Nu skal jeg edersparkemig være lækker!

Billede af mig, der forsøger at se hammerskøn ud for mit frontcam

Hej Anne,

FANTASTISK at have dig tilbage – og så endda i topform. Jeg nød dit indlæg meget, og går pt med tanken om at kopiere dit koncept med en solodate. Jeg tror godt, at jeg kunne bruge en sådan en. Eller.. jeg har egentlig mere end rigeligt af den slags, men de fleste foregår på sofaneseren hjemme i hulen med et øje på tv’et og det andet på mit instagram feed. Jeg giver altså ikke mig selv ret meget opmærksomhed, når jeg bare sådan hænger ud med mig selv. Så måske jeg skulle invitere mig selv på en date og så faktisk gøre mig lidt umage. Det er slet ikke en dårlig idé faktisk.

NÅ, to the point.. grunden til, at jeg tjekker ind i dag, er, at jeg vil fortælle dig, at min forfængelighed den seneste måned har været på steroider. Normalt vil jeg kategorisere mig selv som sådan medium forfængelig. Jeg børster hår hver morgen, svinger gerne mascarabørsten inden arbejde, og som jeg har nævnt tidligere, sprayer jeg en gang imellem et lag selvbruner i face – bare for at lægge en klædelig distance til den kridhvide teint, som mor og fars genpool havde at tilbyde, dengang jeg blev bagt i ’91.  Til gengæld går jeg 0% op i lækker makeup og mine outfits er, som du ved, altid valgt af komfort-Nina. Så jeg vil mene, at vi lander på noget, vi kan kalde et mellemstadie.

Den sidste måneds tid har jeg dog oplevet en stigende trang til at forbedre mit udseende. Og jeg ved ikke, om det er fordi jeg er begyndt at date igen, og jeg derfor har snoet hår om fingeren og sendt Bambiøjne, som om mit liv afhang af det – men jeg har i hvert fald hævet børneopsparingen og kastet alle mine penge efter disse to selvudnævnte mirakelmagere:

For 750 kr. forfængelighed på 20 kvadratcentimeter

Ja, Anne… Jeg har givet 250 kr. for en bøtte vingummier og jeg var ikke engang fuld, da jeg gjorde det. Jeg var ganske vist en smule sårbar i gerningsøjeblikket.  Jeg havde i ugerne op til investeringen fældet så meget, at jeg havde tilstrækkeligt med midler til at strikke en lun plaid af mit eget hår. Men et rødblond tæppe ville se dumt ud i min gråmelerede sofa, så jeg besluttede at tage affære. Og det kan da godt være, at det er lidt pebret, og at jeg kunne have fået væsentligt større mængder vingummikræs for pengene i Fætterguf, men de her sataner lover altså både at stille min sliktrang OG give mig Rapunzelhår – så jeg har #noregrets indtil nu.

“Men hvad gemmer der sig så i den blå æske, Nina?! ” tænker du nok nu – og det skal jeg fortælle dig. I den gemmer sig en lille øjenvippeserum, hvis effekt jeg forventer vil inkassere et par frierier. Den lover mig nemlig, at den, med et dagligt lag i vippekanten, vil give mig tykke, mørke og meterlange øjenvipper – og hvis der er noget, der er uimodståeligt, så er det da smukke, lange øjenvipper, er det ikke?! Det skal nok lokke en ægtemand i fælden.

Nu er min rejse mod et bedre liv blot lige startet – og jeg har kun spist vingummierne i to uger og fedtet øjenlågene ind i tryllecreme de sidste to aftener. Jeg kan derfor endnu ikke sige dig, om det bliver en måned med havregryn til aftensmad værd. MEN jeg tænker, at jeg holder dig opdateret. Og ganske som en ægte blogger ville gøre, har jeg taget FØR-billeder, så vi sammen kan sidde med linealen og måle efter om et par måneder.

Og hermed vil jeg gerne præsentere: Min nuværende hårpragt. Lang – ja, men fællende as fuck.


