svært utilfreds.

Nå.. der var da lidt der ikke havde med min tand at gøre. Nu vil jeg hoppe i bøgerne igen – jeg har en praktikrapport, der skal skrives 🙂 Vi ses i morgen <3

down for maintenance

Hej Anne,

Dette er bare en lille servicemeddelelse. Du sidder sikkert derhjemme og trykker refresh i ét væk i håbet om, at ugens “det gode og det dårlige” kommer op. Men her må jeg desværre skuffe dig. Jeg ligger nemlig med et dunkende hamsteransigt og har det retti skidt. Jeg har fået infektion i en visdomstand, som var på vej ud. And it ain’t pretty.

Derfor er der en lille delay på denne uge. Men jeg har ikke glemt dig. Hihi.

God bedring til mig og knus og kram (med min højre side) til dig.

 

 

Older posts