RE: Siden sidst: Strøtanker

Fem ting du ikke vidste om mig (real time)

Hej Anne,

Hold nu op, det føltes godt at skrive. Sidst jeg skrev herinde, var det jo en helt anden årstid (og jeg lavede ikke far-jokes) :s Nå, jeg er stemplet ind, og jeg har taget fem ting, du ikke vidste om mig med. Sidste gang kørte vi jo en young gun-edition, hvor jeg kastede et kritisk blik på min gøren og laden i min barndom og fortalte dig fem ting derfra. I dag arbejder vi i realtid og jeg vil gerne fortælle dig fem ting om mig selv, som jeg har opdaget, studset over eller gjort indenfor de sidste par uger. Så kører bussen:

1:
Jeg regner mig selv for at være den hurtigste cyklist i distriktet. Jeg overhaler i gennemsnit 9 ud af 10 af mine medrejsende (konkurrenter), hver gang jeg hopper op på min tro følger, Mary.
“Og hvem udgør så den tiendedel, der formår at overhale dig, Nina?”, tænker du nok nu. Og her kan jeg fortælle, at jeg har opsat et regelsæt, der hedder, at jeg kun tolererer at blive overhalet hvis den overhalende enten:
a. cykler i cykelbukser. Folk med foring i nummeren, kan jeg godt lige unde en forlomme.
b. kører på elcykel (det her er faktisk bare at snyde, men lad nu den ligge).
c. kører på racercykler. Dette punkt hænger ofte sammen med punkt a, og rytteren (det kaldes folk på racercykler – mest af sig selv) bærer ofte en hjelm, som er noget mere aerodynamiske end min. Og mod sådan en fordel kan jeg intet stille op.

2:
Selvom jeg langt hen ad vejen anser min næsten unaturlige hurtighed på cykelstierne som en af mine store forcer, hænger den dog umiskendeligt sammen med min helt store akilleshæl = en helt ekstrem utålmodighed. Intet kan gøre mig mere rasende end at køre bag en langsom cyklist, som jeg ikke har mulighed for at overhale. Jeg bliver et decideret dårligt menneske og jeg er ikke bleg for at kalde den stakkels cyklist (som sikkert bare har mere veludviklede frontallapper end mig) for “fucking idiotspasser” i mit hoved, mens jeg kæmper med alskens tics i øjenområdet forårsaget af raseri. Det vil jeg gerne arbejde lidt med, kan jeg mærke.

3:
Jeg har fået købt årets pollenværn. Et værn som jeg tager på, når jeg bevæger mig udenfor efter mørkets frembrud, når solbriller virker en tand for arrogant og de tonede glas udgør en sikkerhedsrisiko for min færden. Brillerne virker efter hensigten, og det er fedt, men jeg føler mig som en snyder, når jeg går rundt med de klare glas i ansigtet. Som jeg om forsøger at tage del i en klub, som jeg ikke rigtigt er med i.
3.5  I mit forsøg på at tage et billede af årets værn slog det mig, at jeg, så snart jeg fotograferes med det indadvendte selfiecam, tyer til trutmunden. Det er ikke et valg, jeg tager, men derimod en primitiv og nærmest dyrisk refleks, som er dybt forankret i mig. Jeg kan intet gøre ved det. Jeg mistænker, at det er et levn fra den berygtede arto-tid.
Se vedlagte (pinlige) billedebevis:

4:
Hver morgen udspiller sig en krigsscene i mit indre. De rivaliserende parter hedder Smarte-Nina og Komfort-Nina, og de kæmper om retten til at klæde mig på. I teorien holder jeg med Smarte-Nina, som har et brændende ønske om at få mig til at se knald-moderne og lækker ud, men jeg har endnu ikke oplevet en dag, hvor hun har besejret Komfort-Nina. Komfort-Ninas vigtigste KPI’er er, at jeg skal iføres tøj, der er blødt, ikke klør og den allervigtigste: aldrig nogensinde(!) strammer – der skal være plads til udspilet bug efter frokostbuffeten på kontoret.
Og selvom jeg da godt kan se, at Smarte-Ninas agenda er fin og at det da sikkert kunne være meget sjovt engang imellem at prioritere det samlede look højere end hvor behagelige mine bukser er, så ligger mit hjerte altså bare hos Komfort-Nina. Og med helt klassisk og barsk to mod én-metode nedstemmer Komfort-Nina og jeg derfor hver morgen Smarte-Ninas forslag.

5:
Jeg bruger to tredjedele af den tid, jeg har til rådighed på at lære at stå på hænder. 
Jeg har regnet ud, at jeg ca har 16 vågne timer i døgnet – en lynhurtig udregning fortæller mig, at jeg pt. bruger syv af dem på Bloggers Delights kontor og de resterende ni bruger jeg på enten at øve min håndstand, tænke over, hvordan jeg bliver bedre til håndstand eller hvor godt mit liv bliver, den dag jeg faktisk mestrer disciplinen. Det er et fuldtidsjob at springe ud som gymnast i en alder af 26 og jeg er pt ved at overveje, om jeg får tid til at vende tilbage til studiet efter sommerferien…

Det var det. Og også denne gang vil jeg opfordre dig til at kopiere konceptet – jeg var godt underholdt sidste gang du tog min opfordring til dig 😀

Jeg går desuden og bryder min hjerne for at finde på idéer, der kan få mig lidt hyppigere til tasterne, for jeg vil sgu stadig rigtig gerne skrive herinde – der har bare været rungende tomt i idébanken den sidste måned. Lad os håbe på bedre blogger-tider og tales ved snart.

Møsser <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

RE: Siden sidst: Strøtanker