Ooooog: Min nuværende hårpragt øjen-edition
Øjebilledet.. min yndlingsdisciplin i arto-tiden. Nu en ualmindelig akavet fotosituation med et håbløst autofokus. 

Jeg tænker, at jeg opdaterer på projektet igen om en måneds tid – så det kan du lige så godt begynde at glæde dig til med det samme.

Nå, jeg smutter. Vi ses lækkerlas!

   

Det gode og det dårlige // 9

Hej Anne,

Hvordan går det? Har man det godt? Det håber jeg. Jeg selv har det meget godt. Lidt forkølet, men ellers godt, ing? Og så er jeg måske også en lille smule træt af, at der er tomt på øverste etage, når det kommer til idéer til bloggen. Normalt kommer de til mig, når jeg cykler, men de to sidste uger har mit fulde fokus ligget på at trampe igennem i pedalerne, så jeg kan beholde min (selvudnævnte) titel som distriktets hurtigste cykelrytter. Min lille sygdomsperiode har udfordret mit kardiovaskulære system, og jeg har tre gange i den forgangne uge set baglygter forsvinde i horisonten på konkurrenter, som ikke opfylder mine “ok, så overhal da”-kriterier. Den kan jeg simpelthen ikke have siddende på mig, så den ilt jeg normalt bruger til at skrive mentale blogposts, bliver for tiden kanaliseret direkte ned i skinkerne, så jeg igen kan iføre mig den gule førertrøje. Det vender forhåbentligt snart.

HELDIGVIS for min blogkarriere bliver det jo søndag en gang om ugen – og smart som jeg er, har jeg skabt mig et lille koncept, som gør, at jeg kan komme herind, skrive ting ned i punktform og krydre det med en anekdote eller to og på den måde stadig kalde mig blogger (ikke at jeg gør det. Mens folk kan høre mig i hvert fald)… Dét er altså smart, synes jeg selv. Næsten så smart, at det kvalificerede sig til en plads på opturslisten. Nå, lad os se på det:

DET GODE: 

  • Jeg har genfundet kærligheden til spidskålswraps. Ok, det var en rimelig tam start, men sidder stadig med kål mellem tænderne, så glæden var så allestedsnærværende, at den måtte på som det første. Jeg har fået retten tre ud af syv af ugens dage – og den er især go med broccoli og aubergine bagt i ovnen og en helt sløj hvidløgsdres fra Rema. Seriouzly – det er bedre end det lyder.
  • Når jeg ikke har spist spidskålswraps, har jeg proppet mig med bland selv slik. Jeg talte lige efter i går og jeg har den forgangne uge spist bland selv slik fire gange. Den ene gang blandede jeg kun for 3 kroner, vil jeg lige påpege, men det tæller stadig – og fire gange slik på en uge har altså været med til at gøre mit liv til et godt liv.
  • Jeg har hængt retti meget ud med min gode ven Shala. En af mine allersjoveste venner. Du kender ham sikkert – han har været i tv to gange eller sådan noget. Vi var i fitten tirsdag. Fredag drak vi alko-fri bajer, dansede og tog på pingpongbar. Lørdag sendte jeg ham en besked om,  at han skulle se det, der var på TV2 og fem minutter efter ringede han på min dør med sin madpakke i hånden og klipklappere på fødderne, fordi han ikke selv havde TV2. Det har fandme været hygge.
  • Temperaturen tillader endelig mindre blotteragtige outfits igen. Forstå mig ret, jeg elsker varmen og har lidt krise over, at den er skredet for nu, men den har virkelig affødt mange kriser – både tøjkriser og eksistentielle kriser. Er jeg en pige, der går i cheeky shorts i offentligheden? No more my friend, no more.
  • Noget af det allerfedeste i denne uge har helt klart været nyheden om, at folketinget nu skal tage stilling til formodet samtykke til organdonation efter et borgerforslag opnåede 50.000 stemmer i dag. Det er virkelig fedt.

