breaking news: jeg skal på date

Jeg har fejlet + en lyfe-update

Hej Anne,

Lad os bare få det ubehagelige overstået med det samme. Jeg har nemlig kedelige nyheder: Jeg kom ikke på date. Det skyldtes desværre hverken kolde fødder eller nervøsitet over manglede motoriske kundskaber, men at en, der står mig meget nært, er blevet indlagt, fordi hun er meget syg. Jeg fik beskeden i onsdags, hvor daten skulle have stået, og i frygt for at sidde og græde ned i hovedretten valgte jeg at aflyse. Min date var heldigvis virkelig sød, empatisk og forstående – hvilket kun bekræfter mig i, at han er en, jeg gerne vil på date med en anden gang.

Den dårlige nyhed har også sat sig lidt på kreativiteten, og jeg har slet ikke kunnet finde på noget at skrive herinde. Jeg er dog nået frem til, at  jeg bare skal rive plasteret af og igang igen, så skriver indlæggene nok sig selv igen inde i hovedet, som de gjorde inden jeg blev ked af det. Så nu er jeg her altså igen! Juhuu 🙂

Jeg har derfor, som en blød opstart, besluttet mig for at fortælle dig om de ting, jeg har foretaget mig den forgangne uge. For selvom jeg har været ked af det og bekymret, har jeg haft en en dejlig og begivenhedsrig uge.

Jeg har blandt andet:
– Været til forårskoncert med DR’s pigekor i Holmens Kirke med min veninde Anna. Det var en virkelig dejlig og smuk oplevelse. Jeg tror dog godt, at pigerne er klar over, at deres publikum har en gennemsnitsalder på 114 og der derfor skal skrues godt op for volumen. Jeg blev nødt til at holde mig diskret for ørerne engang i mellem, fordi jeg var bange for at mine trommehinder ville eksplodere. De kan fandme ramme nogle høje toner, de damer.

koncert– Genfundet min kærlighed til Erann DD. Hvilket mine kollegaer hos BD i dag opdagede. Jeg troede jeg var safe – jeg havde in ear høretelefoner og mit “jeg hører bare lige lidt Drake“-ansigt på. Men da jo uheldigvis har fået blæst mine fimrehår i ørene til ukendelighed efter DR’s koncert, skruede jeg åbenbart så højt op, at min kollega Line kunne genkende den ikoniske fløjteintro til Still believing. Og selvom jeg et øjeblik følte, at de kiggede mig direkte ind i sjælen, er jeg nu meget glad for, at det er out there: Nina elsker Erann.

– Holdt fødselsdag/kaffemik for mig selv. Det ved du jo – for du var der. Nu var fejringen jo fra mig til mig, så jeg er måske lidt farvet- men hold kæft hvor var det hyggeligt! Pynten var, meget tydeligt, også fra mig til mig:

ninamik– Bagt 400 kager i anledning af min helt fantastiske kaffemik. Bl.a. den her frækkert fra Y-Anna. Der er flere, der er besvimet, når de har smagt den. Næsten.

29386873_10155536740662689_705920992274284544_o– Lavet en killer lipsync til Anastacias “Paid my dues” til en kollegiefest på Egmont. Du skulle se min lillebrors ansigt, da jeg fremførte den. Han var decideret imponeret – men det var altså også nærmest 1:1.

– Mødt et tinder-match til festen. Vi snakkede om, hvor dårlig jeg er til at svare og drak en halv øl sammen. Det må da næsten tælle som en tinderdate? Der var både presset stemning og bajer involveret. Så nåede jeg alligevel første delmål i min tinder-challenge. Tjatjing.

– Indset, at jeg skal gå mere ud. Jeg har de sidste mange weekender levet et vaskeægte mormorliv under min plaid på min sofa. Og det har været godt for sjælefreden og skønhedssøvnen, men virkelig skidt for ungdommelighedsfølelsen. Det skal være slut nu. Mere fest.

– Brugt halvdelen af søndagen på at finde pladser og navne til de 423 nye planter jeg fik i fødselsdagsgave til mit kaffemik. Indeklimaet har aldrig været bedre og vandebyrden større her på matriklen.

– Den anden halvdel af dagen brugte jeg på fosterstilling, bland selv slik og Asterix og Obelix  – Mission Cleopatra. Verdens. bedste. film. Den skal du virkelig love mig, at du (gen)ser. Den er helt genial (og ligger på Tv2 Play).

–  Fået taget outfitbillede af Jose. Jeg havde 0% lyst – jeg følte virkelig, at jeg kunne mærke min selvrespekt rulle med øjnene og forlade bygningen, da jeg sad der og posede. Men min kollega, Ditte, sagde, at jeg var ren Beverly Hills den dag, så jeg havde intet valg:

prof2

Det var vist det. Så er dét plaster revet af. Det er rart at være tilbage herinde, jeg elsker jo vores lille korrespondance. Nu vil jeg smutte i fitteren. Vi skrives ved, mulle 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

breaking news: jeg skal på date