Fem ting du ikke vidste om mig (young gun edition)

UGENS UDFORDRING: Væk med telefonen

Hej Anne,

Det var så den forlængede weekend. Den har været dejlig og tiltrængt. Jeg har festet med min lillebror og hans venner, overværet silent disco ved søerne, hvor folk dansede rundt med hovedtelefoner på (helt genialt koncept) og slået min PR i hipthrust. Den er på 100 kg nu.

MEN selvom jeg har haft så mange dejlige ting på programmet, har jeg også brugt alt, alt for meget tid på min telefon. Faktisk har min skærm været tændt i mere end 18 timer fra torsdag til nu. Det er jo helt og aldeles absurd.

Her til aften kom en af mine bedste veninder, Anna, på besøg. Vi spiste mad og snakkede lidt om, hvordan vi lige går og har det. Under vores samtale nævnte jeg for hende, at jeg for tiden føler, at jeg løber rundt med hovedet under armen, er distræt og min hukommelse nærmest er helt forsvundet. Og det irriterer mig, for sådan synes jeg ikke, at jeg er, sådan ægte. På bunden, du ved.

Vi kom til at snakke om sociale medier og hvordan vi, helt uden at tænke over det, dagligt bruger langt mere tid med næsen i skærmen, end hvad godt egentlig er. Og for lige at se hvor grelt det egentlig stod til, åbnede jeg min app Moment, som tæller min daglige skærmtid, og jeg der blev mødt af dette forfærdelige syn:

img_4167

Jeg er faktisk decideret flov over det tal, og jeg synes, at det giver virkelig god mening, at min hjerne ikke synes, at det hele spiller 100, hvis den skal bruge så mange af sine vågne timer på at bearbejde så mange ting, som er så langt væk fra, hvor vi reelt set er. Altså mig og min hjerne. Anna havde det på samme måde, og vi har derfor besluttet os for at indgå i en challenge sammen næste uge:

Den daglige skærmtid skal under to timer – hver dag i næste uge.

Det gælder selvfølgelig kun skærmtid på min iPhone, da mine arbejdsdage hos Bloggers Delight ellers bliver en anelse udfordrende. Men som du kan se på mit screendump, er der masser af tid at hente ved at ligge telefonen fra mig en times tid eller to om dagen. Tid jeg nu kan bruge på at lære at hækle, læse en bog eller sylte (er det ikke sådan noget overskudsmennesker gør?).

Jeg har en idé om, at det bliver helt vildt udfordrende. Især fordi jeg bor alene og er lidt af en selskabsabe. Min telefon er derfor klistret til min hånd, så snart jeg går ind ad døren herhjemme, og der går sjælendt fem minutter, hvor jeg ikke lige tjekker insta, swiper mellem potentielle ægtemænd eller bare scroller forvirret rundt i min telefon for ikke at føle mig helt mutters alene i min kæmpestore toværelses….

Men det skal være slut nu. Kryds fingre for mig, Anne. Det tror jeg, at jeg har brug for. 😀

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fem ting du ikke vidste om mig (young gun edition)