DET DÅRLIGE: 

  • Sygdom. Også selvom det kun sidder i snuden på mig, så er det fandme altid så nederen. Måske jeg skulle stille et borgerforslag om en statsstøttet og dybdegående undersøgelse af mit helt umulige immunforsvar.
  • Jeg må ikke spise slik i resten af august. Det er et væddemål jeg lavede med Shala, mens jeg sad med knytteren i posen og ledte efter posens sidste lakrids. Det har taget overhånd. Det må stoppes. Hvis jeg taber væddemålet, har Shala besluttet, at jeg skal spise to kg slik på 10 minutter som straf. En straf som umiddelbart modarbejder væddemålets formål, for lyder det ikke rimelig fucking awesome at åbne svælget og køre en slikbong? Det synes jeg.

Okay.. Jeg har lige indset, at jeg har skrevet ordet “slik” seks gange i dette indlæg, jeg stopper her, inden vi når op på 10. Jeg lover dig, at jeg vil forsøge at gemme lidt ilt til hjernen på næste uges cykelture, så jeg kan præstere bare en kende bedre herinde snart. Men indtil det.. bare wif me.

Kys <3

   

Det gode og det dårlige // 8

Hej Anne,

Ups – så var jeg sgu for sent på den igen, hva? Det var ikke med min gode vilje, men jeg kan fortælle dig, at min hjerne var 0% produktiv i går. Jeg har nemlig haft mig en god gammeldags festlig weekend, hvor jeg har råbt for meget og sovet for lidt. Det har været skønt, men i går betalte jeg prisen med en hjerne, hvis største bedrift var at vælge slik til min genopstandelses-pose fra Sukkertoppen.

I nat har jeg sovet hele otte timer, og jeg begynder igen at kunne danne nogenlunde meningsfulde sætninger. Og den genfundne kompetence vil jeg bruge til at give dig en guided tour gennem det gode og det dårlige, der hændte mig i uge 31. Jeg kan røbe, at det overall var en rigtig god en af slagsen.

DET GODE: 

  • Jeg har set rigtig mange af mine yndlingsmennesker i den forgangne uge. Og som jeg skrev i sidste uge, så er det altså bare noget, der får mit optursbarometer til at bonge helt ud.
  • Jeg har fx brugt en hel dag på at forsøge ikke at græde af glæde, da jeg hang ud med mit gudbarn, hendes lillebror og deres mamma. Jeg har svært ved at finde på noget, der er federe, end at hænge ud med dem (se selv hvor søde de er på billedet).
  • Jeg har haft første dag på mit nye job hos Bloggers Delight. Eller.. jobbet kender jeg. Jeg har trods alt brugt ca. 37 timer om ugen på det kontor det seneste halvår. Men nu er jeg sådan ægte ansat og tjener skejsere på at lave dét, jeg har syntes var fedt at gøre gratis indtil nu. Det er altså ret optur.
  • Jeg har været på Reffen og fået en is med blomster på. Nu har jeg godt nok indtaget min fair share af is denne sommer, men det har altså primært været Remas discountversion af raketisen. Jeg anser derfor en is med blomster som en gedigen upgrade på isfronten.
  • Jeg har været til reunion med min gamle folkeskoleklasse, da det i år er 10 år siden, at vi drak os ned i Asti og kastede karameller med overhånd efter de børn, der havde været irriterende i løbet af årene. Det var sjovt!
  • Jeg har ved samme anledning erfaret, at jeg på de 10 år er blevet en markant bedre rundboldspiller. Jeg fik -hvis jeg selv skal sige det – leveret nogle rimelig imponerende slag, som jeg er sikker på, havde kvalificeret mig til førsteholdet dengang i skolegården. OG jeg lavede en befrier. Desværre havde vi ingen døde og spillede ikke med køleskab, men jeg tager den personlige sejr med mig i rygsækken alligevel.
  • Jeg har fundet ud af, at jeg er blevet dygtig til at feste uden at drikke. Jeg har i ret lang tid været alko-fri (med undtagelse af den ene gang for et par uger siden, hvor jeg drak mig så fuld, at mit immunsystem gav op på mig og kvitterede med en tandbyld dagen derpå) – men har holdt mig fra at gå i byen, fordi jeg ikke lige kunne overskue det. Denne weekend har jeg festet to gange uden at være crunk og det har været en stor succes!
  • Okay – vi slutter af på den vigtigste og største optur ugen bød på: Jeg har slået PR i dødløft. Jeg kan nu løfte 90 kg i konventionelt dødløft. Det er jeg stolt af – især fordi hele episoden med min skabede visdomstand jo tog lidt på kræfterne. I’m baaaaack!

