Min syge fødselsdag (hehe)

Hej Anne,

Da jeg for en god måneds tid siden startede i praktik hos BD, fortalte Simone , vores praktikmor, mig godt nok, at jeg nok skulle forvente at blive syg snart. Hun mente, at det er lidt ligesom med børn der starter i børnehave – der er så mange nye bakterier at vænne sig til, så man skal lige ned at ligge. Jeg var derfor godt forberedt på, at der lå sygdom og lurede om hjørnet…. men at den ville være så fræk at indfinde sig i min krop lige oveni min fødselsdag – dét havde jeg alligevel ikke regnet med.

Jeg har været både skuffet og bitter over situationen. Jeg havde sgu glædet mig til at fejre fødselsdag på arbejdet og hoppe rundt med flag i håret og være dagens helt på grund af medbragt fødselsdagskage. Du ved, rigtig bade i fødselsdagsopmærksomhed.
Men sådan skulle det ikke gå, for i tirsdags gjorde Hr. Snotnæse sin entré og vrængede mig skingert ind i øret: “Næææ, jeg synes, at det kunne være meget sjovere, hvis jeg flyttede ind i dit ansigt og ødelagde din evne til at ventilere nasalt”, og så tog han sin veninde Frk. Feber under armen og søgte midlertidig opholdstilladelse i min krop.

Min dag blev derfor en del anderledes, end jeg havde planlagt – men den har faktisk været rigtig, rigtig god. Jeg besluttede mig nemlig allerede fra morgenstunden for, at jeg, med hjælp fra mine best buds PanoZapp og Zym Elin, nok skulle vise Hr. Snotnæse, hvem har bukserne på i mit hus! (altså mig, ik?)

Og inden det kører af sporet, og jeg skriver videre på et, ellers udmærket, udkast til en børnebog, vil jeg fralægge mig brugen af personificering og fortælle dig om min fødselsdag, som det voksne menneske jeg trods alt (nu) er: 

7.45: vækkeuret ringer, og jeg indser hurtigt, at jeg ikke er kampklar til arbejde. Jeg giver Simone besked om problematikken, og jeg tror oprigtigt, at hun fælder en tåre på mine vegne. Fødselsdagssympati ❤️

10.30: Min ligeledes snottede far kommer på morgenmadsvisit. Vi hoster om kap, hyggesnakker og spiser chiagrød med alt godt fra Remas frugtafdeling ovenpå. Vi funderer over, hvad den mon ville smage af, hvis vi havde haft alle fem sanser til rådighed.

morgenmadSom du måske fornemmer, går jeg med en aspirerende madblogger i maven. Jeg har dog stadig lidt at lære på fotosiden – og min sult tillod mig ikke at bruge plantetricket i går.

12.00: Vi går en tur i den barske vinter, som jeg, med min eksemplariske opførsel det forgange år, har sørget for, at vi kunne nyde i dagens anledning. Jeg tror sammenlagt, at vi får gået 700 meter i stiv og snefyldt sidevind, inden vi igen er tilbage på min matrikel. På trods af den korte distance, når vi både en tur i Irma og et smut forbi den nærmeste blomsterhandler, hvor jeg forærer mig selv en meget passende fødselsdagsgave: bloggerplanten.

14.00: Min far har forladt festen, og jeg er nu overladt til mit eget selskab, indtil min mor får fri kl. 15.30 og overtager stafetten som sygepasser/føssefejrer. Tiden bruger jeg på at øve mine (pt. meget primitive) fotoevner, og bloggerplanten foreviges:
planteJeg poster dette billede med lige dele skam og stolthed. 

15.00:  Efter en times intens fotografering og fotoredigering er jeg endelig varm til dagens sværeste mission: fødselsdagsselfieen. En i forvejen svær disciplin, som bestemt ikke bliver nemmere af røde, blanke øjne og tyndslidt hud i næse/mundregionen. Heldigvis findes concealer, lyset i vindueskarmen er med mig og snapchat tilbyder endnu sit fantastiske englehudsfilter, så jeg når i mål:
Processed with VSCO with f2 preset

15.45: Mor-Lone gør sin entré, og glæden er stor. Jeg får en fødselsdagsgave og en stor fødselsdagskrammer.

