UGENS UDFORDRING: Væk med telefonen

Hej Anne,

Det var så den forlængede weekend. Den har været dejlig og tiltrængt. Jeg har festet med min lillebror og hans venner, overværet silent disco ved søerne, hvor folk dansede rundt med hovedtelefoner på (helt genialt koncept) og slået min PR i hipthrust. Den er på 100 kg nu.

MEN selvom jeg har haft så mange dejlige ting på programmet, har jeg også brugt alt, alt for meget tid på min telefon. Faktisk har min skærm været tændt i mere end 18 timer fra torsdag til nu. Det er jo helt og aldeles absurd.

Her til aften kom en af mine bedste veninder, Anna, på besøg. Vi spiste mad og snakkede lidt om, hvordan vi lige går og har det. Under vores samtale nævnte jeg for hende, at jeg for tiden føler, at jeg løber rundt med hovedet under armen, er distræt og min hukommelse nærmest er helt forsvundet. Og det irriterer mig, for sådan synes jeg ikke, at jeg er, sådan ægte. På bunden, du ved.

Vi kom til at snakke om sociale medier og hvordan vi, helt uden at tænke over det, dagligt bruger langt mere tid med næsen i skærmen, end hvad godt egentlig er. Og for lige at se hvor grelt det egentlig stod til, åbnede jeg min app Moment, som tæller min daglige skærmtid, og jeg der blev mødt af dette forfærdelige syn:

img_4167

Jeg er faktisk decideret flov over det tal, og jeg synes, at det giver virkelig god mening, at min hjerne ikke synes, at det hele spiller 100, hvis den skal bruge så mange af sine vågne timer på at bearbejde så mange ting, som er så langt væk fra, hvor vi reelt set er. Altså mig og min hjerne. Anna havde det på samme måde, og vi har derfor besluttet os for at indgå i en challenge sammen næste uge:

Den daglige skærmtid skal under to timer – hver dag i næste uge.

Det gælder selvfølgelig kun skærmtid på min iPhone, da mine arbejdsdage hos Bloggers Delight ellers bliver en anelse udfordrende. Men som du kan se på mit screendump, er der masser af tid at hente ved at ligge telefonen fra mig en times tid eller to om dagen. Tid jeg nu kan bruge på at lære at hækle, læse en bog eller sylte (er det ikke sådan noget overskudsmennesker gør?).

Jeg har en idé om, at det bliver helt vildt udfordrende. Især fordi jeg bor alene og er lidt af en selskabsabe. Min telefon er derfor klistret til min hånd, så snart jeg går ind ad døren herhjemme, og der går sjælendt fem minutter, hvor jeg ikke lige tjekker insta, swiper mellem potentielle ægtemænd eller bare scroller forvirret rundt i min telefon for ikke at føle mig helt mutters alene i min kæmpestore toværelses….

Men det skal være slut nu. Kryds fingre for mig, Anne. Det tror jeg, at jeg har brug for. 😀

Fem ting du ikke vidste om mig (young gun edition)

Hej Anne,

Så kom der sgu ild i dig – sikke du oplever. Jeg er dybt inspireret af dit mod til at kaste dig ud i malerkunsten. Det har jeg også forsøgt mig med engang i fritteren, men det gik ikke. Slet ikke. Måske fordi jeg ikke havde fået memoen om, at himmelen skal males først.

Og så lyder din tur i Brønshøj Vandtårn altså også bare givende. På en måde. Jeg er sikker på, at jeg ville dø af kedsomhed til sådan et arrangement. Sådan virkelig. Jeg har mindst 40 barndomstraumer, der bunder ud i rundvisninger i historiske bygninger rundt omkring i Europa i mine sommerferier.. ok det reelle tal er måske en del lavere.. Og traumer er måske så meget sagt. Men jeg kedede mig – meget! Jeg ville hellere have is og bade i poolen. Eller kigge på fedtede latinoer over kanten af mit Vi Unge blad. MEN når du formidler sådan en rundvisning, lyder det sgu hyggeligt. Du kan sgu noget, unge dame. Og jeg er sådan virkelig forelsket i dit engagement i dit lokalområde – du er den sødeste, jeg kender. <3