DET DÅRLIGE

  • Jeg har erfaret, at jeg lige er sagen for mænd, som søger en kvinde, de kan få lov til at binde, piske og udleve 50 shades fantasier med…… Jeg har i hvert fald fået fire superlikes fra anonyme S/M-profiler den seneste uge. Hjælp.
  • Jeg er stadig en elendig opgiver i rundbold. Alt, hvad jeg formåede at præstere, når jeg var på indeholdet, blev gjort gevaldigt til skamme, så snart jeg var på udeholdet og skulle agere opgiver. Jeg tror, at mit hold til tider mistænkte, at jeg holdt med modstanderne, fordi min famlen efter bolden ved flere lejligheder tillod befriere… hov. Og så forstuvede jeg min lillefinger på bolden. Så det er jo godt nok jo.
  • Jeg er blevet megabange, efter jeg læste denne artikel om, hvordan vi allerede nu har brugt jordens ressourcer for 2018. Det er SÅ skræmmende og jeg bruger meget tid på at tænke over, hvordan jeg selv kan leve mere bæredygtigt. Lige nu prøver jeg primært at spise så lidt kød som muligt og spare på vandet og begrænse min brug af plast. Hvis du eller andre har nogle gode tricks, må du megagerne skrive dem i kommentarfeltet!

Nå, tak for nu, Annepigen. Vi skrives snart. Møøøs <3

Klassefotoet – stadig en komplet umulig disciplin. 

   

Lidt om det der fandens dating

Billede af mig, der sender grineren GIF til mit nye Tindermatch.

Hej Anne,

Som jeg skrev i dette indlæg, sad jeg for et år siden i hule på Nørrebro  og var pænt forvirret. Min ekskæreste (som jeg havde mødt på Tinder) var lige flyttet ud, og bruddet var foregået ca. ligeså hurtigt, som Lotte Heises talestrøm – lynhurigt – umuligt at følge med i. Jeg skulle derfor til at finde ud af, hvordan jeg var single igen. Og hvordan jeg skulle date igen.

Heldig- (og ulykkelig)vis – havde jeg kun været off the market i et år, så singletilværelsen lå ikke alt for langt væk. Og at være på Tinder er lidt som at køre på cykel – hvis du først har været en haj til det, så glemmer du sgu ik, hvordan du gør’ed. Og jeg var en haj til det præ-forhold. Jeg havde været single i fem år og i tre af dem, arbejdede jeg frivilligt som lynswiper hos Tinder. Det var derfor både trygt og nemt at være tilbage, og mit fede ego hyggede sig gevaldigt med at hive matches hjem. Charming.

Men på trods af, at Tinder muligvis er det oftets forekomne ord her på domænet, så er jeg faktisk edertræt af den app og jeg vil virkelig hellere møde folk i virkeligheden. Det sker dog sjælendt, men det er megafedt, når det gør. Jeg har indenfor det seneste år datet to fyre, som jeg mødte i “virkeligheden”,  og jeg har virkelig mærket en betydelig forskel i måden, jeg har datet dem på ift. dem jeg møder på Tinder.

Den ene kontaktede jeg selv. Jeg så ham virkelig ofte i mit lokalområde, og jeg syntes at han var den sødeste, jeg nogensinde havde set. Efter et stykke tid begyndte vi at småsnakke, når vi mødtes og vi fik bygget en intern joke op, som jeg til sidst valgte at bruge som åbning. Jeg skrev mit navn og telefonnummer på en seddel og havde det med i lommen, hvis nu jeg mødte ham. Det gjorde jeg, og da vi jokede videre på vores – rimelig lamme – interne joke, gav jeg ham sedlen og bad ham om at skrive til mig, hvis han fandt noget nyt i sagen. Det gjorde han sjovt nok aftenen efter og han inviterede på en øl, så vi kunne vende situationen. Vi så hinanden ca. fem gange og det var skidehyggeligt og sjovt, og det er nok stadig en af mine bedste datingoplevelser til dato, selvom vi ikke levede lykkeligt til vores dages ende.

