Hvem er Anne, og hvorfor sender du hende ikke bare en sms?

En søvnløs’ bekendelser

Hej Anne,

Først vil jeg gerne lige sige tak, fordi du passede på mig, da jeg var ved at kradse af i skolen i dag. Jeg ringede til lægen, som kunne afkræfte min mistanke om, at jeg var døende. Hun satte mig til gengæld på en diæt bestående af mariekiks og mælk (og noget syredæmpende medicin). Der er intet som at blive påbudt at spise sukker af en fagperson, så alt skal nok ende lykkeligt.

Jeg ved ikke, om det er alderen, der trykker. Jeg har jo godt hørt det der med, at man peaker som 25-årig og så er det ellers bare en stejl kurve nedad, der venter på den anden side af gavebordet på ens 26års fødseldag. MEN så burde jeg altså have halvanden måned tilbage i topform, og den tid skal krateme ikke spildes på fosterstilling og mælkedrop. Det er ikke okay.

Nå, men hvorom alting er, så har jeg altså haft mavepine. En mavepine, som startede kl. 4.28 i nat, og derfor holdt mig vågen en god del af døgnets mørkeste timer. Og hvad laver man så, når man ligger vågen, der ikke er flere stories at se på insta og der er mindst fire (alt for) lange skridt fra sengen til bordet, hvor computeren står – og al underholdning der indebærer min macbook derfor er udelukket? Man lader tankerne vandre. Man funderer. I nat funderede jeg meget over i lørdags og tankerne gik bl.a. på:

  • Hvordan det hænger sammen, at jeg inden jeg skulle i byen, gjorde mig umage med at rede min seng, gemme min bideskinne langt, langt væk og sprøjte min dyreste Chanel-parfume i håret i tilfælde af, at jeg nu ville møde Charlie Hunnam i byen og måtte tilbyde ham et sted at sove, da han jo ville være langt væk hjemmefra  – MEN DOG STADIG formår at få taget mine hullede sokker med teksten “str. 39-41” på fødderne. Hvorfor kan jeg ikke bare gå linen ud og gøre mig umage helt ned til fødderne? Mine glimmersokker var endda rene (det er de altid, for de kradser).
  • Hvordan jeg kunne bruge en halv time på meget seriøst at overveje gaffatape som mulig nipple-cover selvsamme aften. Thank GOD, at jeg kom på bedre tanker. Og undskyld, at jeg overhovedet overvejede at udsætte jer for det, kære nipples.
  • Om jeg skal droppe ethvert håb om at blive vellidt hos min nye (virkelig søde) chef, efter jeg i lørdags fik hældt en halv dåseøl udover hans flotte frakke på vej til restauranten (øl i hånden på styret af en cykel, der kører på brosten = disaster).
  • Hvor svært det er at tage outfit-billeder. Jeg har kun ét fra i lørdags, og der er jeg ved at undersøge, om min buksedragt tillader mig at danse electric boogie. Se bilag.
  • Om min frygt for at synge karaoke i offentlige rum, vil blive en hæmsko for mig og om jeg eventuelt skal tale med nogen om det…

skaermbillede-2018-01-22-kl-18-59-28
Bilag

Alt i alt store og mere eller mindre vigtige tanker, jeg har fået gjort mig. Og nu synes jeg faktisk, at det giver rigtig god mening, at jeg er ved at udvikle et mavesår med alle de natlige bekymringer. Nu vi jeg drikke mig et glas mælk og se hvor mange mariekiks jeg kan dreje rundt i munden på samme tid. Mener, at min PR er tre – dét kan gøres bedre.

Vi ses i morgen. KYS <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem er Anne, og hvorfor sender du hende ikke bare en sms?