En frygtelig kvinde eller et frygteligt forhold?

Om store damelår

Hej Anne,

Sikke en forrygende start du har fået på dit løbeeventyr. Godt gået! Jeg er dog ikke forundret over, at din tur gik flyvende, efter at have taget et kig på din løbeplayliste. Den er altså in it to win it.

Jeg er helt og aldeles tosset med jeres “motionsrunde“. Der er intet som lidt gruppepres og præstationsangst til at kickstarte en sund livsstil.

Jeg har summet lidt over konceptet i dag – og jeg har besluttet mig for at adoptere og inkorporere det her på domænet. For det første fordi jeg håber, at det kan have samme konstruktive effekt på mig, som det havde på dig. Og for det andet fordi jeg har længe har ledt efter en undskyldning for at skrive om min store passion for styrketræning og bodybuilding. Sportsgrenen der hver dag beviser, at mytologien om Narcissus faktisk er baseret på virkelige hændelser.

Det har du nu indirekte givet mig årsag til – og for det, er jeg dig meget taknemmelig. Kategorien motionsrunde er hermed født <3 Den vil blive dedikeret til alt træningsrelateret (læs: pral over rekorder og selfies) og jeg elsker den allerede meget højt.

Jeg vil starte mine nye yndlingskategori ud med at fortælle dig lidt om mine lår. De er nemlig relativt store. Jo de er så. Se selv:
la%cc%8ar
Og det er virkelig en sjov ting med store damelår. De deler virkelig vandene.
Det er som om, at de i visse fora (særligt blandt andre kvinder) ikke må italesættes. Hvis jeg (i en passende kontekst – jeg sværger) nævner, at jeg har store lår, oplever jeg 9 ud af 10 gange at få “neeeeej, det har du altså SLET ikke!” som svar. Jeg ved, at det er sagt i bedste mening, fordi mange tror, at det er noget, man som kvinde ikke vil have. Jeg har dog også oplevet, at en pige gik i den helt anden grøft og forsøgte at “ramme mig” og gøre mig ondt, ved at pointere hvor store lår jeg har.

I fitnesscenteret oplever jeg det modsatte. Der får jeg komplimenter for mine store skinker – og jeg har mere end én gang oplevet, at en fyr tager fat i mig, fordi han vil vide, hvordan jeg træner for at få dem så store.

Jeg selv er glad for dem. Og stolt af dem. Men jeg ved også, hvad de kan, og hvorfor de er blevet så store. For to år siden faldt jeg på ski og smadrede mit højre knæ fuldstændigt. Jeg forstrak mit inderste ledbånd og rev mit ene korsbånd helt over. Jeg gik med skinne i seks uger og fik fjernet mit korsbånd ved en operation. Da nogle uger senere startede til genoptræning fik jeg to muligheder: jeg kunne enten få rekonstrueret mit korsbånd eller forsøge at træne mig til et stabilt knæ. Jeg valgte træningen.

Jeg skulle træne mit ben op helt fra bunden. Som i helt fra bunden. Træningen bestod blandt andet i at sidde på en stol med en karklud under foden og køre den frem og tilbage på gulvet. På det tidspunkt, var det skidehårdt, for jeg havde ingen muskelmasse tilbage i benet. Men jeg blev ved. Minimum to gange om ugen i nu snart 104 uger. Og nu er mine ben blevet så stærke, at jeg kan benpresse 200 kg og jeg mærker aldrig noget til min knæskade længere. Det gør mig sgu lidt stolt.

Så selvom jeg nogle gange ville ønske, at mine ben var slankere og tog sig en anelse bedre ud i stramme jeans, så elsker jeg mine store lår for at have sparet mig for knæsmerter og en tur under kniven (men helt ærligt, så elsker jeg dem primært for at skaffe mig street credit blandt mine fellow fitness-freaks 😀 ).

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En frygtelig kvinde eller et frygteligt forhold?