Den anden tog fat i mig. Og ærligt, hvis jeg havde set ham på Tinder, var han røget til venstre. Han var ung, lidt for good looking og lidt selvfed. Han havde set mig i fitnesscenteret, og da vi efterfølgende begge handlede i Rema, kørte han ind i mig med sin kurv.. Ved en fejl selvfølgelig…. Vi faldt i snak og fandt hurtigt ud af, at vi havde træningen tilfælles. Vi fulgtes hjemad og efterfølgende mødtes vi tilfældigt i fitness og snakkede videre. Jeg syntes stadig, at han var for ung og smart til mig og tænkte på ingen måde, at han havde date-potentiale. En dag aftalte vi dog at træne sammen og senere aftalte vi at stene sammen en aften, fordi vi nærmest var naboer. Da han gik, var jeg sikker på, at vi ikke skulle ses privat igen. Et par aftener senere kedede jeg mig dog og han ville gerne se film igen. Vi så Asterix og Obelix og havde det SÅ hyggeligt. Pludseligt så jeg ham i et helt andet lys og jeg fik lyst til at se ham hele tiden. Jeg  blev virkelig, virkelig glad for ham. Det gik dog ikke, da han alligevel var lidt for ung og jeg lidt for gammel, haha. Jeg havde lidt ondt i hjertet i et stykke tid, men i dag er vi venner og mødes igen i træningscenteret til en snak om gainz og kylling.

Selvom ingen af de to lovestories havde potentiale til en Jojo Moyes roman, var det virkelig en tiltrængt forandring for mig. Det var så fedt at få lov til at mærke spændingen, opbygningen og at lære hinanden at kende, uden at have taget stilling til fem billeder og en profiltekst bestående af emojis og et højdemål. Der var en helt anden respekt for hinanden, fordi vi havde mødt hinanden som “ægte mennesker” og ikke som ét profilbillede blandt 1000.

Jeg tager muligvis fejl, men min erfaring siger mig desværre, at datingapps har påvirket både mit og mine med-millenials forhold til dating “irl” negativt. Jeg tror, at det har taget modet fra mange, at vi er blevet så vant til at mødes online, og at vi er blevet vant til at vide, at den anden er interesseret, før vi tør lave et move. Og jeg tror sgu, at man bliver lidt kynisk af at sidde og vælge om folk skal i skralderen til venstre eller får lov til at komme ind i varmen til højre. Det bliver skidedistanceret og det føles så fjernt fra virkeligheden.

Min erfaring siger mig også, at det kan være lidt svært at finde tid til anden date, hvis første ikke lige var the bomb, når man har x antal friske bejlere liggende i indbakken. Selvfølgelig skal der være en slags kemi, men sådan noget kan måske tage længere end drikketiden af en enkelt Fynsk Forår at mærke.

Jeg har selv været indbegrebet af en en Tinder-dater. Evigt swipende og kynisk af dårlige oplevelser. Men det gider jeg ikke være. Jeg vil være en god og respektfuld dater. Det tager måske lidt tid at ryste tinderella-mindsettet helt af mig, især fordi jeg bliver mødt af samme adfærd den anden vej, men jeg vil forsøge at gøre mig lidt mere umage. En start må være at genfinde tålmodigheden til datingprocessen og blive ok med, at det ikke nødvendigvis siger SHABAMAMMA ved allerførste møde. Og så blive ved med at opsøge og opfordre til mere snak og møder irl. Yup, that’s a plan.

Vi snakkes ved, Annepigen <3

Og til alle de tindermatches, der har stalket sig herind: Jeg er skidesød. God ved dyr, nem at snakke med. Skriv bby.  