Jeg selv oplever også lidt i mit lokalområde for tiden. Jeg har nemlig opdaget, at der ligger en stor legeplads med et meget højt gyngestativ et (mellemlangt) stenkast fra min adresse. Og siden jeg gjorde den opdagelse, har jeg været at finde på gyngen hver aften. Nogle aftener med selskab. Andre alene. Som fx i lørdags. Og som jeg sad der med schwung i håret, en astronautis i hånden og Usher i ørerne, tænkte jeg lidt over, om jeg egentlig ikke skulle smide nogle random facts om mig selv i din retning. Det konkluderede jeg, at det skulle jeg. For et af formålene med vores blogs er jo, at vi skal lære hinanden endnu bedre at kende.

Vi starter i det små – sådan ret bogstaveligt – jeg er nemlig gået igennem mit kartotek over facts om mini-Nina og fundet fem frem, som jeg vil dele med dig her:

1. Jeg var model i mine unge dage. En rigtig dårlig en af slagsen. Imod alle odds faldt mine billeder til modelhjemmesiden (art-supply.dk… lol) dog ualmindeligt heldigt ud, så jeg blev booket en del. Jeg tjente ca. 500 kr. pr. shoot og brugte alle pengene på Pokéballs.

skaermbillede-2018-04-23-kl-16-31-54 2. Min karriere stoppede dog brat, da jeg som 12årig valgte at få klippet en smart og frisk mor-fritz. Jeg var ude på ét job med det hår og hørte aldrig fra mit bureau igen. Det er en barsk branche.

skaermbillede-2018-04-23-kl-16-25-59 3. Jeg har lavet virkelig mange pakkekalendre i mit liv. Mindst 10 er jeg ret sikker på. Den første jeg nogensinde lavede var til min lillebror, da jeg var 11 år gammel. Jeg havde ikke en krone på lommen, så ca. 20 ud af de 24 gaver var hjemmelavede… Jeg trippede spændt rundt om ham hver morgen, når han pakkede op, men måtte hurtigt (og bittert) erkende, at perleplader, filtbamser og lerfigurer 24 dage i træk måske ikke er nøglen til det hemmelige kammer med søskendekærlighed hos en 10-årig dreng.

4. Da jeg var lille tænkte jeg, at jeg selv havde forudbestemt alt der skulle ske i mit liv. Jeg troede, at jeg, inden jeg blev født, havde stået oppe ved Gud med en lille maskine, hvor jeg hele tiden skulle vælge mellem to muligheder indtil jeg havde “klaret” hele mit liv. Jeg tror desværre ikke på det mere, men det var dejligt betryggende. Hvis der skete noget dårligt, vidste jeg jo, at det var noget jeg selv havde valgt, og at jeg havde valgt det enten fordi alternativet var værre eller fordi det ville føre noget amazeballs med sig.

5. Engang da jeg har været omkring fire år gammel havde vi snakket om døden og himlen i børnehaven. Da jeg kom hjem til min bedstemor om eftermiddagen, spurgte jeg hende nedslået: “bedstemor, dør du før mig?”. Min bedstemor begyndte pædagogisk at forklare mig, at det gjorde hun jo nok, ved det hun er lige knapt 60 år ældre end mig og jeg svarede “PYHA, så er der i det mindste én jeg kender i himlen, når jeg dør”. Jeg var et bekymret barn. Bekymret og selvisk barn.

Det var vist det – nu kender du Nina anno 1996 – 2002 en my bedre.
Jeg vil opfordre dig til at kopiere konceptet – jeg vil SÅ gerne vide mere om dig som barn 😀

MØS

Længe siden man (med billeder)

Hej Anne,

HVORDAN HAR DU DET?! Hvor er du? Hvad laver du? Lever du? Der har jo været komplet stilhed fra os begge i vores elskede korrespondance ret længe nu. </3

Jeg har savnet den og efter at have hørt “push the button” på repeat en halv time, følte jeg pludseligt et efterhånden ukendt mod til at begive mig herind igen og krænge mit inderste ud. Så her er jeg <3 Stadig levende og alt muligt.

