Kærlighed og (blogger)krig

Enden på en skriveblokade og en beretning om ægte luksus

Hej Anne,

Så har jeg sat mig til tasterne efter en uges stilhed. Jeg tror simpelthen, at jeg har haft en god gammeldags skriveblokade. Idéerne er kommet, men jeg har ikke kunnet finde formen og derfor har jeg lagt det fra mig igen. Det er jo egentlig den værste strategi jf. min kamp med MM om bedstemors gunst.. Men jeg føler bare heller ikke, at det kan forceres. Så er motivationen i hvert fald forkert for mig.

Jeg tror egentlig lidt, at jeg har lagt for meget pres på, fordi drømmen om en blog har ligget latent så længe. Så skal det jo for helvede være ordentligt, når jeg endelig gør det. Indholdet skal være sjovt, velskrevet og gennemtænkt. MEN nu minder jeg lige mig selv om konceptet – jeg skriver til digOg jeg ved, at du gerne vil se det hele billede og ikke kun det sjove og fjollede. Så det skal der være plads til nu. Mindre pres og mere plads til alle tanker.

Okay.. Så har vi det på plads. Det lettede. Tænk engang, at jeg har sat nogle rammer op omkring formatet herinde, som gjorde, at mine tanker ikke kunne nå frem til bloggen. Fjollet.

Nå, men NU til det spændende: 

Jeg har i den forgangne uge været en tur til de varme lande. Eller det var ét land og det var ikke decideret varmt, men jeg rejste i hvert fald hjem varmere om hjertet (så blev det følsomt). Jeg besøgte min far i Schweiz, hvor han holder til. Og vi lavede ikke meget andet end at gå ture, spise god mad, sidde i soveposer og slikke sol på hans terrasse og bare hygge os. Det var lige hvad jeg havde brug for. Og se lige hvor smukt der er, seriølle:

img_0587img_0662

Jeg havde virkelig den bedste tur – men den startede også helt og aldeles perfekt. Normalt rejser jeg med et lavprisselskab og skal altid løbe til Gate F (aka lufthavnens røvhul), hvor jeg med blodsprængte øjne og sved løbende ned ad ryggen får lov til at gå ombord på et fly – efter jeg har mast min pung ned i min rejsetaske, fordi jeg død og pine ikke må have to tasker med ombord.

Men denne gang var det anderledes. Jeg fløj med Swiss Airlines, som holder til i Gate A. Jeg havde derfor (hvad der føltes som) uendeligt god tid i gaten. Den tid brugte jeg på at læse i min bog og opdage, at selv businessmænd i stramme jakkesæt spiller Candy Crush Saga, når de skal fordrive tiden.

Den rigtige luksus startede dog først på flyet. Her fik jeg nemlig serveret en lun croissant til min kaffe. Til dessert fik jeg et stykke schweizisk chokolade. Jeg lider lidt af flyangst, men da jeg spiste min chokolade, nåede jeg at tænke, at jeg ville dø lykkelig, hvis vi styrtede ned lige der.

På hjemturen fik jeg en sandwich. Eller faktisk to, fordi min sidekvinde var på kur og derfor forærede mig sin, mens hun på svensk bemærkede, at “I unge er altid så sultne“. Her måtte jeg jo give hende ret og tage imod hendes sandwich. De efterfølgende ti minutter gik med, at hun sultent fulgte med i hver en bid jeg tog, mens hun selv spiste en Nupo-bar.

Men det allerallerbedste, Anne, det var altså vinen. Min far havde godt preppet mig lidt og fortalt mig, at man kan bede om en mini-vin, som man får serveret med et lukket skruelåg. Man kan altså tage den med hjem og gemme den til en rainy day, hvor man lige har brug for et enkelt glas. Det er sgu da nutti. Nu står min lille hvidvin i køleskabet og venter på, at jeg starter i praktik og har brug for at dulme opstartsnerverne efter fyraften.

Nu vil jeg hoppe i det praktiske tøj og agere flyttekvinde for en ven. Vi ses snart min søde veninde, jeg savner dig og håber praktikstart er gået forrygende <3
Kys.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærlighed og (blogger)krig