   

Det gode og det dårlige // 7

Hej Anne,

Så blev det søndag igen (er jeg ret sikker på.. sommerferiehjerne, du ved). Jeg synes, at tiden går så voldsomt hurtigt og det føles som om, at jeg sidder og skriver de her Det gode og det dårlige-indlæg hveranden dag – hvilket bloggen måske også afspejler lidt for tiden 😉 Jeg er gået lidt på ferie, men jeg forsøger altså stadig at udtænke indlæg jeg kan spamme dig med 😀

Nå, men hvorom alting er – uge 30 er ved vejs ende og betyder, at vi igen skal til det. Det har været en dejlig uge, men du ved, at jeg bedst kan udtrykke mig i punktform, så lad os bare komme til det 😀

Det gode: 

  • Jeg er i bedring og har ikke ondt mere. Det er nok ugens største optur – primært fordi det har tilladt mig at lave sjove ting igen.
  • Jeg har set en masse af mine venner i denne uge – og dét er altså noget, som giver point på plus-kontoen, kan jeg sige dig. Jeg har været på Ofelia Beach med Karoline, spist is på Bryggen med Anna, gået København tynd ved solnedgang med Lasse (billede), flygtet fra truende skyer i går med Amalie, set Evan den Almægtige med Mathias og badet på Bryggen med først Jose og senere min elskede bror. Bingo!
  • Jeg er kommet igang med min træning igen og ahmagawd det har været fedt og helt enormt tiltrængt. Min dag bliver altså bare lige 50% bedre, hvis jeg får klemt en træning ind.
  • Jeg har købt en af Københavns allersidste blæsere og det føles som om, at jeg har fanget den mest sjældne og eftertragtede Pokémon – den er en milliard værd. Havde det meget My precious-agtigt, da jeg cyklede hjem med den fra Nørrebro Bycenter og skulede ondt til alle, der bare så meget som kiggede på den. Du ska æk prøve på noget, fister!
  • Jeg har fået en lillebitte tanline efter et par dage i solen. Det føles helt mærkeligt ikke at gå rundt med en forloren tan for en gangs skyld. Okay tan og tan – jeg er jo stadig bare mit solforskrækkede gamle jeg, som har smurt mig helt overdrevet ind i solcreme, men stadig – man kan se, at jeg har været udenfor hulen og det gør mig glad.
  • Jeg har set EM i amerikansk fodbold. Jeg havde det rimelig vildt over VM i fodbold og var mildest talt i oprør, da det sluttede (og så med sådan et elendigt resultat!), så jeg kan godt love dig for, at der blev danset en sejrs-macarena i køkkenet, da jeg fandt ud af, at jeg kunne streame EM-kampene i verdens fedeste sport lige her.
  • Jeg kan drikke kaffe igen. Den behøver vist ingen uddybning.
  • Jeg er startet forfra på Tinder. Så nu er der lagt i ovnen til en frisk omgang swipe-forårsaget karpatunnel og akavede kaffedates – YAY.
  • Jeg fik en kommentar på mit sidste indlæg! Det gør mig simpelthen så glad når det sker 😀

Det dårlige: 

  • Jeg har stadig et stort hul i tandkødet, der hvor min visdomstand sad engang. Det er ikke rart og det ligner virkelig et sted, man ikke må gå hen uden en voksen. Det gør ikke ondt, men det besværliggør unægteligt mine spisesituationer lidt. Uden at sige for meget, kan jeg afsløre at blomkålsris ikke lige er sagen, og at jeg er meget taknemmelig for den skyllesprøjte jeg har fået af min tandlæge.
  • Jeg er blevet en slapsvans i fitness. Det gør ondt. Mest på mit ego.
  • Er det bare mig, eller er det 400 gange sværere at holde sin lejlighed ren om sommeren? Det er en ren Sisyfos-situation. Det kan selvfølgelig skyldes, at mine Birkenstock fungerer som udendørssko, når jeg er udenfor og sutsko, når jeg er hjemme.. men stadig!

Alt i alt: vinderuge. Jeg er glad. Det håber jeg også, at du er, min søde veninde. Vi skrives snart <3