Når nu der har været så stille herinde så længe, tænkte jeg, at det var oplagt at lave en”nå men, hvad er der så sket siden sidst”-billede edition. Så jeg har gennemgået min kamerarulle på min elskede iPhone og sammensat en lille potpourri fra mit liv de sidste to uger, here we go:

mig Jeg har været på Panum for at få taget banging billeder til insta. Det kom der dette billede og en efterfølgende aversion overfor hele insta-verdenen ud af. Jeg blev lige pludseligt voldsomt træt af at tælle likes, følgere og præstere derinde, og jeg var millimeter fra at slette appen. Efter en uges cold turkey har jeg det lidt bedre, men jeg har besluttet mig for, at jeg fra nu af er ligeglad med likes og follows. Det lyder latterligt, men det var ret befriende at tage den beslutning.

billedeeeJeg har taget det her meta-billede af min ven, Lasse, der står og ser flot ud alt imens han tager flotte billeder til sin flotte insta. Han er dygtig. Og fik mange likes – men det er jeg bare ligeglad med. HÆ!

bff Og så en lille friendfie <3

sol Jeg har solet på Israels Plads med min veninde Noa. Vi snakkede om dyr, venskaber og spiste surt slik. Det var skidegodt.

snacksituJeg har snacket derudaf på arbejdet. Jeg er på kontoret kendt som en notorisk snack-spiser, hvilket jo i og for sig giver meget god mening – det ved du jo fra vores eksamensperiode. Min kollega Masha, syntes, at vi skulle have et snack queen pic til insta, så hun arrangerede ovenstående billede og knipsede derud af. Til mit forsvar er det kun chokokaninerne, colaen og vandet der er mit. Resten er fake news.

slikSeriølle – hvor cute er de her lige? Se lige de smukke øjne <3 Selvom mine kollegaer var skeptiske, da jeg hev dem op af lommen efter min tur i Netto, måtte de alle bukke under, da de fik deres egen kælekanin på skrivebordet. De kan altså noget.

byenrigJeg har været i byen med min veninde Karoline. Vi startede med cava, aperol og hurtigbriller hos mig og endte med at danse til Bremen lukkede. Det var en god aften.

fritterDagen efter var en anelse mindre god. Sådan rent fysisk i hvert fald. Jeg blev dog passet af min dejlige veninde, Anna, som kom med cola, luftede mig og fodrede mig med pommes. Hun er en keeper <3

nycykelJeg har fået ny cykel. Og er helt i ekstase over det. Det var min bedstemor og bedstefar, som havde opsnappet, at jeg manglede en følgesvend og på en helt almindelig torsdag valgte at forære mig en cykel. Hold kæft, det har gjort mig glad. Med en ny cykel følger dog også en lang og svær proces med at finde et navn. Jeg var forbi Queen Latifah, fordi jeg synes min cykel er skidesassy og kan bære det. Det blev dog nedstemt af min jury, og jeg er landet på Mary [Maaa:ry] Bom. Det føles rigtigt. Dåben finder sted i næste uge. Hun skal døbes i danskvand og Mette skal være gudmor.

hoved2Sidst, MEN BESTEMT IKKE MINDST: Har jeg lært at stå på hoved. Eller faktisk har jeg bare fundet ud af, at det kunne jeg godt finde ud af. Jeg forsøgte i går aftes i fitness og så stod jeg der faktisk nærmest bare. Tror aldrig jeg har været så stolt før. I dag er min hud dog lidt blodsprængt i tindingen, fordi mit hoved ikke er vant til al den blodtilstrømning.

Nå, det var vist også det. Nu vil jeg spise mig en lille brunzz og så løbe i fitten og stå på hovedet for et (forhåbentligt) helt nyt og imponeret publikum.