17.15: Det ringer på min dør, og da jeg åbner den, bliver jeg mødt af et blomsterbud, som ønsker mig tillykke med fødselsdagen og overrækker mig den smukkeste buket, med det sødeste, sødeste kort fra min dejlige veninde Mette. Jeg græder lidt af glæde.
blomsterframutte

18.10: Jeg spiser middag med min mor. Jeg får et glas vin, og som jeg sidder der, føler jeg mig både rimelig rask og rimelig lykkelig.

20.30: Vi kravler ombord på min sofa, hvor vi begraver os under hver vores tæppe og ser hjemmevideo fra gamle dage❤️

22.45: Min mor kører mod Birkerød, og jeg runder dagen af med en sidste kop te og mit elskede youtube.

00.01: Min fødselsdag er slut, og jeg kan mærke, at jeg er glad helt ned i maven. Jeg er simpelthen så taknemmelig over, at jeg har fået sådan en dejlig fødselsdag, selvom jeg vågnede op med feber og  troede, at det hele var ødelagt. Det var det slet ikke – dagen blev bare en anelse mere afdæmpet, end jeg oprindelig havde planlagt 😋

I dag er jeg vågnet op uden feber, og hvis jeg nu skulle sætte procent på min raskhed (hvilket du jo ved, at jeg holder af at gøre), vil jeg sige, at jeg er 75% rask. De sidste 25% har jeg tænkt mig at køre ind med kagebagning og min morbrors fødselsdag i aften 🎈
Jeg håber, at du har en dejlig weekend, din skønne kvinde.
Stort møs (bare rolig, jeg smitter ikke længere
🙊)

Første opskrift på domænet: grimme, men sunde muffins

Hej Anne,

Det, der bare ikke måtte ske, er sket. Jeg er blevet syg. To dage fra min egen fødselsdag. Hvor uheldig kan man være? Jeg har ellers virkelig passet og plejet mit immunforsvar for at undgå den her situation. Jeg har brugt alle mine lommepenge på echinaforce, urte pensil og “stop forkølelsen”-næsespray. Og nu sidder jeg her – snottet, ruineret og forrådt af mit eget immunforsvar. Av.

Og hvad laver man så, når man er syg? Man holder ud og ser “Eat, pray, love” på HBO. En ægte vinder i min bog. Jeg så den første gang, da jeg var nyligt hjemvendt fra eventyr i Latinamerika. Mit hjerte kunne ikke bære, at jeg nu igen var at finde på dansk jord, så jeg flygtede til varmere himmelstrøg og eventyr med Javier Bardem (på DVD) mindst en gang om ugen i to måneder.

Nu her fire år senere har jeg endelig affundet mig med min skæbne som dansker igen – og jeg lider faktisk sjældent af udlængsel. I dag valgte jeg derfor udelukkende filmen på grund af dens titel  – det er nemlig lige præcis sådan jeg har tænkt mig at komme ud af min sygdom = ved at æde, bede og (i mit tilfælde) swipe 🙊

Mine skabe var dog ubarmhjertigt tomme, da jeg tidligere i dag ville påbegynde første trin i tretrinsraketten, og jeg besluttede mig derfor for at bage mine go-to muffins. Jeg bager dem minimum én gang om ugen og spiser i gennemsnit sådan en fætter om dagen. De er grimme, men sunde og smager godt – og jeg vil derfor dele min helt hjemmebryggede opskrift på mine lynhurtige grimmo-muffins med dig.

muffinsOm jeg har sat en plante ind i billedet for at fjerne fokus fra de brændte kanter? Muligvis.

Ninas grimme, men sunde og velsmagende proteinmuffins:

Du skal bruge:

  • 3 modne bananer
  • En teskefuld peanutbutter
  • En knivspids salt
  • 45 gr. chokolade proteinpulver
  • En teske bagepulver
  • 125 gr. frosne hindbær
  • 85 gr. frosne blåbær
  • 25 gr. kakaonibs
  • Lidt kokosmel
  • Et skvæt mælk (jeg bruger rismælk).
  • Andet gøgl du synes kunne være lækkert i – fx nødder.
  • Ca. ni muffinforme

Sådan gør du:

  • Mos bananerne i en skål og bland peanutbutter, salt, bagepulver og proteinpulver i.
  • Bland hindbær, blåbær, kokosmel og kakaonibs i (i dag puttede jeg også valnødder i – det var læks).
  • Kom dejen i muffinforme og bag dem på 200 gr. (gerne på rillen under midten) i 25 minutter.
  • Tag dem ud og lad dem køle af på en rist.
  • Ærg dig lidt over, at de er lidt brændte i kanten.
  • Kom over det og spis.

