Introducing: det gode og det dårlige

“Ik vær hende der, please”


Hej Anne,

Som jeg skrev for et par indlæg siden, har jeg jo lagt mit datingliv i graven. Jeg havde simpelthen 0% lyst til at date, og så tænkte jeg, at det var åndssvagt at gøre. Og unfair overfor dem, hvis tid jeg ville ende med at spilde. Derfor lukkede jeg den ned med alle potentielle bejlere og meldte ud, at de intet skulle forvente af mig og det ville være til alles fordel, hvis de udså sig et nyt bytte. Jeg lyder her en del mere feteret, end hvad jeg i virkeligheden var – men det er jo en af fordelene ved at forfatte tekster om sig selv – jeg bestemmer om jeg skal lyde som verdens centrum. Og det skal jeg, hehe 😀

NÅ – men altså, jeg gad ikke date og sådan var det. Det var derfor en stor ting, da jeg pludseligt i sidste uge mærkede et lille glimt af lyst til at mødes med en semi-ukendt person af modsat køn. Vi skrev lidt frem og tilbage for at finde en dag og jeg endte med at foreslå fredag aften, for så kunne vi nå at ses, inden jeg tager i sommerhus om lørdagen. Han spurgte om, hvornår jeg mente om fredagen og jeg svarede, at ca. kl. 20 ville være fjong for mig.

Og så bliver der stille. I et døgn. Og han åbnede ikke min besked – det ældste trick i bogen til at købe betænkningstid. Og det er virkelig fint nok. Jeg kender det SÅ godt fra mig selv, at jeg ikke lige kan overskue at tage stilling til en besked, og derfor lader jeg den lige være.

Da der er gået et døgn vurderer jeg dog, at han nok ikke er ellevild for at ses fredag, når han ikke er vendt tilbage. Jeg vil derfor gerne trække mit bud tilbage, så jeg kan lave andre planer fredag aften – for hvis der er noget, der er mangel på i denne verden, så er det frie fredag aftener. Jeg skriver derfor: “Jeg tolker stilheden som et ellers tak og finder på noget andet at lave :)”. Jeg er ikke sur, bitter, irriteret eller noget, jeg vil bare gerne have rådigheden over min fredag aften tilbage.

Han svarer kort efter: “Ik vær hende der, please

Og så faldt al interesse, jeg nogensinde har haft for ham, på gulvet. “Hende der” – hvem er hun? Og hvorfor må jeg ikke være hende?

Jeg blev virkelig provokeret. Det eneste jeg gjorde var at sætte en grænse for, hvor længe tilbuddet stod, når der var radio silence i den anden ende. Jeg føler, at min tid er det mest dyrebare jeg har og også en af de største mangelvarer i mit liv, derfor tager jeg den også seriøst og værner om den. Jeg skældte ikke ud, sagde han gjorde noget forkert eller brokkede mig over hans opførsel, jeg tog bare min tid tilbage. Og så var jeg “hende der”.

Jeg blev ikke kun provokeret på mine egne vegne, men også på mine medsøstres vegne. “Hende der” – de to ord rummer så meget negativitet og jeg har mødt det før. Hun er hende, man ikke vil være. Hende som fyre foragter – den “frygtelige kvinde“, som jeg har skrevet om tidligere.

Hun er blevet den, man for guds skyld ikke vil være. Besværlig og krævende. Hun er blevet et skræmmekort, man som mand kan spille for at kontrollere adfærd. For vi kvinder vil jo bare gerne være gode, rummelige, sjove, sexede og glade. Nemme at være sammen med, aldrig jaloux og ikke stille urimelige krav. En rigtig drømmepige.

Jeg er “hende der”, og jeg vil gerne være “hende der”. Men for mig står hun for noget godt, stærkt og positivt. Jeg har ikke altid været hende, og inden jeg gav mig selv lov til at være hende, blev jeg kørt over i et forhold, hvor jeg til sidst var så usikker på mig selv, at jeg ikke kunne være i min egen krop. Hvor jeg græd mig selv i søvn med en partner, der lå med ryggen til mig og bad mig om “tage mig sammen”. Som sagde, at folk ville grine af mig, hvis de hørte, hvad jeg gjorde til problemer.

For mig er “hende der” en, der respekterer sig selv, sin tid og kender sit værd. Hun står ikke bare til rådighed og venter på, at hun bliver dømt inde eller ude. Hun er ikke bange for at stå ved sin mening og sine følelser, selvom hun kan blive hånet som “en frygtelig kvinde”. I min verden er hun en kvinde, som står ved sig selv, ikke finder sig i pis og står op for sig selv. Og hun er ikke bange for at gå, hvis en mand ikke behandler hende med respekt. Hellere alene end i noget forkert.

Okay.. Jeg er godt klar over, at ham, der startede denne reaktion hos mig, på ingen måde mente alt det her med sin lille uskyldige besked i instachatten. Men jeg er nok lidt et brændt barn på det her punkt og det er derfor en af mine helt store hjertesager. Man må gerne stille krav. Man må gerne respektere sig selv og man er ikke en frygtelig kvinde, fordi man gør det. Det bliver først frygteligt, hvis man ikke gør det 🙂

Jeg vil runde af. Og bare lige for at slutte af på en mindre “pigerne mod drengene”-måde, så mener jeg 100% at det samme gælder den anden vej rundt. Uden undtagelse.

And on that note vil jeg gå en tur i mandebuffeten på Tinder og lede videre efter en god, sjov og empatisk mand, som ikke “hende der”-shamer 😀

Vi skrives ved <3

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Introducing: det gode og det dårlige