Update på sidste uges challenge

Hej Anne,

Jeg vil lige give dig en forsinket update på sidste uges udfordring. Jeg skulle jo være vegetar i en uge, og jeg vil sige, at det gik…. mellem. 😀 Jeg valgte nemlig ret hurtigt at kopiere en strategi, som mine to kollegaer kører, som hedder: Ingen kød, men man må gerne spise fisk. På den måde kunne jeg lidt bedre klare den frygtede frokostsituation 😀 Så for lige at være korrekt, må jeg derfor sige, at jeg ikke var vegetar, men pescetar.

Eller… i hvert fald i 5 og en halv dag.. for så kom lørdag, cava og en tur på Bremen. Og jeg ved ikke, om jeg twerkede min viljestyrke væk, men jeg røg i hvert fald i pøllehornsfælden den aften – og jeg har altså derfor failet. I didn’t make it. Hovsa.

Det var dog stadig en god oplevelse og jeg fik lavet en masse lækker mad, som jeg ellers ikke ville have fået lavet, fordi jeg altid bare spiser på rutinen i hverdag. Jeg lavede bl.a. frikadeller af squash – seriøst gode og nemme, du skal næsten ha opskriften. Og jeg fik også stegt tofu for første gang i mit liv. Jajaa, det synes jeg faktisk selv er rimelig all in.

Nå, jeg vil runde af. Jeg er fandme blevet syg igen. Feber og hele moletjavsen. Jeg starter ingen ny challenge op i dag, da min største udfordring lige nu er at få svedt al sygdom ud af kroppen inden i morgen, så jeg kan få et liv igen. Dét og så sy mit hullede tøj. Wish me luck. <3

Breaking news: ugens udfordring starter i dag

29942870_10155574723117689_2134037242_oKommer du nogensinde over plantetricket, Nina? Nope. Aldrig.

Anne kører bussen altså. Jeg er efter en uge med sangriadrop og middagslure i solen blevet lidt friskere i skallen, og jeg er nu klar til at starte min allerførste challenge her på bloggen. Den skal stå i denne uge oooooog går ud pååååå, at:

JEG SKAL VÆRE VEGETAR I EN UGE

….”Var det bare det?” Tænker du måske nu, og ja, det er bare det 😀 Det hænger nemlig sådan sammen med mine små challenges herinde, at jeg kun brainer på idéer, som er forholdsvis nemme at overholde og som på en eller anden måde gerne må gøre mit liv lidt bedre – jajaa, jeg har regnet den ud her.

Jeg har faktisk tidligere været uofficiel vegetar i meget lang tid – jeg købte og spiste aldrig kød. Men så mødte jeg min ekskæreste, som havde det lidt mere sådan: meat errday-agtigt, og så begyndte jeg langsomt også at spise kød igen. Der var ligesom ikke noget princip, der holdt mig tilbage og pludseligt var jeg en vaskeægte carnivore igen. Du ved om nogen, hvor meget kød jeg har kørt ind det seneste år. Du ofte har jo ofte siddet på første parket til mit famøse kylle/bønne-show, som har kørt mandag til fredag i kantinen i Emdrup. Men nu skal det altså være slut – om ikke andet, så for en uge.

Reglerne er simple: ingen kød fra mandag d. 3. april til og med søndag d. 8. april.
Jeg tror faktisk, at det bliver relativt nemt – og den største udfordring bliver helt 100 frokosten på arbejdet, hvor kød er hovedbestanddel i mange af retterne. Men jeg klarer den. Tror jeg. Ej det gør jeg. Jo.

Jeg skriver en update på, hvordan det er gået på søndag, hvor jeg – hvis ikke jeg har mistet modet helt og aldeles – vil kaste mig ud i en ny udfordring for den kommende uge. Hvis du har nogle idéer, så sig til – det gælder også dig, bedstemor – eller enhver anden, der læser det her og har input 😀

May the odds be ever in my favor <3