Det gode og det dårlige // 2

Kære bedstefar

Hej Anne,

I dag vil jeg dele noget meget personligt med dig. Det er et brev, jeg har skrevet til min bedstefar, som er syg med demens. Han har været det i snart ti år, og demensen har langsomt men sikkert taget mere og mere af ham og gjort ham mere og mere syg.

Demens er en langsom og svær proces, hvor et menneske, man elsker, forsvinder fra en, mens de er her endnu. Netop dét synes jeg gør processen helt enormt svær. For sorgprocessen starter, mens personen står lige ved siden af dig. Jeg selv har grædt mange tårer over min bedstefars sygdom, men det har været svært at forklare, hvorfor jeg var så ked af det “for han er her jo endnu” som folk ofte trøster mig med. Og ja, det er han og det elsker jeg, men han er ikke den bedstefar, jeg kendte engang.

Det er et meget svært emne at skrive om, synes jeg, og det er helt vildt personligt. Men jeg synes, at det er vigtigt at snakke om. For det er en usynlig sygdom, som er så helt vildt svær at forstå, hvis man ikke har haft den inde på livet selv. Og det er en sygdom, som nok især rammer de pårørende.

Det her brev er derfor også en kærlighedserklæring til min bedstemor – den allerstærkeste jeg kender. Hun har i ti år set, hvordan hendes mand langsomt er forsvundet fra hende. I de ti år har hun fyldt hans liv med struktur og kærlighed, så han har haft de allerbedste betingelser for et godt liv med sin sygdom. Og min bedstefar har været glad og haft det godt.
Jeg er dog ikke i tvivl om, at de sidste ti år har været meget hårde for min elskede bedstemor. Og jeg synes, at hun fortjener så meget respekt og beundring for den måde, hun har håndteret sygdommen på. Hun har gjort min bedstefars liv med demens til et dejligt liv – og det har krævet en enorm styrke.

Det virker måske lidt mærkeligt, at jeg deler det her brev med dig. Jeg kunne jo bare læse det højt for min bedstefar. Men jeg vil gerne have, at du og andre også kan læse det. For jeg synes, at vi snakker alt for lidt om, hvad demens gør ved mennesker – både de demensramte og de pårørende. Og det gør det endnu sværere at have sygdommen inde på livet. Og derfor får du det her:

“Kære bedstefar,
Jeg savner dig.
Du går ved siden af mig, og din hånd er i min. Du er lige her, men mit hjerte brænder af savn. Min hals har snørret sig sammen, og jeg ved, at hvis jeg forsøger at sige selv det mindste ord, så kommer tårerne. Så vi går i stilhed. Og jeg nyder bare, at du er lige her. Lige her ved siden af mig.

For det er du. Men du er ikke den samme længere. Du har en sygdom, som langsomt har lagt en større og større skygge ned over dig. En skygge, som stjæler dine minder fra dig. Stjæler din evne til at gøre de ting, du gerne vil. Skyggen stjæler din hukommelse og gør selv små hverdagsting til store udfordringer.

Jeg hader den skygge. Af hele mit hjerte! Den stjæler min bedstefar fra mig. Den stjæler min bedstemors ægtemand. Min mors far. Og det er så afsindigt smertefuldt at overvære. 

Jeg kan se, at du kæmper. At du godt selv kan mærke det. Og det gør dig frustreret. At du ikke kan de ting, som du plejede at kunne. Det gør ondt på dig og det gør dig vred – og jeg forstår dig! Jeg forstår dig så godt, bedstefar. Det er ikke fair, at den sygdom har valgt at kaste sig over dig. Slet ikke. Men jeg vælger at tro, at skyggen kunne se, at du er et dejligt menneske, og derfor vil den bo i dig. Fordi det er et godt sted at være. 

Kære bedstefar, jeg lover dig, at jeg kan se dig endnu. Bag det slør demensen har kastet ned over dig, står du helt tydeligt. Jeg kan stadig mærke dit varme væsen, din tørre humor og den uendelige kærlighed du har til mig. Jeg kan se dig endnu og jeg vil aldrig stoppe med at søge dig. Aldrig nogensinde. 

Du har altid været min helt og min allerbedste ven. Os to mod verden. Og ingen sygdom får nogensinde lov til at ændre på dét.

Jeg elsker dig.

Din Nina”

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det gode og det dårlige // 2