Hvad siger du så, Anne? Lyder det ikke bare nemt?
Jeg har en særlig lille boks, som min muffin rejser i, når vi skal på arbejde. Når jeg hiver den op af tasken, føles det liiidt som dengang jeg var barn, og mor eller far havde puttet en lille overraskelse med i madpakken – og det er altså hyggeligt 😋

muffinikasseNu vil jeg hoppe tilbage til filmen. Jeg afbrød den, lige da Julia er rejst fra Italien – så vi har jo stadig det bedste i vente. Jubii. Kryds fingre for, at jeg bliver rask inden fredag, Anne. Så er du virkelig sød <3

P.s Jeg har lagt opskriften under kategorien motionsrunde, da de jo indeholder proteinpulver og derfor er en smule fitness. På en måde. 

Kort update på tinder-allergi

Hej Anne,

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg blev helt vildt forarget og ked af det, da jeg læste dit indlæg om de to fulde mænd i bussen. Jeg forstår godt, at du både blev vred og fik kvalme – det fik jeg også bare af at læse det. Desværre er jeg slet ikke overrasket. Både fordi, jeg selv har oplevet ting, som har været ubehagelige og grænseoverskridende fra mænd jeg ikke kendte, men også fordi jeg har overhørt sådanne samtaler mellem mandlige venner før.
Jeg er enig med dig i, at man selvfølgelig skal kunne snakke om sex med sine venner, men at han måske skulle vælge et mere privat forum. Jeg synes dog også, at kvindesynet i sådan en udtalelse er virkelig trist og forkert. Stakkels, stakkels pige, der er blevet snakket sådan om –  jeg får så ondt i maven på hendes vegne. Og stakkels kone, der pludseligt er degraderet til at være en tissekone. Jeg tror, at du har ret i, at han mangler ord til at beskrive nogle helt andre problematiske følelser i ham, men jeg bliver sgu stadig træt og min indre retfærdighedskæmper sidder lige nu med bankende hjerte og har så meget at sige. Men jeg stopper her. Jeg tror, at det vil være uklogt af mig at gå igang med at skrive mine tanker om sådan et emne, før jeg har fået samlet tankerne og ved 100%, hvad jeg vil formulere.

NÅ MEN, apropos dumme mænd, vil jeg da lige opdatere dig på mit forsøg på at kurere min tinder-allergi med immunterapi (altså swipe derudaf, som var der ingen dag i morgen).

For at gøre det kort: Jeg synes faktisk, at det går fremad. Symptomerne er på retur.

Successer: 

  • Jeg har faktisk formået at swipe videre de fleste dage. Endda med rimelig entusiasme. I dag swipede jeg dog i min iver en virkelig nice fyr, som jeg også følger på instagram til venstre ved en fejl. Græd næsten.
  • Jeg har dvælet ved billeder af bare, hovedløse kroppe – og hygget mig meget godt med det.
  • Jeg har svaret en del flere, end jeg gjorde inden jeg startede eksperimentet. Måske ikke to om dagen, men i hvert fald to om ugen. Hehe.
  • Jeg er begyndt at overveje, om det faktisk kunne være hyggeligt at møde nogen ude i den virkelige verden igen.

Fails: 

  • Jeg har ikke været i nærheden af at læse hveranden bio igennem. Det kommer simpelthen aldrig til at ske. Aldrig.

For at opsummere: det går langsomt fremad. Jeg begynder at kunne se et lys for enden af denne meget mørke og lange dating-tunnel. Jeg nyder dog virkelig ikke at have behovet for at møde mænd og bruge energi på dem. Det giver virkelig meget plads i hovedet til andre ting såsom at finde den perfekte røde læbestift inden min fødselsdag på fredag, se “date mig nøgen” på TV2 og få liv i min døde orkidé igen. Alt i alt et givende singleliv.

På fredag er det jo som sagt Nina-nytår og jeg har besluttet, at et af mine nytårsforsæt er at komme lidt igang på datingfronten igen. Jeg opdaterer igen om to uger. Næste delmål er, at jeg skal have været på minimum én date til den tid. Stay tuned!

 

    Newer posts